fredag den 5. februar 2010

Erling Bundgaard

Gennem længere tid har der været fokus på de lokale tv-helte i Århus; Carsten Hjort, Fritten og Kurt Leth. Det er dog ikke til at komme uden om den vel nok største gennem tiderne: Erling Bundgaard. Først som elsket tv-underholder på programmer som Fup eller Fakta, Gæt og Grimasser og Lørdagshjørnet i monopoltiden på DR. Siden var han med til at starte TV2 Østjylland op. Faktisk var han drivkraften bag at det flyttede fra Randers til Skejby i 1999, noget som Claus Elgaard som bekendt nyder godt af i dag. Tragikomisk er Erling dog selv flyttet til Randers - hvad gik der galt?

Erling som vi kender og elsker ham, det krøllede hår og mormors rapist-briller.
I dag sporter han en noget smallere model som kan ses i et klip nedenfor.


Det er svært at beskrive Bundgaards skærmtække, det er noget der skal opleves ved selvsyn. I det første klip ser vi Erling dække kommunalvalget for TV2 i 1989. Erling dukker reelt først op ca. 3:45 inde i klippet, men snyd ikke dig selv for TV2's valgforskers assistent ved ca. 2:39. Nyd også musikken som akkompagnerer Bundgaard, den keyboardtrompet! Ren Penny Lane. Læg også mærke til Erlings talrige, omend umotiverede, referencer til sin egen fortid som quizvært. Som for at forsikre seeren om at der altså ikke er tale om underholdning, men seriøs politisk journalistik. Meta-tv i høj, høj klasse.



Endnu stærkere er klippet fra udsendelsen Monopolets Helte hvor man ser en, må man formode, ung Erling interviewe en, må man formåde, high Mick Jagger i 1973. Rolling Stones var i Danmark for at give koncert i noget så eksotisk som Vejlby-Risskov Hallen - en koncert som undertegnedes far i øvrigt var inde at se. Interviewet drejer sig primært om penge og er et studie i ægte rockjournalistik.



1 kommentar:

  1. Ten yeaars agooo, ten years agoooo, ten years agoooo!

    SvarSlet