Hvem husker ikke den første (eller var det sidste?) linje i en anmeldelse af et Michael Learns To Rock album for omkring 10 år siden. En frustreret anmelder kunne tørt, og skuffet, konstatere: "Michael lærer aldrig at rocke!!!" Nej, det er jo ligesom hele pointen, makker. Michael behøver nemlig ikke at lære at rocke. Han har solgt noget der ligner 10 mio. albums i Asien. Ikke dårligt af et lille caféband fra Århus. Og tænk så på alle de kopialbums der må være i omløb derovre.
Hvem har ikke fældet en tåre til The Actor. Hvem har ikke stemt på The Actor til 37 73 Hitservice, når det altså ikke var muligt at stemme på Krumme. Hvem har ikke stået og brugt frikvarter efter frikvarter, mens de andre spillede bold, og mimet til The Actor mens man spillede keyboard på skolens lange lineal eller bas på en pegepind. Hvem, spørger jeg?!
Hvem husker ikke da forsanger Jascha Richter i 2002 forsøgte sig med sit første soloudspil. Albummet hed 'Blue Planet' og der blev reklameret flittigt for det på tv. Reklamerne var optaget ved Egå Marina og man så Jascha danse rundt på molen i bedste Bez-stil mens albummets (lad os være ærlige, noget daterede) eurodance bankede derudaf.
Desværre er AITMOOS ikke i stand til hverken at tilbyde jer lydklip eller føromtalte tv-reklame. Til gengæld har vi fundet det klip der kommer tættest på - David Silvers første optræden i Beverly Hills Beach Club. Beverly Hills' svar på Marinaen, Beverly Hills' svar på Richter - take it away.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
*Chiller lige til Silvers hashmusik*
SvarSletDig it, Anonym, dig det som Jim Walsh!
SvarSletDette klip er et studie i showmanship. Skulle man spille i et enmandsband hvor man bare står og stener mens man synger og spiller keyboard burde man klart danse en dans som den David danser sidst i klippet. Bare trykke "play" på det præprogrammerede Roland og dreje rundt om sig selv i en farverig somali-skjorte. Så er de tykke indiepiger helt solgt - har jeg hørt.