Danmarks bedste fan II

Efter den overvældende reaktion oven på indlægget om den dansende FCK-fan, kommer her endnu en kandidat til titlen som 'Danmarks bedste fan'. Og bare rolig, denne gang bliver vi i Århus. Desværre drejer det sig ikke om byens hold, AGF, men derimod om en obskur engelsk klub ved navn Mantj... Mantsjsk... Maayn... Chester United.

I starten af dette årtusinde brugte AITMOOS en del tid og en frygtelig masse penge på et lille sted kaldet Sherlock Holmes Pub i Århus. Specielt fredag eftermiddag med store Carlsberg til en tyvekrone - måske købte man endda et rør. Hele historien om SH må du få en anden god gang.

 
"Elementært, min kære Watson. Vi skal da ha' et rør!"

Af og til tog man derind om lørdagen, når fredagens tømmermænd havde lagt sig, for at se engelsk fodbold. Jeg kan lige så godt afsløre at jeg ikke holdt med Mancstj... Utd., men et hold fra London, der dengang var noget fattigere end det er i dag. En sådan lørdag var yours truly taget ind for at se en kamp mellem netop disse to klubber. Gennem længere tid havde jeg lagt mærke til en meget mut mand der ofte befandt sig på SH når Utd. spillede, men aldrig sagde et ord. Efter i længere tid at have udspioneret ham kom jeg frem til at han ikke bare måtte være stum, men også døv. Derfor fik han tilnavnet "Den døvstumme fra SH". Skæbnen ville desuden at han med sit knivskarpe, korte grydehår lignede den daværende United-spiller Teddy Sherringham på en prik.

 

Den døvstumme fra SH med sin retarderede ven

Under kampen kom mit hold foran, hvilket bestemt ikke passede den døvstumme United-fan. Siddende på en barstol ved disken levede han virkelig med i kampen. På et tidspunkt havde Man U en stor scoringsmulighed, og vores ven så bolden inde. Dette resulterede i at han i et splitsekund jublede vildt, hvorved hans hævede arm ramte et ølglas der hang på en krog i baren så det røg på gulvet og smadrede. Imidlertid blev han siddende helt kold og lod som ingenting - det gik op for mig at han nok ikke havde kunnet høre det splintrende glas, eftersom han jo var døvstum. Kort tid derefter scorede hans hold så endelig, og efter en voldsom jubelscene hvor han var løbet frem i rummet, vendte han sig om og kiggede mig direkte i øjnene mens han rev og flåede i logoet på sin United-trøje.

" ... "

Blodet frøs til is i mine årer, men jeg bevarede overblikket, hilste på ham med min øl og så kampen færdig, uden dog nogensinde at slippe ham af syne. Efter at have sundet mig oven på oplevelsen kom jeg frem til at jeg jo nok bare var misundelig på al den uartikulerede passion der befandt sig inde under det korte grydehår.

Danmarks bedste fan?

Ja ja. Det skal da ikke være nogen hemmelighed at AITMOOS nok drejer sig om Århus - men det er en (ugengældt?) kærlighed på afstand, i og med at bloggen har hovedkvarter i Dronningens København. Dette har betydet et noget anstrengt forhold til det falske "byens hold" - FCK - med dets nedre C, Løven Leo, stramme trøjer, Horse Pub osv. Så hvorfor skal jeg nu også inficere bloggen for alle der elsker Århus med den slags københavnersnak?

Selvom man holder med FCK kan man vel et eller andet sted godt være en flink fyr. Og af og til møder man da også et par fulde FCK'ere i byen der tror de kan teksten til "Stolte AGF". Dog mangler jeg at møde dét menneske med FCK-relation jeg allerhelst vil møde. Og nej, det er hverken Don Ø, Jokeren eller Brian Mikkelsen. Han er lige her, i klippet nedenfor. Efter ca. 14 sekunder, efter at Ålborg-taberen Silberbauer har spillet på kødfløjte ud til publikum.



I hvad der bedst kan betegnes som en lykkerus står han der, alene, med langt, tyndt rødt hår, bag målet hos de såkaldt "hardcore" fans fra Horse Pub. Med en næsten tom fadøl ryster han voldsomt på hovedet med lukkede øjne mens han taktfast fører sin knyttede højre næve op og ned og op og ned, samtidig med at han vrikker med hofterne som var han Elvis.

Her kunne være indsat en "sjov" billedtekst - men på den anden side siger et ansigtsudtryk mere end 1000 ord

Men hvem er denne mand? Sidder han bag skærmen og følger bloggen i smug mens han hungrer efter flere anekdoter fra Århus? Hvis du læser med, ærede FCK-fan, så kontakt AITMOOS og vi sponsorerer gerne en tur i Parken med fadøl osv. Bare du lover at juble på samme måde når FCK scorer. Nyd ham også gerne i slowmotion her.

Carsten Hjort - Århus Kanalens Konge

"Ooooog nuuuuu... nej, det er ikke en ekstra butterfly jeg har i min brystlomme. Eller... er det?"

Der var engang hvor lokal-tv var boss. Det var dengang (og før) der var noget der hed TV Danmark; det som nu er SBS-tv med kvindekanalen, mandekanalen osv. Det var dengang det hed 'Børnekanalen' hvor en ung, hot Pernille Aalund var vært. Det var før hun prøvede at blive Danmarks Oprah og svælgede i andre folks ulykkelige skæbner.

Århus Lokal tv's ukronede konge var uden tvivl Carsten Hjort. Med sin sirlige sideskilning, indladende facon og en altid insisterende brille tog han rundt i Århus og interviewede godtfolk, f.eks. en frisørsalon på Trøjborg hvor en yngling måtte lade sine lange surfer-lokker falde for åben skærm. Hans lyse og beroligende stemme havde en fængslende virkning på såvel publikum som de interviewede. En undergrundens Kurt "kom forbi" Leth, dog uden det vrisne element. Samtidig var han også vært for den lokale dansktopscene som blev sendt hver søndag. Jeg husker at jeg sad klistret til skærmen og så det med sne på og bare nød Carsten Hjorts showmanship.

Jeg fik engang at vide af en af Hjortens tidligere klassekammerater at den unge Carsten skulle have været slem til at mobbe de andre børn. Jeg ved ikke om det passer. Ærligt talt havde jeg kun hån til overs for den oplysning. Nogle af højdepunkterne fra Carstens karriere er samlet her. Læg især mærke til det første klip med Finn og Flemming - er det Bruce Foxton fra The Jam på guitar?

The Glorious Beatles Circus Show

Århus. Festuge. Beatles. En kombination som burde være enhver Århus- og musikelskers våde drøm. I 1994 blev drømmen til virkelighed. Med populære stjerner som Michael Falch, Michael Bundesen fra Shu-bi-dua, Dodo samt ikke mindst den på alle måder bizarre new-age freak Majbritte Ulrikkeholm, var det højt profilerede The Glorious Beatles Circus Show en af festugens helt store satsninger det år. Et kæmpestort cirkustelt slået op ved amfiteatret ved Musikhuset dannede ramme om arrangementet hvor ovennævnte artister skulle nyfortolke de elskede Beatles-klassikere for det århusianske festugepublikum.

Fans rejste til fra nær og fjern - fra Thyregod til Tokyo. Jeg, Gl. Egå, var i en alder af ca. 12 år imidlertid noget skeptisk over for denne sammensætning af cirkus og Beatles, for slet ikke at tale om udvælgelsen af sangerne. Men en god ven, lad os bare kalde ham "Jens", var inde og se et af de 10 shows og gav dagen efter en fyldestgørende reportage. Sangene var radikalt omarrangeret og efter en måske 4-5 numre rejste en mand sig op og råbte: "Så spil da for helvede sangene ordentligt!", hvorefter han udvandrede. Det var mere eller mindre aftenens højdepunkt. Protestantens holdning blev i udbredt grad delt af anmelderne, og showet er da også gået godt og grundigt i glemmebogen. Ud fra hvad jeg kan huske fra et indslag fra TV2 Østjylland var det godt det samme.

Bondesen, Falcon, Majbritte og Dodo - "I am the walrus, goo goo g'joob!"

The Glorious Beatles Circus Show
Ti koncerter under Århus Festuge
Telt ved Århus Musikhus
Dir.: David Firman
Sol.: Michael Falch, Michael Bundesen, Dodo,
Majbritte Ulrikkeholm. Kor, dansere og artister.

"Den røde Baron"

Nu hvor selveste Oasis er gået i opløsning er det rart at vide at der stadig er noget der hedder broderkærlighed. Undertegnede måtte knibe en tåre da jeg modtog en personlig autograf fra selveste den røde baron, Kim Madsen, fremskaffet af min storebror under en træning fra Fredensvang. Det er sådan cirka på højde med at finde Maradonas autograf på eBay.

Der skal lyde et varmt tak fra AITMOOS og et ønske om god bedring til Kimsedrengen nu hvor han er skadet. Bliv med med at holde det nul, Kimmo.