I 1994 var den næsten to kilo tunge "Tissø Ring", en såkaldt vikinge-halsring af guld, udlånt til Moesgaard Museum fra Nationalmuseet. Det benyttede nogle rambuk-tyve sig af og huggede ringen i nattens mulm og mørke. Aarhus var i panik. Det var for pinligt at man ikke engang kunne passe på de ting man havde lånt. Det tegnede ikke godt for byens storbydrømme. Noget måtte gøres. Der blev udlovet en dusør til den der kunne skaffe ringen tilbage. Det stod hurtigt klart, at dette var en sag for Stig Tøfting, byens søn. Rygterne siger at han konsulterede sin gode ven, Grauballemanden, for at få gode råd. Lidt ligesom i The Julekalender hvor nisserne besøger Gammelnok.
- Stiiiig! Du skal fiiiiinde riiiiiingen... Du mååååå fiiiiinde den, Stiiiiiig...!- OK, Balle, jeg finder den.
[Rekonstruktion]
Stig finder ved et par hurtige telefonopkald ud af, hvem det er der har nakket hals-ringen. Han brugte simpelthen sine kontakter i det såkaldte "kriminelle miljø" til at skaffe den tilbage. Vi giver bolden videre til Stig: "Kun et kort øjeblik overvejer jeg, om det er for risikabelt for mig at være budbringeren. Men jeg mener, at det er i alles interesse, at ringen bliver fundet og afleveret, frem for at den bliver smeltet om," skrev Stig Tøfting i sin bog "No Regrets" i 2005.
- Gi' mig så den ring. Sig hvor den er![Rekonstruktion]
Og som vi alle ved endte historien lykkeligt. Guldet kom hjem til Aarhus, hvor det hører hjemme. Stig Tøfting, ydmyg som han er, valgte at være anonym i mere end 10 år før historien blev afsløret. AITMOOS, ja, hele Aarhus, skylder dig tak, Stig.
- Ooohh, ho ho ho, guldet skal hjem!Som tak kan AITMOOS derfor præsentere et nyt digt til alle de aarhusianske gymnasieklasser der har dansk på skemaet. Meningen er altså at det skal erstatte det klassiske digt. Vi kan kalde det Tøft-ring. Det går sådan her:
"Stig Tøfting fandt ringen - mon han fik noget på drengen?"
Værsgo, kulturkanon.
- Hvaa', Erik, har jeg nogensinde fortalt dig om dengang jeg fandt Tissøringen?- Tissemanden?! Nej, det har du sgu godt nok ikke, Stig...!
Elsker rekonstruktionen fra moesgaard museum. Næsten for godt lavet.
SvarSletRoger
Jeg ved det, Roger, jeg ved det. Det var også derfor jeg var nødt til at skrive at det var en rekonstruktion, i tilfælde af at der sidder nogen derude og troede at det rent faktisk var et ægte billede af dette mytiske øjeblik.
SvarSletDesuden vil kender af Tøffe vide, at han i 1994 havde kort, affarvet, tyndt strithår. "Balle" har jo altid haft rustrødt, fladt morgenhår.
Jeg har hørt, at Balles garn slet ikke var rustenrødt, men havde en helt anden farve, da Balle stadig var en levende og flittig tyv. Farven er fremkommet ved kemiske reaktioner under det lange ophold i den fugtige mose.
SvarSletJeg har desuden også hørt, at Tøffe var den første 'voksen-person', der fik en såkaldt 'bøssetot'. Forinden havde hairdo'en været forbeholdt unge mennesker.
På http://thirdear.dk/arkiv/guldhornene/ taler den seneste Guldhornstyv ud, og trods den gode dialekt, så er han satme ikke for smart.