Åh, jeg husker hans debutkamp for AGF hvor han scorede mod Brøndby. Jeg var derude og jeg græd næsten af glæde.
Og hvem husker ikke pokalturen til Avarta hvor Nando startede på bænken og kom ind og afgjorde kampen og jeg råbte hans navn igen og igen så det gav genlyd helt over i spillertunnelen som lignede et spildevandsrør - jeg følte mig som en voksen teenagepige til en koncert med Backstreet Boys. Men de dage er forbi nu. Finanskrisen har talt og taget Nando fra mig. Jeg vil aldrig glemme dig.
"Blikket i øjnene, det faste håndtryk, den positive væremåde og ydmygheden..."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar