Hvem husker ikke den første (eller var det sidste?) linje i en anmeldelse af et Michael Learns To Rock album for omkring 10 år siden. En frustreret anmelder kunne tørt, og skuffet, konstatere: "Michael lærer aldrig at rocke!!!" Nej, det er jo ligesom hele pointen, makker. Michael behøver nemlig ikke at lære at rocke. Han har solgt noget der ligner 10 mio. albums i Asien. Ikke dårligt af et lille caféband fra Århus. Og tænk så på alle de kopialbums der må være i omløb derovre.
Michael Learns To Rock i sin psykedeliske periode Hvem har ikke fældet en tåre til
The Actor. Hvem har ikke stemt på
The Actor til
37 73 Hitservice, når det altså ikke var muligt at stemme på Krumme. Hvem har ikke stået og brugt frikvarter efter frikvarter, mens de andre spillede bold, og mimet til
The Actor mens man spillede keyboard på skolens lange lineal eller bas på en pegepind. Hvem, spørger jeg?!
Hvem husker ikke da forsanger Jascha Richter i 2002 forsøgte sig med sit første soloudspil. Albummet hed 'Blue Planet' og der blev reklameret flittigt for det på tv. Reklamerne var optaget ved Egå Marina og man så Jascha danse rundt på molen i bedste Bez-stil mens albummets (lad os være ærlige, noget daterede) eurodance bankede derudaf.
Desværre er AITMOOS ikke i stand til hverken at tilbyde jer lydklip eller føromtalte tv-reklame. Til gengæld har vi fundet det klip der kommer tættest på - David Silvers første optræden i Beverly Hills Beach Club. Beverly Hills' svar på Marinaen, Beverly Hills' svar på Richter - take it away.