På druk i Århus: Jægergårdsgade

AITMOOS præsenterer første del af følgetonen "På druk i Århus". I første omgang tager vi en tur til Jægergårdsgade, en gade der i den grad forstår at bære en brandert. Du kan snuppe en dram på bodegaen med det misvisende navn "Pub'en", forsøge at stave dig igennem de gotiske bogstaver på Jægerhyttens facade, eller hvad med en tur på Århus' svar på Horse Pub, Den Hvide Hest? Stedet hvor blandt andre White Pride holder til mens de drukner deres drømme om racehenhed og homoerotiske mandefællesskaber i selskab med spøgelset fra den mand der under tragikomiske omstændigheder kom til at drikke sig ihjel på 'Hesten' efter at have vundet en væddemålspulje under en kamp med Danmark ved VM i 2002.

WP-medlem bærer usynlig Nijab under det legendariske interview med Station 2:
"Fat det, jeg vil på Den Hvide Hest! Forstår du ikke det? Jamen, hva' er dit problem dér, mand. Er du dum, eller hva'?"

Ja, der er nok steder at tage af, men desværre findes det flotteste sted der var i Jægergårdsgade ikke længere. Bodega 65. Stedet hvor du kunne få en halv liter Tuborg (i den tykke flaske med billedet af den tykke, svedende mand) for den rørende pris af 13 kroner. Jukeboksen var velassorteret og billig, med alt lige fra dansk top til Simon & Garfunkel. Ved sin stamplads sad Legenden Gunnar og foldede papir - frøer, fugle, julepynt, you name it, Gunnar foldede det.

Men den sidste tykke Tuborg er drukket, det sidste nummer med Bamses Venner er spillet på juken, det sidste stykke papir er foldet og den brune facade med de slanke hvide bogstaver er blevet malet over. '65' er nu angiveligt blevet afløst af en såkaldt vinbar. Rygtet vil vide at Gunnar er blevet henvist til Pub'en på den anden side af gaden når han får brug for en opstrammer til at dulme de mange smerter han har på fingrene efter at have skåret sig på det skarpe papir.

Sæt Quick-flaget på halvt - til ære for BODEGA 65

De Nattergale

Der kan vist ikke herske megen tvivl om at 90'erne var Århus' årti. Første halvdel af årtiet tilhørte i høj grad også De Nattergale som, høje på deres mange succeser, flyttede til Århus. Selv mindes jeg at være stødt på Carsten Knudsen i Center Øst i Egå, og jeg ved at Viggo Sommer ofte er blevet spottet i Risskov. Personligt holdt jeg da af trioen, men jeg var aldrig fanatisk, i modsætning til flere af mine venner. Da jeg gik i ca. 7. klasse gik der rygter om at De Nattergale var ved at indspille en ny cd på Gåseagervej i Egå. To af mine klassekammerater gik så langt i deres fandyrkelse at de i flere dage i træk stod uden for bygningen hvor indspilningerne foregik i håb om at få et glimt af deres helte, eller måske ligefrem en autograf. Til sidst blev gruppen vist ligefrem lidt træt af at de stod der og hang dagen lang.

Klippet nedenfor viser De Nattergale da de var absolut på toppen:

Gul' Ærter!

Tiden gik, 90'erne blev til 00'erne og det var på mange måder en forvirrende tid. Hvad nu? De Nattergale besluttede sig for at gentage succesen fra The Julekalender og lave en ny julekalender som skulle have en tv-station som omdrejningspunkt. Resultatet blev det omstridte Canal Wild Card (CWC). Danskerne blev sure over at det ikke var lige så sjovt som den gamle julekalender og udsatte nattergalene for en rendyrket hetz som ikke var set magen til siden den famøse julekalender "Poul og Nulle i Hullet", også kendt som "Jul og Grønne Skove". Imidlertid viste CWC sig i al sin bizarre glans faktisk at være sjovt. I et klip derfra står "Trafik Børge" i Hasle og med en formidabel Århus-accent orienterer han om trafikken i og omkring Århus:

"Skåde, Viby, Hasle, Risskov og Højbjerg..."

De Nattergale, altså. Hvem der bare var en 13-årig konfirmant igen...

Dreaming Of Monday: Mandagskampe

Ak ja, de mandagskampe...


The Jam "Monday"

Rainclouds came and stole my thunder

Left me barren like a desert

But a sunshine girl like you

It's worth going through

I will never be embarrassed about love again.

Oh baby I'm dreaming of Monday,

Oh baby when I see you again

Oh baby I'm dreaming of Monday, dreaming of Monday.

Tortured winds that blew me over

When I start to think that I'm something special

They tell me that I'm not

And they're right and I'm glad and I'm not

I will never be embarrassed about love again.

Oh baby I'm dreaming of Monday,

Oh baby will I see you again

Oh baby I'm dreaming of Monday............

Børnenes jord

I en tid, der nok ikke er helt så fjern som dette billede ellers kunne antyde, var Børnenes Jord i Øgadekvarteret den fysiske ramme for alle mine drømme. Drømmen om en dag at blive professionel fodboldspiller. Drømmen om en dag at køre en rød Porsche med 220 km i timen på Grenåvej. Drømmen om at score Marie Louise fra Samsøgade skole.

Hver aften i 9 år skinnede solen. Altid. Og hver aften mødtes vi der: Mig selv, Mads, Jens, Christian, Tobias og hvad de nu ellers hed. Vi sparkede til en halvflad plastikbold i timevis, dagevis, månedsvis og årevis mens de lidt mere hippe jævnaldrende stod på skateboard på jordens rampe. Det var ikke noget for os.

Vi havde vores første eksperimenter med cigaretter (både de almindelige og dem af Fætterens slags) på Jorden. Vi var kommet der siden vores børnehavetid i Hjarnøgades børnehave. Vi havde fodret kaniner som 4-årige, klatret på tagene som 12-årige - og holdt vores første fester der som 14 årige. Jorden var vores egen baghave. Selv efter jeg flyttede længere nord på med min familie tog jeg cyklen ned på Jorden hver aften.

Med tiden var børnemusikken blevet afløst af Guns 'n' Roses, Guns 'n' Roses afløst af Nirvana, Nirvana afløst af Britpoppen - og Britpoppen til sidst afløst af voksendommens kedelige fokus på byture, aktiekurser og Electroclash (puke).

Først i forbindelse med sidstnævnte stoppede aftenerne på Jorden. Det var en hel epoke, der sluttede der, tror jeg.

I dag er vi så i den fremtid, jeg drømte så meget om dengang. Og jeg tror at den lille bedrevidende knægt, der løb rundt på Jordens grusbane i halvfemserne havde været ret uimponeret, hvis han havde set sig selv i dag.

Og dog.

Storcenter Nord, ig'å

Der er et storcenter. Det ligger i Århus Nord. Det går under navnet... Storcenter Nord. Da jeg var omkring 11-13 år tilbragte jeg mange timer i dette center, primært når jeg skulle med min mor ud og købe tøj. Førhen var vi ofte taget den lange vej til Gellerup og City Vest (Cowboyland, anyone?), men nu var der altså kommet et storcenter der lå noget tættere på.

Jeg har ikke været der længe, men har kun gode minder derfra. F.eks. om dengang jeg gik på Prutten i Århus der lå lige i nærheden. Engang tog jeg ned i centret, og ved pizzeriaet så jeg en kvinde af anden etnisk herkomst en dansk, der kørte rundt med sin mand som sad i kørestol. Kvinden, der i øvrigt bar hovedtørklæde, havde nogle store flotte øjne, nogle dejlige dun på overlæben og en stor, karakteristisk næse som gjorde at hun lignede Klinger fra tv-serien M*A*S*H på en prik. Faktisk kan man sige at hun var som snydt ud af næsen på ham. (*ka-tjing!*)

Vi ses i Storcenter Nord

Derfor varmede det mit hjerte da jeg så at børnene stadig kommer i Storcenter Nord. Her er det i forbindelse med et AGF-arrangement i centret. Læg især mærken til den dreng der fører revolverjournalistik mod Jerry Lucena og stiller ledende spørgsmål hvor han slutter med et syngende "ig'å" - dét er noget der varmer i efterårskulden.

Renaissance Fair

Århus, en stille solskinsdag. Året er 2001 eller 2002. Jeg kommer gående ned ad Strøget sammen med min homeboy "Roger". Vi går ud på Clemensbro mens vi som sædvanlig prøver at undgå sælgerne fra Amnesty International. Pludselig bliver vi mødt af et løjerligt syn. Et par som er klædt i tøj fra Rænnesancen kommer gående hen imod os.

De rækker os en flyer og begynder at fortælle om et teaterstykke de er med i. Den kvindelige del af selskabet er yderst hot, så Roger og jeg lytter tålmodigt til hvad de har at fortælle os. De kan se at vi er interesserede så især manden bliver ivrig og gestikulerer på livet løs mens han beretter om forestillingen. Lige pludselig afbryder jeg ham og siger "Helt ærlig: Du er jo Kenneth Carlsen!". Roger og kvinden begynder at grine højt. "Kenneth" spiller dum og lader som om han ikke forstår hvad jeg snakker om. "Hvad mener du?", siger han. "Hold nu op. Du er Kenneth Carlsen", svarer jeg. Og ganske rigtigt. Med sit lange helt lyse hår, markerede ansigt og sine store, spørgende øjne ligner han grangiveligt den bedste mandlige tennisspiller Danmark nogensinde har fostret.

"Kenneth" modtager prisen for 'Bedste Mandlige Skuespiller' - eller er det prisen for 'Bedste Kenneth Carlsen look-a-like'?

"Kenneth" bliver bitter på mig, specielt fordi Roger bliver ved med at grine og komme med kommentarer om Kenneth Carlsen, til den hotte rænnesancekvindes store fornøjelse. Til sidst kan hun dog godt se at "Kenneth" får nederen på. Foraget går parret videre mens Roger og jeg råber ting om Kenneth Carlsen. Dagen efter kommer jeg gående alene uden for Badstuerock hvor jeg ser selv samme "Kenneth Carlsen" komme gående i civilt tøj. Han får øje på mig, jeg begynder at grine, men han giver mig den kolde skulder og går forbi mig med blikket stift rettet mod horisonten.

Men helt ærligt: Det var jo Kenneth Carlsen!

"Ja okay, det var mig"

Egå Marina

Hvor tager man hen når man har brug for et pusterum fra verdens mindste storbys stress og jag? Svaret ligger lige for: Egå Marina. Tag 56'eren mod Studstrup og du kommer til Århus' svar på Brighton Pier. Tidligere kunne man købe sig en Henry Lloyd polo hos butikken der sælger sejlerudstyr ("dressed right for a beach fight"), men så vidt AITMOOS er orienteret er den lukket nu - køb eventuelt en sydvest i stedet for, du ved aldrig hvornår du får brug for den.

"Let me flow into the ocean
Let me get back to the sea
Let me be stormy and let me be calm

Let the tide in, rush over me"
- Jimmyyyyyyyyy!

Gå målrettet videre hen mod Havnehøkeren for at tage et slag minigolf. F.eks. stødte AITMOOS omkring 1996-97 på Stig Tøfting og hans rockervenner der spillede minigolf og drak øl på Marinaen. Det var i den periode hvor Tøffe havde den såkaldte "bøssetot" og i øvrigt lige havde forladt AGF. Derfor ignorerede AITMOOS ham selvfølgelig. Ergo blev det ikke til noget mods vs. rockers lige dén dag.

Unge håbefulde mods venter på at Stig Tøfting kommer tilbage til Egå Marina så det kan blive afgjort én gang for alle hvem af mods og rockere der mestrer disciplinen bedst

Gå en tur ud på molen, hvis du er heldig kan du nyde en gang kapsejlads. Under alle omstændigheder kan du varme dig ved tanken om at selveste Kronprinsen har siddet oppe i Marinaens varetegn, den trekantede... "trekanten" på molen, hvor han har siddet og set kapsejlads med kikkert fra første parket. Så kan du stå og mindes dengang i 1978 hvor Egå Marina blev indviet. Se selv hvordan det forløb i klippet nedenfor. Det er ren Benny Hill.

Gribben er fløjet

Scavenger. Ordet oversættes bedst til ådselæder, men kan også betyde gadefejer eller klunser. Meget passende kunne man i pladebutikken Scavenger klunse 2. hand plader til en billig penge. Eller som en anden ådselæder, det kunne være en grib, kaste sig over levningerne fra andre menneskers pladesamlinger. Efterfølgende kunne man så fortære dem hjemme på sit værelse og fordøje indtrykkene fra musikken mens man slog mave. Okay, nok med metaforerne.

Imidlertid svigtede størstedelen århusianerne dad-rocken. Efter mange års desillusion måtte Scavenger i 2008derfor desværre dreje nøglen om. Hvil i fred, oh gamle ørkenræv.

Ak, det nytter ikke at klikke på døren. Scavenger er lukket. The dream is over!