lørdag den 4. maj 2013

Statusopdatering

Wush! Så blev 2012 pludselig til 2013! Ja, sådan kan det gå. Hvad er der sket i Aarhus i mellemtiden? Ingen ved det. Nogle plausible bud er, at endnu flere af de gamle butikker er lukket,og nye kæder er kommet til. Som f.eks. Joe & The Juice, der er åbnet inde i Magasin og Bruuns Galleri, hvor du kan høre udknaldet techno, mens du febrilsk skynder dig at drikke din friskpressede juice med æble, ingefær og bladselleri, så du kan komme ud derfra igen.

- Yo yo yo, hvad så der, Bruuuuuuns?! Fyr den af for viiiiiiiiiiildt!! Man får vildt meget energi af vores juice! Wuw! Wuuuuuuw!

Derudover er det, sandsynligvis, gået støt nedad bakke for byens hold, Jyllands konger, de hviiiiiiii'e, mindst siden forårspremieren i Superligaen. Med dertilhørende komplet mangel på selvindsigt og situationsfornemmelse, som om chanten "Vi rykker aldrig ned" har indboret sig dybt i spillere, trænere og ledelses bevidsthed. Forståeligt nok, det er en stærk chant.

- Hvordan skal jeg nogensinde finde på en frisk kommentar til pressen, når vi er så pikke ringe...? Jeg ér altså ikke Troels Bech.
(Jo, du er).

Kort sagt, alt er ved det gamle i Aarhus. Og dog. En af årsagerne til, at AITMOOS har ligget stille i snart et år, er af den simple årsag, at kilden til mange af bloggens nyheder, stiften.dk, har valgt, at deres artikler ikke længere skal være gratis. Og det til trods for, at AITMOOS har breaket utallige nyheder, før de kom på Stiften. Nærigt. Købe adgang til nyheder fra provinsen? Har man hørt en loppe gø. I øvrigt har avisen valgt, at symbolisere den begrænsede artikeladgang med en nøgle, hvilket er intet mindre end en hån mod "byens nøgle", som har været et tilbagevendende indslag her på bloggen.


Bemærk, hvordan dobbelttydigheden skinner igennem: Afvisningen, "nej, jeg vender ikke tilbage, aldrig!", og så nøglen, der siger "du er fucking heller ikke ikke velkommen i Aarhus!". Ja, ja. Altså et farvel og tak til Stiften, som vel fortsætter sin kurs mod afgrunden og den økonomiske ruin, hvor Jan Schouby kan fortsætte med at være bitter over AGF. Dét vil vi altid have til fælles. AITMOOS er stadig uafhængig af økonomiske interesser, men kan måske overtales til at skrive en artikel om et givent emne (pris: en stor fa'j eller en vodka og Red Bull). So long, Stiften, og "hej igen", AITMOOS-læsere!


1 kommentar:

  1. Dejligt med AITMOOS tilbage, så kan Stiften godt tage sine penge-nøgler og dreje dem om. AITMOOS-redaktionen får hermed et tip til et muligt nyt indlæg:

    Anne Gadegaard bryder flere års musikalsk stilhed med den helt friske single 'Bag skyerne'. Det er ren Bowie. Altså ikke lyden, men at bryde flere års musikalsk stilhed. I videoen smider hun tøjet, og man kan derfor i et nyt indlæg diskutere, om Gadegaard både har til gården og til gaden...ahm...

    http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1967701.ece

    SvarSlet