Los Aarhus

Så er der endelig en nyhed der er på højde med dengang en sensationel gråvinget måge besøgte Aarhus Havn. Ah ja, det var tider. Nu er der imidlertid set en los tæt på Aarhus. Stiften.dk skriver, at kærestepar der var ude at "gå en tur" (wink wink) i skoven ved Mundelstrup nordvest for Aarhus fik øje på den store missekat. Efter sigende har der ikke været en los i Aarhus i 5000 år, noget af en skråsikker påstand, men nuvel. Som der står i artiklen:

Hm hm...

- Nej, det er korrekt, jeg har ikke boet i de aarhusianske skove i 5000 år

- How 'you doin'?

Vi var ellers en del der var overbeviste om, at lossen faktisk stammede fra Aarhus...

- How 'you doin'?

Ikke desto mindre hilser AITMOOS den nye aarhusianer velkommen. Den er med garanti lige så kælen som den gennemsnitlige grå huskat.

Tøft-ring

Ethvert raskt barn kender historien om Guldhornene. Alle gymnasieelever, for slet ikke at tale om HF'ere, har pløjet igennem Oehenschlägers digt: "De higer og søger...". Zzzzz. Det er ganske enkelt dansk kulturarv. Imidlertid er der et guldtyveri som er langt mere interessant, og som ærligt talt burde overtage den noget slidte historie om de der guldhårn. Der er selvfølgelig tale om Tissø-ringen. Læs historien her - hvis du tør.

I 1994 var den næsten to kilo tunge "Tissø Ring", en såkaldt vikinge-halsring af guld, udlånt til Moesgaard Museum fra Nationalmuseet. Det benyttede nogle rambuk-tyve sig af og huggede ringen i nattens mulm og mørke. Aarhus var i panik. Det var for pinligt at man ikke engang kunne passe på de ting man havde lånt. Det tegnede ikke godt for byens storbydrømme. Noget måtte gøres. Der blev udlovet en dusør til den der kunne skaffe ringen tilbage. Det stod hurtigt klart, at dette var en sag for Stig Tøfting, byens søn. Rygterne siger at han konsulterede sin gode ven, Grauballemanden, for at få gode råd. Lidt ligesom i The Julekalender hvor nisserne besøger Gammelnok.

- Stiiiig! Du skal fiiiiinde riiiiiingen... Du mååååå fiiiiinde den, Stiiiiiig...!
- OK, Balle, jeg finder den.
[Rekonstruktion]

Stig finder ved et par hurtige telefonopkald ud af, hvem det er der har nakket hals-ringen. Han brugte simpelthen sine kontakter i det såkaldte "kriminelle miljø" til at skaffe den tilbage. Vi giver bolden videre til Stig: "Kun et kort øjeblik overvejer jeg, om det er for risikabelt for mig at være budbringeren. Men jeg mener, at det er i alles interesse, at ringen bliver fundet og afleveret, frem for at den bliver smeltet om," skrev Stig Tøfting i sin bog "No Regrets" i 2005.

- Gi' mig så den ring. Sig hvor den er!
[Rekonstruktion]

Og som vi alle ved endte historien lykkeligt. Guldet kom hjem til Aarhus, hvor det hører hjemme. Stig Tøfting, ydmyg som han er, valgte at være anonym i mere end 10 år før historien blev afsløret. AITMOOS, ja, hele Aarhus, skylder dig tak, Stig.

- Ooohh, ho ho ho, guldet skal hjem!

Som tak kan AITMOOS derfor præsentere et nyt digt til alle de aarhusianske gymnasieklasser der har dansk på skemaet. Meningen er altså at det skal erstatte det klassiske digt. Vi kan kalde det Tøft-ring. Det går sådan her:

"Stig Tøfting fandt ringen - mon han fik noget på drengen?"

Værsgo, kulturkanon.

- Hvaa', Erik, har jeg nogensinde fortalt dig om dengang jeg fandt Tissøringen?
- Tissemanden?! Nej, det har du sgu godt nok ikke, Stig...!