Nok ligger Hovedbiblioteket midt i Århus, men der er noget uoverskueligt og nærmest skræmmende over det sted. Derfor ynder mange århusianere at få deres ration af kultur og folkeoplysning på biblioteket i den mondæne Århus-forstad, Risskov. Man kan komme dertil ved enten køre dertil i bus og stå af ved Vejlby Centervej, eller ved at cykle op af den stejle bakke som biblioteket ligger på, Fortebakken, der, hvis den var med i Touren, sandsynligvis ville have en stigningsprocent udenfor kategori.
Du har naturligvis også besøgt Risskov Bibliotek og fået størstedelen af din kulturelle opdragelse derfra. Du husker hvordan du som 10-årig fandt "Rubber Soul" blandt de mange lp'er og med rystende hænder og ærefrygt gik op til skranken for at låne den.
"Iiiiih, Rubber Soul, den skal jeg hjem og optage over!"Eller hvordan du altid løb hen til bibliotekets ungdomsafdeling for at se om der skulle være en lydbog med Dennis Jürgensen hjemme. Oh ja, så kunne du lege med playmo mens du lyttede til det. Men øv nej, de var altid udlånt. Så du måtte desværre nøjes med at læse bogen ved egen hjælp, mens du hørte Beatles.
Ja, det var i sandhed en tryg tid, men som så meget andet kunne det ikke vare ved. Omkring 1997 skete der således noget der skulle forandre Risskov Bibliotek for altid. Ungdomsafdelingen blev opdateret så der nu flød med Mix-blade og idolplakater fra Vi Unge. Samtidig blev der opstillet computere hvorpå man kunne gøre brug af et nyt fænomen der kaldtes "internettet". Det betød at en ny type børn, primært drenge, der ikke tidligere havde besøgt byens biblioteker, kom til. Disse drenge var ikke den typiske boglæser, men benyttede udelukkende bibliotekets computere til at chatte og glo på billeder af Pamela Anderson og Tina Kjær.
- Spørg hvad hun har på!- Årh, hårh hårh...
Miljøet på biblioteket blev aldrig det samme igen. Som på alle andre biblioteker blev den melankolske og antikvariske stemning med støvede bøger og lp'er erstattet af lyden af tastaturer, jewel cases, drengefnisen og sjofle vittigheder. Lydbøgerne er i dag erstattet af podcasts og Dennis Jürgensens monstre må give fortabt over for Harry Potter. "Risskov er et klassisk bibliotek med et stort medieudbud. Fra biblioteket er der adgang til en række IT-værktøjer og pc'er. Biblioteket har bl.a. lektiecafe, et bredt sammensat arrangementstilbud, tilbyder internet-introduktion og biblioteksorienteringer. Der er endvidere Borgerservice, hvor man kan få lavet pas, kørekort m.v.," skriver Wiki-Peter. Ak, ja...
Hej AITMOOS.
SvarSletJeg kan huske dengang Internettet kom. Første gang jeg læste om internettet var nok i 1996 på skolebiblioteket på Risskov Skole. Her hang en plakat om, at man på det nærliggende bibliotek kunne prøve Internettet. På den lokkende reklameplakat stod der, at man på Internettet bl.a. kunne søge efter Pamela Anderson (søge 'efter' stod der, ja!). Opfordringen blev taget op, Internettet skulle afprøves, så tålmodigt sad jeg på bibliotektet og ventede på billederne af 'Pamala' langsomt loadede på den kommunale skærm. Ja, hvem kunne vide det staves Pamela, ikke Pamala?... Ikke mig. For 2 kroner kunne man bruge børneafdelingens laaaaangsomme printer. Så mens printeren hakkede sig højlydt gennem Pamelas svulstige krop, sad denne anonyme læser og hoste falsk. 'Arh hurh, hurh' og lige så stille kom de kæmpe patter trofast frem. Lystigt kom de alle ud af printeren. På samme tidspunkt begyndt VERI kiosken at sælge SUPER GIRLS klistermærker. Anden generation i den seksuelle revolution var en realitet; lyserøde tyggegummier med cirka 3 x 5 cm store klistermærker af damer med bare bryster var nu tilgængeligt for børn. 'Nååårh, skal du hjem og se på bare bryster?,' sagde ham den rundhovedet mand med briller fra kiosken. Pinligt, men godt spottet - og godt solgt. Men bibliotekarerne, der ligesom i dag bestod af rynkede kvinder med pagehår og briller, fik nok af lyden af printer og synet af svulstige patter. De kom og sagde, at dette ikke var noget for bibliotekets børneafdeling, og trods protester og henvisninger til den tidligere nævnte reklame på Risskov Skoles bibliotek, så gik det ligesom lidt i sig selv. Alle tilgængelige 'Pamala' billeder var på dette tidspunkt også printet ud. Bloggen her bør dog ikke snydes for endnu en sand historie, nemlig om en dreng fra Århus Nord. Drengen kom også i VERI kiosken. Han udviklede en hidtil uset imponerende SUPER GIRLS-samling, hvilket bl.a. prydede den slidte skolepult. Ja, ja....
Rørende og medrivende historie, Anonym. Man kan ligefrem høre printeren kæmpe med de mange pixels på grund af Pamelas svulmende barm.
SvarSletDet er skæbnens ironi at man i dag ikke kan finde noget om SUPER GIRLS på internettet. Den skolepult må være mange penge værd i dag. Er du derude, dreng fra Århus Nord?
Mine første oplevelser med internettet havde faktisk også Pamale Anderson som det centrale omdrejningspunkt. Gad vide om hun nogensinde er blevet gjort bekendt med hendes betydning for internettets udbredelse i det nordlige Århus? Hun var udgjorde vel nærmest - alene - halvfemsernes svar på youtube.
SvarSletPersonligt havde jeg mest min gang på Hovedbiblioteket i Mølleparken. Bedst kan jeg huske gentagende gange i en årrække at blive smidt ud af børneafdelingen af en page-håret, fladbrystet, midaldrende kvinde, fordi jeg "forstyrrede de børn der rent faktisk var interesserede i at læse". Det skete næsten hver gang, og jeg var sikker på at hun havde noget personligt imod mig. (Er jeg stadigvæk). Sådan er det med dem, der ikke ligner Pamela. De har dårligt selvværd og ladet det gå ud over uskyldige drenge fra Århus Nord.
Så var det heldigt, at der altid var en "lytteø" i nærheden, hvor den seneste Tv2-plade kunne afspilles i høretelefonerne.
Biblioteket var også rammen for mine første oplevelser omkring at stifte uafdragelig gæld. (En disciplin, jeg sidenhen er blevet meget hjemmevant i). Man kunne knap nok låne en Bjarne Reuter bog uden at ens forældre 2 måneder senere fik et brev om at man skyldte kommunen 94 kroner. Penge, der dengang syntes umulige at tjene ind igen. Her viste gældsspøgelset sit grimme ansigt for første gang - i form af den pagehårede dame, der nægtede udlån af et kasettebånd, førend bøderne var betalt. Godt vennerne fra klassen stadig kunne låne. (Så var det også dem, der skulle betale bøden, når kasettebåndet på mystisk vis blev væk).
Risskov bibliotek har jeg aldrig besøgt. Men jeg kender udemærket bakken. Den er udenfor kategori.
W
De penge må du få Bjarne Reuter til at betale dig tilbage. Det burde være muligt, nu du nærmest er hans svigersøn. Så får du også råd til at tage en tur over broen og besøge København. AITMOOS giver en Spitfire.
SvarSlet