tirsdag den 3. december 2013

Jul i Aarhus - Jul i Aarhus (AOA)

Okay, okay, så bloggen har været forsømt på det seneste. Andet er kommet i vejen, f.eks. en lille ting kaldet "livet". Fortvivl dog ej, bloggen lever i bedste velgående. Et tilbagevendende tema har været, hvordan AITMOOS-redaktionens idéer er blevet hugget af andre medier (vi kigger på dig, stiften.dk). Dybt originale koncepter, som selvfølgelig er idéudviklet gennem mindmap og åbent modus - moderne ledelsesteknikker, hvor medarbejderne opfordres til at komme med input, så de føler ansvar for virksomheden og identificerer sig med ledelsen, frem for kollegerne, og ikke strejker eller gør oprør, hvis de da ikke ligefrem udråbes til at være deres "egen chef".

Fy for satan.
Nå, men tilbage til det, det hele handler om, nemlig Aarhus. Kendere og elskere af Aarhus vil vide, at der findes den såkaldte "byguide" til Aarhus, aoa.dk, der pryder sig med sloganet "Alt om Aarhus". Har man hørt en loppe gø. Et enkelt blik på hjemmesiden afslører, at siden er et direkte rip-off af AITMOOS. Se f.eks. deres logo:

Klart rip-off! Nå, men det er ikke det hele. For tiden kører AOA et tema, der hedder det catchy navn  "Jul i Aarhus". Åh, ja, det er virkelig et genialt navn, som ikke bare lige er sådan at finde på. "Hmm, jeg synes, jeg har hørt et lignende navn før, men hvor...?," tænker du. NÅÅH JO!

Her er beviset: Indtil flere indlæg med "etiketten" (delikat) jul i århus

AOA vil sandsynligvis forsvare sig med, at AITMOOS' serie, som startede helt tilbage i 2010, hedder Jul i Århus, men æhh-bææh, AOA, sådan stavedes Aarhus dengang. Men okay, okay. AOA og AITMOOS deles om kærlighed til Smilets By, og byen er vel stor nok til os begge.

Følg med på bloggen, når AITMOOS går AOA i sømmene og ser, hvad de har at byde på. We out, motherfuckers.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar