Alle Aarhus-elskere har siddet og knurret bittert over alle de koncertnavne, som perifere forstadshaller, som Boksen i Herning, Værket i Randers og fængslet i Horsens, har kunnet hive op ad hatten. Stones, Tom Petty, Metallica, Donovan... kunstnere, der selvfølgelig burde spille i Aarhus, eller i det mindste bare i København så; hvis Aarhus ikke kan få dem, skal ingen jyske byer have dem!
Okay, Elton John har spillet på Atletion (ja, så længe er det siden), Beach Boys har også spillet her... og Bob Dylan og Rod "the mod" Stewart kommer også til Aarhus, faktisk bliver billetterne revet væk.
Det kan da også godt være, Northside Festivalen er blevet populær. Men den er helt sikkert noller. "Alternative" rocknavne, der var store for 5-10 år siden. Jeg mener, dette års festival sluttede af med de forfærdelige Arcade Fires enerverende teaterrock!
Derfor varmer det i hjertet, når sådan noget her sker: Helmig og TV2 åbner dette års festuge - gratis!
Aarhus fik det så vildt, at koncerten blev udsolgt på 45 minutter. Ja da!! Byens helte slår til igen!
Hvis de store navne ikke gider komme til Aarhus, så ordner vi det kraftenstejlme bare selv. Lidt ligesom, hvis man ikke er så god til at lave damer, og man så bare går hjem og gokker lidt. Problem solved! Pyt med, at det er et to år gammelt koncept. AITMOOS hylder det!
Apropos Helmig og TV2, så har AITMOOS en overraskelse i ærmet, som man kan læse om på bloggen i weekenden eller starten af næste uge? Hvad er dog dét, tænker du? Jaaah, vi får se, då. Vi får se!!
tirsdag den 17. juni 2014
Koncerter i Aarhus - en kommentar
Etiketter:
bob dylan,
donovan,
festuge,
grauballemanden,
harmonika,
helmig,
mods,
northside,
penismisundelse,
rod stewart,
sexy,
steffen brandt,
teaterrock,
tv-2,
vi får se,
voks
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar