Niels Kristensen. En ægte århusiansk hero

Den 11. november 2006. I efterårssæsonens sidste kamp i 1. division er AGF på besøg i Hellerup mod HIK. Med alt hvad det indebærer af julefrokostbranderter, hooligans, tåbelige tilråb ("I er og bli'r en lyd man si'r!"), samt ikke mindst miniputspeedway i pausen. Vi snakker skæbnekamp. Hvis AGF taber vil de have 9 points op til oprykningen. Vinder de er de trods alt kun 6 point fra det forjættede land i SU SU Superligaen.

AGF kommer hurtigt bagud efter en 20 sekunders tid (som sædvanlig), men Graulund udligner. Dybt inde i 2. halvleg dukker katten Katholm op og sikrer en 2-1 sejr. Resten er, som man siger, historie.



Det mest mindeværdige fra den kamp er, ud over miniputspeedway, imidlertid at Niels Kristensen kom på banen. I den spilletid han nåede at få imponerede han ikke blot mig, men alle på stadion. Hvilken midtbanegeneral. Det var som at se en ung Michael Laudrup. Og ikke nok med det, her var tale om en køn dreng som ikke var en pretty boy, en ægte århusiansk hero. Efterfølgende interviews bekræftede blot at der her var tale om en god dreng. Desværre skulle det være en af de eneste gange Niels K kom til at tørne ud for de hviie. Kort tid efter fik han en alvorlig knæskade, fik sig kæmpet tilbage i løbet af halvandet år, blot for at løbe ind i en ny knæskade i samme knæ. Her et år efter er han så, i en alder af blot 21 år, blevet erklæret fodboldinvalid på grund af et såkaldt løst knæ. Man havde måske set det komme, men alligevel nægtet at se det i øjnene. Håbet at der dog bare var lidt retfærdighed til. Men nej.


Her fra AITMOOS skal der lyde en tak for at tænde drømmen dengang i HIK. Drømmen om en ny Martin Jørgensen. Det forlyder at Niels nu vil færdiggøre sin HF - det er noget som AITMOOS kun kan støtte fuldt op om. Løst knæ eller ej.