Årh? HUS!

Som læsere af denne blog vil vide er Århus på alle måder andre byer overlegen. Nu har byen så gjort det igen!

Sensationel måge set på Århus Havn

"Hva' så der, Århuuuuuus!"

Ikke siden en hval var forbi havnen for nogle år siden har der været et mere prominent dyrebesøg i Århus. Det drejer sig, som man måske kan se, om den gråvingede måge der har været en tur forbi Århus havn. Normalt findes den kun i stillehavsområdet. Det fremgår i øvrigt at det er mågen i sig selv der er sensationel og f.eks. ikke at mågen sensationelt er blevet set på Århus Havn. Nuvel. Efter at have vist sig tog den flugten og gemmer sig nu for diverse ornitologer. Tease!

Manden de kaldte Hest

Okay, okay... GF har lige slået Brøndby og man skal ikke sparke på en mand - eller skal vi sige hest - der ligger ned. Men vi kan ikke komme uden om at den lille, trøstesløse kronjyske by, Randers, har et fodboldhold der i høj grad ligner en nedrykker. Således er Randers altså det ringeste hold i Superligaen nogensinde efter 17 runder uden sejr.

Ikke fordi at AITMOOS skal melde sig ind i flokken af haters der hater på Randers, men altså... Jeg må indrømme at jeg kommer til at savne deres maskot. Det er ikke fordi AGF skal komme for godt i gang (jeg kigger i din retning, Aros), men Randers' maskot er noget nær det mest bizarre jeg længe har set. En babyblå hest der mest af alt ligner en vred kamel - eller er det lykkedragen Falkor fra Never Ending Story?

Hyp hyp nu, de blå hester

Jo, Randers kan nok godt forberede sig på at blive en nedrykkerby. Og diverse stadions i 1. division kan forberede sig på at tage imod Randers' trofaste fans, De blå heste. Snart vil 1. division give genlyd af "Alé, vi er hestene". Jo, vi kommer da til at savne Randers. Ikke?

På druk i Århus: Skolegade

Ah ja, Skolegade. Solidt plantet i smørhullet mellem Mejlgade og Åen ligger den der, lille og smal. Lad dog ikke størrelsen narre dig, når først du har bevæget dig ned i Skolegaa' er der lagt i kakkelovnen til en regulær night of craziness. Inden for ca. 100 meter er det muligt at foretage en pub crawl hvor du kan have oplevelsen af at være i himlen, for øjeblikket efter at være røget lige lukt i helvede.

Du starter ud på Billabong som reklamerer med at være en australsk inspireret bar som spiller den fede rock. Det sidste må siges at være sandt, f.eks. overværede denne skribent engang en live-duo der brillerede med selvkomponerede numre med tekster som "Kæmpe store patter, det er no'd der batter!". Himlen, anyone? Natten er dog stadig ung og du må videre. Smut over på den modsatte side på Fatter Eskild. Hvad fatter gør er som bekendt altid det rigtige, og i dette tilfælde er fatter lig med endeløse jamsessions med happy jazz. Klientellet ligner som regel noget der kun bevæger sig udenfor når der er festuge eller jazzfestival. Glubske kaster de rødmossede stamgæster sig over den ene store Ceres fa'j efter den anden som slubres til tonerne af en rusten mandestemme der scatter løs oppe fra scenen. Alternativt er der bluesjam - i så fald helle for at spille med på 'Still Got The Blues'.

"Sca sc-sca-sca sca ba-be-du ah, yeah!"

Skulle det usandsynlige ske at du får nok af dette scenarie må du tilbage på den anden side igen, over på Den Høje. Du vil stille dig om bag i køen i selskab med forstadsteenagere fra så fjerne egne som Lystrup, Tilst og Trige. Folk står i kø hele vejen ned til åen og tyller blå cola mens de rastløse venter på at blive lukket ind. Navnet 'Den Høje' dækker tilsyneladende over at man skal op af en høj trappe. Om torsdagen er der karaoke hvor du har mulighed for at fyre den op med 'Wonderwall' (oi oi oi!). Dog er stedet tilsyneladende blevet bygget om og profilerer sig nu på at være en "cocktailbar" (?). Næste gang AITMOOS sætter fod i Århus vil dette blive undersøgt nærmere.

Højere, Århus, Højere! Høyer!

Hvis det ellers er lykkes dig at slippe helskinnet ud fra Den Høje må du, efter at være kravlet ned af trappen, pligtskyldigt videre til Escobar. Tidligere lå Færgekroen på denne adresse, en bar som nok bedst kunne betegnes som et drankersted. Her kunne man nemt risikere at få en hård, flad lussing hvis man, rent hypotetisk, bad en ung telefontalende Brian-type om at lukke døren fordi der kom kulde ind. Nu hedder stedet altså Escobar og er knap så drankeragtigt. Ikke desto mindre reklameres der med at der spilles hævi mædl og fee' døø', altså ikke lige AITMOOS' kop te. Hvis du er en spillefugl vil du føle dig godt tilpas på næste stop på ruten, Casino Bar. Her kan du hive i en enarmet tyveknægt mens du hamrer Gajolshots ned i takt med at symbolerne på hjulene drejer rundt og rundt, ligesom rummet efterhånden gør det.

Efter sådan en omgang er du sandsynligvis blevet sulten. Hvis man ellers er til den slags kan man smutte ind på Skolegades Pizzeria (jeg ved hvad du tænker, men nej, Tinas Grill lukker kl. 23.00) og snuppe sig et slice eller lignende.

David Hasselhoff har været en tur forbi grillen efter en våd aften i Skolegade

Her skal du dog passe på at du ikke vapper til andre gæsters pizza, ellers risikerer du at blive jagtet hele vejen rundt om Domkirken og tilbage igen mens en frådende mand råber "Jeg slår dig ihjel! Jeg slår dig fandme ihjel!" efter dig.

Efter det er det hjem og gemme sig under dynen mens du drømmer bittersøde delirium-drømme om Skolegade...

Drømmen om Erik

Jeg havde en drøm i nat. Den var med stor sandsynlighed inspireret af autentiske begivenheder, nærmere bestemt Erik Rasmussens udtalelser om at han har skuffet på trænerfronten. Jeg drømte at Erik gik rundt og græd. AGF havde (forbyde det) tabt de sidste efterårskampe og Erik var ganske enkelt ulykkelig. I drømmen så jeg et tv-indslag hvor man så Erik komme gående langt væk på en sti mens tårerne piskede ned af kinderne på ham. Det var et direkte indslag og en kommentator kommenterede "Og her kan vi altså se AGF's træner Erik Rasmussen komme gående, grædende". Det var meget stærkt.

Melankoliker

Senere i drømmen havde et kamerahold fanget Erik foran Fredensvang. Han skulle til at cykle derfra og bar derfor cykelhjelm. Det var tydeligt at se at han havde grædt. Han blev spurgt: "Tror du, du bliver fyret?". Væk var de kække bemærkninger fra Tryllerik. Sørgmodigt svarede han: "Det ved jeg ikke. Det må du snakke med ledelsen om. Med Brian. Jeg håber det ikke". Derefter trak han afsted med sin cykel med bøjet hovede.

Det var en drøm der tog hårdt på mig. Hvad betyder den? Jeg har selv været lidt efter Erik, det fortryder jeg nu. Undskyld, Erik. AITMOOS elsker dig.

Det skal nok gå, Erik.

Julebob

Det er snart jul og vanen tro fejrer AITMOOS den i Århus. Egentlig har jeg været ret træt af denne højtid i de sidste 15 år, men efter at have set denne video har jeg fået julestemningen tilbage:



Ja tak. Jeg får lyst til at lade mit hår gro langt og glat, jeg får lyst til at købe den X-Mas julekalender jeg så i Netto for nylig - en ramme med 24 X-Mas juleøl, en til hver dag op til juleaften - og drikke dem på én gang, i ægte chokoladekalenderstil. Faktisk minder klippet mig om engang til en jule-Club Drive på Musikcaféen hvor der blev spillet "mus", kastet med pebernødder og hevet julepynt ned til den store guldmedalje. Skåååål.

Skål i Blå Julecola

Skattefar

Som man kan se her er det tilsyneladende snart farvel til Jeremiah J. White III i AGF. Det er umiddelbart ikke manglende spilletid, men derimod hans skattesituation der er hovedårsagen til et vinterskifte. White har nydt gavn af den berygtede forskerskat i tre år, men det stopper til januar og nu vil han altså gerne videre. Ja okay, han var vel heller ikke mere end en okay indskiftningsspiller.

Jeg vil selv huske ham bedst fra hans debutkamp, 4-1 sejren over Fremad Amager i 1. division hvor han i øvrigt scorede. Og selvfølgelig klippet fra youtube som han blev hentet til AGF på baggrund af. Klippet lader til at være fjernet, men altså, man ser Jeremiah White løbe rundt i en kamp i den franske 2. division. Han løber op mod målet så hurtigt at kameraet ikke kan nå at følge med. Da det endelig får fokuseret ind på ham ser man han komme løbende tilbage mens han jubler over at have scoret. Jeg gennemså det mange gange i træk mens jeg prøvede at lure om klippet var speedet op. Lige så hurtigt som White var, lige så hurtig var Brian Steen til at skrive kontrakt med den kristne amerikaner.

Foto: agffodbold.dk

Her er et nummer til ære for "Jay". Tak for al den forskning du udarbejdede for de hvii'. Du får den i den overlegne mono-udgave.

Den århusianske Dylan

Steffen Brandt genfortolker Bob Dylan på århusiansk. Videoen er en tydelig reference til Dylans legendariske video til 'Subterranean Homesick Blues' fra 1965. I Brandts version er det dog ikke Allen Ginsberg der står og danser som en vildmand, men Jørgen Leth der, på sin gamle hjemmebane Aarhus Cyklebane, giver et nap med. Det virker, faktisk er det langt bedre end man umiddelbart skulle have troet.

Vagn på bloggen

Hvis du slår ordet 'sympatisk' op i ordbogen er der en stor sandsynlighed for at du vil finde et billede af Vagn. Den Århusbaserede journalist der rejser kloden rundt og snakker med godtfolk og digger det han ser. Hvad end det har været på floden, i Japan eller sågar i København har han en evne til at få folk til at åbne op for deres inderste tanker. Med sin rolige attitude, behagelige stemmeføring, sit varme blik og bløde fuldskæg skaber han tillid hvor end han kommer frem.

I want you to dig it!

Jeg husker ham først fra "Vagn i København" hvor han var vidt omkring i byen for at snakke med forskellige københavnere. En tur i Brønshøj, til byfest på Blågårds Plads (hvor han blev klædt på som en ægte nørrebroer) og i husbåd i Sydhavnen. Han fik tilsyneladende smag for at være om bord på et skib; næste gang vi så ham sejlede han fra den ene ende af Europa til den anden. "Vagn på Floden" blev genudsendt for et par år siden, og det var stærkere end nogen sinde. Specielt afsnittet hvor han besøger en vinbonde hvis marker ligger ned til floden gjorde stort indtryk. Derudover har han blandt andet været en tur i Japan og på New Zealand for at besøge kiwierne. Altid med en ydmyg og salig fremtoning. En sober udgave af Troels Kløvedahl, måske. Eller ligefrem en dansk udgave af Donovan?

I'd love to turn you on

Wear your love like umbrella

Hvor end han viser sit imødekommende væsen bliver Vagn mødt med sympati. Jeg skal ærligt indrømme at jeg flere gange taget mig selv i at drømme om slet og ret at være Vagn. Desværre har DR Bonanza ikke lagt nogle af hans programmer op. Man kan håbe at den nye kulturkanal finder dem frem fra gemmerne. Opfordringen er hermed sendt videre, with love from Aarhus In The Middle Of Our Street.

Silver som borgmester!

Det er snart kommunalvalg. Gab, tænker man. Nu har vi moret os over de besynderlige valgplakater fra Schiller Instituttets Venner (hvem husker ikke det kryptiske slogan "Efter Finanskrakket - Magnettog over Kattegat" fra sidste valg?). Så er der Nihilistisk Folkeparti der umiddelbart virkede lovende, men efter at have set et indslag med dem, står man tilbage med en flov smag i munden. Magen til træt heavy metal-attitude og pinlig Roskilde Festival-humor. Nej tak. Så er der selvfølgelig den kontroversielle Wallait Khan's parti, Demokratisk Fællesskab. Den tidligere voldssigtede mand der sprang fra SF til Venstre og i øvrigt var borgmester i Pakistan samtidig med at han ville have en borgmesterpost i København. Se, dét er politik.

"Jeg vil være kalif i stedet for Kaliffen!"

Men hvem skal man stemme på hvis man bor i Århus? Valget står klart: Stem på Silver! Den 47-årige Obama-fan der blev gråhåret som 18-årig og har rørende slagord som "Århus tilbage til folket", "Vi skal gøre drømme til virkelighed" og "Vi skal tænke på andre end os selv". Det er mærkesager som AITMOOS kun kan støtte op om. Tømt for politisk indhold, jovist, men en borgmesterkandidat der stiller op udelukkende på baggrund af sin hårfarve fortjener i den grad anerkendelse. Overvej at sætte din stemme på en ægte sølvræv. Silver som borgmester.

Silver was the first of the gang with a gun in his hand...

Look-a-likes: Frilandshaven i Argentina

Åh ja, dreaming of Frilandshaven. Hvem her kan sige sig fri for at have siddet den ene søndag aften efter den anden og ladet sig forføre af de to århusianere i Frilandshaven på DR2. Den rustikke Anne Hjernøe og energibundet Jørgen Skouboe.

En af grundene til at jeg har fulgt programmet tæt var af den simple årsag at Skouboe ligner den argentinske fodboldtræner José Pekerman. Når Jørgen løb rundt og jagtede bier, sammenlignede græskar eller fremstillede ting i piletræ, sad jeg i sofaen og udbrød "Åh! Ha ha, ja, ham Pekerman. Hvad han dog ikke finder på!".

José Pekerman, Argentina

Jørgen Skouboe, Frilandshaven

På druk i Århus: Blå Cola

Fortæl en københavner at du godt kunne drikke en Blå Cola lige nu og vedkommende vil sandsynligvis kigge på dig med et lige så tomt og spørgende blik som det MacGyver altid er sikker garant for. En indfødt århusianer vil vide at der naturligvis er tale om en Ceres Royal Export. Denne læskende guldøl som kan få voksne mænd til at græde og teens til at gå amok nede ved Åen. Den er Danmarks mest solgte stærkøl og bærer stolt sin alkohol vol. pct. på 5,8%.

"En Blå Cola...? Okay, jeg skal bruge en liter terpentin, et træben og saften fra en brændenælde."

Jeg stødte først på dens gyldne dråber engang til forfest før en halvfest i, ja, hvor ellers, Skæring. Ikke nok med at det var mit første stævnemøde med den Blå Cola, det viste sig at der i anledning af forfesten (en disciplin der altid er blevet taget uhyre seriøst i den ellers så triste forstad) var blevet investeret i et fadølsanlæg. Den ene 'cola' efter den anden blev skænket, samtidig med at den ene teenager efter den anden måtte ud på toilettet og brække sig. Folk løb rundt i strømpesokker på den rimfrosne græsplæne og råbte i ekstase, mens de kiggede med vilde øjne op på den stjerneklare himmel - som havde de drukket af selve lyksalighedens kilde.

I årerne derefter er Royal'en blevet en trofast følgesvend på byturene i Århus, ikke blot hos mig, men for så godt som alle århusianere. Hvis man kan tale om en århusiansk nationaløl, er der næppe ret mange andre kandidater. Hvem husker ikke da Ceresbryggeriet valgte at skifte deres gamle, flotte murstensskorsten ud med en højere slank og moderne Royalblå, vist nok til ære for Prismet ved den gamle by. Desuden berigede de gaderne i Århus med merchandise. Jeg erindrer at have set flere elever fra min folkeskole gå rundt i Ceres Royal t-shirts. Derudover blev der fremstillet kasketter med det royale logo som blev båret med stolthed af en vis MetroExpress-sælgende stamgæst på Sherlock Holmes Pub, samt ikke mindst formanden for AGF's fanklub.

Den slidte kasket efterlader et stærkt indtryk af ægte århusiansk autencitet. Læg mærke til hvordan den mørkeblå farve efterhånden er blevet koksgrå. Lige så stærkt som øllen, kunne man fristes til at sige.

Jo, den Blå Cola har mange fans i Århus, og forståeligt nok også i resten af landet. Den fås både i flaske og på fad, men alle ved at den bør nydes direkte fra dåsen. Iskold.