Du kender dem godt. De berømte albums, som altid topper musikmagasinernes lister over de bedste debuter: "Stone Roses", den første Brødrene, bananpladen, "Big Pink" og selvfølgelig den legendariske 3P.
Der er selvfølgelig tale om Bamses Venner 16, som udkom i 1990. Åbningsnummeret er den majestætiske "Ingen som dig", hvor vor mand Bamse crooner sig igennem en tekst, der er så erotisk ladet, at kun filmen "Body Heat" kan være med på det niveau:
Jeg er fuldstændig færdig og udkørt og mat
Du tapper mig nådesløst for energi
Ikke 10 vilde heste ku trække dig fri
Der har gjort mig afhængig, det' næsten magi
Hvad er det du gør, så jeg aldrig får nok
Bare en nat uden dig og jeg går i chok
Du gør noget ved mig
Blodet bruser
Sanserne suser
Jeg går som i trance, hver eneste dag
Og tænker på dig og på det som vi kan
Mit hjerte det hamrer, der brænder en ild
Mit sind er i oprør, jeg er panisk og vild
Til jeg ser dig igen, men helt uden held
Du er i systemet, min sjæl er besat
Vågner badet i sved, hvornår blir det nat?
Du gør noget ved mig
Blodet bruser
Sanserne suser
At jeg savner dig mest næsten før du er gået
Jeg dør lidt hver gang, du berører min krop
Bliver afsindig, og alligevel kan jeg aldrig få nok
Du gør mig helt færdig og udkørt og mat
Du tapper mig nådesløst for energi
Du lover du aldrig vil slippe mig fri
Du gør noget ved mig
Blodet bruser
Sanserne suser
Pladens bedste nummer er dog ubetinget "Sommeren '67". Med den drømmende intro på 12-strenget guitar, der lyder som Brighter, og den pøllede dansktop-guitar, der teaser sangmelodien, er man med det samme klar over, at der er tale om en banger. Læg dertil en nostalgisk og let resignerende tekst, der længes tilbage tilbage til dengang, samt en guitarsolo, der kan gøre selv George Harrison misundelig. Fucking kongenummer, som skulle have været et kæmpehit. Det ved Jørgen de Mylius selvfølgelig godt, så han sørger for at spille det jævnligt på P5. Ja tak.
Selvfølgelig blev udgivelsen dækket intenst, og der blev sågar produceret et tv-indslag til lokalstationen TV3, hvor Vennerne sidder foran Mackie's Pizza - hvor ellers? - og snakker om den nye plade, som angiveligt tog fem uger at lave. Entusiasmen er til at tage og føle på, men trommeslageren ligner Bruce Foxton fra The Jam, og det er værd at tage med.
Men ... hvad med resten af pladen, spørger du. Er den lige så god som de to første to numre? Tja, hvad tror du selv?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar