lørdag den 30. oktober 2010

Guide til Århus: Tangkrogen

Hvor går du hen når du vil til Rock Show, Grøn Koncert, Kræmmermarked eller i cirkus? Svaret er Tangkrogen. Denne grønne plet som ligger på vej ud mod Marselisborg. Hvis der finder en større udendørs begivenhed sted kan du godt regne med at det er her det sker.


Grunden har kunnet præsentere alt lige fra en mut Bob Dylan i Open Air 1996 til en manisk, kokainpåvirket Robert Hansen der løb rundt på fra den ene ende af pladsen til den anden med en hund ved sin side. Han løb og han løb og han løb rundt og interviewede århusianske børn der var imponerede over hans energiniveau og nærmest overmenneskelige kræfter. Det var i børneprogrammet SommerSummarum.

"Årh, skal lige ligge her og hvile mig lidt på Tangkrogens kølige græs..."

Det er ikke kun en dopet Robert H der har løbet rundt her. Hvert år starter og slutter Marselisløbet herfra, og tusindvis løber rundt i skovene mens de desperat prøver at drikke af det lille plastickrus med Faxe Kondi der er stillet frem.


Undertegnede har kun løbet det én gang - der så jeg til gengæld også en mand ligge livløs på skovstien og blive forsøgt genoplivet, men forgæves. Han døde med løbeskoene på.

Som sagt er der ofte cirkus på grunden. Når man går forbi en sommerdag kan man nyde tonerne fra klovnemusik og duften af halm og elefantlort. Så ved man, man er på Tangkrogen.


Et cirkus der dog ikke er velkommen der, er Cirkus Nemo. I år blev det forvist til Mindeparken, og næste år er der slet ikke plads til det nogen steder. Ikke engang på Bispetorv, som jo ellers har gode erfaringer med store telte. »Hvis vi ikke kan være nogen af stederne, kan det ende med, at vi slet ikke kommer til Århus. Det vil være katastrofalt for min forretning og vel også lidt synd og ærgerligt for Århus,« siger cirkusdirektør Søren Østergaard til Stiften.dk. Han har AITMOOS' sympati.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar