Mad Richard

Efter læsersucceserne om mødet med Stig "Hval"-Rossen, samt ikke mindst mødet med den ægte Kenneth Carlsen kommer nu et af de mest legendariske møder nogensinde. I modsætning til førnævnte møder er der endda her tale om en ægte aarhusianer. Mødet fandt sted i Viby Centret en solbeskinnet efterårssøndag i 2002. Du ved hvem jeg taler om.

- Jo, du kan da godt gætte det, kan du ikke?

Efter at have tilbragt et par timer med tømmermænd til en plademesse et sted i Åbyhøj var undertegnede og min 'bror' "Roger" blevet matte i sokkerne. Desuden var vi løbet tør for penge. Vi begik os derfor på vej hen mod Viby Centret for at få noget at drikke og hæve nogle penge til flere plader. Der var langt, men vi var ved godt mod. Der gik da heller ikke længe før vi stod foran den arkitektoniske perle midt i Viby Jåj.


Da vi kom indenfor fik vi øje på en stor, tom scene. Ved den var et skilt hvorpå der stod: "Richard Ragnvald spiller på torvet søndag kl. 14.00 og 16.00". Klokken var lige netop lidt i 16. Vilde af eufori styrtede "Roger" og jeg ind i den nærmeste Føtex og købte et par øl. Dette magiske øjeblik skulle nydes fuldt ud. Da vi kom tilbage var der allerede godt fyldt op med pensionister og andet godtfolk. Vi maste os op foran nogle fans der havde kæmpemæssige badges på med Richards billede. Så trådte Richard op på scenen. Han var klædt i et outrageous rødt-sort jakkesæt med psykedeliske ornamenter og rodeoslips. Han hilste hurtigt på publikum, hvorefter han no nonsense-agtigt trådte på en pedal på gulvet. Et keyboard-blæserarrangement blæste ud fra højtalerne og Richards vibrerende baryton fyldte hele Viby Centret med vellyd.

Flowerchild

Richards professionalisme var ærefrygtindgydende. Han tryllebandt publikum. Numrene afløste hinanden som perler på en snor, blot afbrudt af en kort præsentation af det næste nummer. Pedalen virkede upåklageligt og lyden var mere end almindelig høj, sandsynligvis for at tilgodese de mange seniorer der var blandt publikum. "Roger" og jeg stod helt foran med de aller mest fanatiske fans. Vi hujede og råbte på "Mad Richard" og noget med Jimmy fra Quadrophenia og et mod-jakkesæt med tre knapper (som billedet her afslører var der rent faktisk fire knapper). (Mindst).

Richard i det selvsamme jakkesæt han havde på den søndag i Viby

Efter et par numre blev vi imidlertid hevet ud af et par Securitasvagter og desuden forvist fra centret med den tynde begrundelse at man ikke måtte drikke øl derinde. Argumenter som "hvorfor må man så købe det her?" blev fremført, men for døve øren. Vi måtte altså forlade koncerten. Jeg er sikker på at Richard ikke så det, ellers havde han selvfølgelig grebet ind og forlangt at vi fik lov at se resten af koncerten. Det vi nåede at se var dog så fremragende at det aldrig er blevet glemt. Som jeg husker det lagde han ud med nummeret nedenfor - et af hans stærkeste og mest undervurderede tracks.