tirsdag den 2. november 2010

Guide til Århus: Havnen

Når man kommer gående hen ad stranden neden for Risskov kan du ikke undgå at lægge mærke til havnen ud for Århus. Specielt de karakteristiske blå kraner der rager op i horisonten ligner noget fra Star Wars, de såkaldte "AT-AT Walkers".

"De skal ligne kranerne på Århus havn, koste hvad det vil!"


Rygter vil vide at unge hip-hoppere, og i enkelte tilfælde deres ikke-hip-hoppede venner, i ny og næ klatrede op i kranerne og røg marihuana deroppe om aftenen. De måtte dog flygte derfra i hast da der blev tændt lys. Zoom, ned ad de smalle stiger, uha, der var langt ned. (Har jeg hørt).

Det er dog ikke kun røg fra en marihuanacigaret man har kunnet se på Århus Havn. Der har været adskillige brande på havnen, senest den 20. oktober 2010 hvor der opstod brand i et pakhus. Den største brand var i juli 2008, hvor der stod 30-40 meter høje flammer op fra nogle tanke med palmeolie. Den sorte røg kunne ses langt væk. Det var noget der skabte angst i Århus.

"Ej, er det nu de der hip-hoppere oppe i kranerne igen?"

Ud over brande og kraner er havnen især kendt for er de besværlige tilkørselsforhold, hvor man skal køre slalom frem og tilbage, foruden at holde øje med om der kommer et tog forbi. Nogle der af og til har formået at finde hen til havnen har været hvaler, både en pukkelhval i 1995 og en såkaldt vågehval i 2002.

"Woop woop, Århuuuus..."

Derudover husker vi selvfølgelig alle da den gråvingede måge var en smuttur forbi havnen. Det kan være den ville i byen dernede, enten på Broen eller Studenterhuset. I så fald er den fløjet forgæves. Studenterhuset har flyttet adresse væk derfra, og selvom Broen åbnede under det nye navn "Spektrum", var det en stakket frist. Den gamle Kalundborgfærge skal være flydende natklub i forskellige byer i såvel Danmark som det øvrige Skandinavien. Færgen forlader derfor Århus Havn. Skuffende - ikke mindst for hvaler og måger som kommer langvejs fra for at gå byen der.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar