Godt NytÅrhus!

Det var så 00erne. Et årti der havde den havde den utaknemmelige opgave at efterfølge 90erne. Et årti som undertegnede, set med Århus-briller, først og fremmest vil huske for AGFs nedrykning og efterfølgende flotte kampe i 1. division mod storhold som HIK, AB og ikke mindst Ølstykke.

00erne - set med Århus-briller. Kigger nedad, som i nedrykning.

Derudover var det - lad os bare være ærlige og sige det - desværre også et slattent årti for popmusikken. Jooh - det var det. Også i Århus. Dog slutter vi 09 af med hvad der er, måske 09's, måske bare 00ernes bedste nummer. Caroline fra Grenå med "Fanget i et eventyr" fra MGP 2009. Hendes to dansere er fra Århus, hun øver i Århus, og hvis Wilson Kipketer og Ludvig Holberg var danskere (og dét var de!), så er Caroline sgu også århusianer. Gi' den op for de nye 90'ere, "902010".

Byens nøgle? Jeg tror at den ligger i mit hjerte...

Da Brian Steen kom til byen

Jul i Århus. Man har så høje forventninger til det at det næsten kun kan skuffe. Det er lidt som med AGF. Netop som man troede at "det var det for i år" så sker det uventede.

Vi befinder os på Århus Banegård i dag klokken 15.45. Toget fra København er netop ankommet til perronen. Dørene går op og folk strømmer ud. Pludselig standser tiden og alt foregår i slow motion. Alle andre mennesker falder i ét med omgivelserne. Kun en skikkelse lyser op i mængden. I togets døråbning møder mig et drømmesyn. Med store øjne siger til mig selv: "Det er Brian Steen!"

I ensom majestæt kommer han gående forbi mig med sin enorme karisma. Han kigger mig i øjnene. Vi har det man kalder et øjeblik. Han ved at jeg ved. Jeg genkalder mig Brian Steens beskrivelse af Nando da han skiftede til klubben: "Blikket i øjnene, det faste håndtryk, den positive væremåde og ydmygheden." Øjeblikket fylder mig med varme og glæde, men samtidig ærefrygt. Jeg overvejer om jeg skal sige noget til ham, måske "god jul" eller bare noget om AGF, men jeg ved at det blot vil ende sådan her:



Brian Steen går videre, jeg følger efter op mod udgangen. Der er kø ved rulletrappen. Brian Steen kaster et blik på køen, overvejer situationen og træffer en lynhurtig beslutning om at tage den almindelige trappe. Det kølige overblik er intakt. Han suser op af trappen, det er tydeligt at hans benmuskulatur stadig er, ja, nærmest overmenneskelig. Zoom! - så er han væk. Jeg efterlades alene tilbage i mine følelsers vold: Lykkelig, beruset, overvældet, melankolsk. Farvel, sportsdirektøren min.

Jul på Strøget i Århus

Skulle der være nogle af bloggens læsere der er i den uheldige situation at de ikke er i stand til at være i Århus i julen kommer her en lille mundsmag: Julelys, brændte mandler og MGK-jazz på Clemens Bro. Glædelig jul, Århus!



P.S. Hvad siger damen efter ca. 50 sekunder? "Goddag..." - hvad? Er der mon tale om en særlig århusiansk dialekt som AITMOOS ikke kender til?

Hvis Jesus havde været fra Århus...

Breaking News! Nisser findes!

Vi fortsætter her på AITMOOS med vores overnaturlige tema. stiften.dk kan i dag, den 21. december 2009, bringe en sensationshistorie som er på højde med den sensationelle måge der blev set på Århus Havn. Det viser sig at Naturhistorisk Museum i Århus er i besiddelse af et vaskeægte skelet fra en nisse! Skelettet, som blev fundet af biolog, museumsinspektør og nisseforsker på Naturhistorisk Museum, Jan Gruwier Larsen, har korte ben, et stort kranie og kun fire fingre. Som verdens første århusianer, Grauballemanden, er skelettet mørkt fordi det har ligget i en mose. Har det mon lidt samme skæbne som den rødhårede jernalder-homeboy?

"Bare lige fem minutter til..."

Fundet vender simpelthen op og ned på livet som vi kender det. Spørgsmålet er om verden overhovedet er klar til nisser?

»Verden er simpelthen ikke klar. Hvad nu hvis vi finder nisser? Skal de integreres? Skal de have modersmålundervisning? Hvis de findes på Mols - skal det så være nissereservat?« spørger Jan Gruwier Larsen. Han fortsætter:

»Hvad nu, hvis nisserne var her først? Hvem har så rettighederne til Djursland? Nisserne eller indvandrene?«

Relevante betragtninger fra museumsdirektøren, som i øvrigt ikke har set fjernsyn siden 1982 - betragtninger som vi på AITMOOS kun kan være enige i:

»Et nissefund vil få ikke bare psykologisk men også økonomiske konsekvenser. Mennesker har gjort nisserne til julemandens hjælpere. Det har de jo i virkeligheden aldrig været. Men statsministeren ønsker, vi skal bruge mange penge - og det skal nisserne hjælpe med. Først når julen ikke længere handler om, at vi skal bruge flere penge for at blive mere rige - helst 5000 kroner flere end vi har - kan vi tage nisseeftersøgningen op.«

Museumsinspektør Jan Gruwier Larsen og nisseskelettet. Det er nissen til højre.

Læs hele den bevidsthedsudvidende artikel på stiften.dk

Tryllerik - tryllekunstner eller guddommelig?

Ak, vinterpause. Så lang. Nærmere bestemt varer pausen til omkring den 7. marts 2010 hvor vi skal i Parken, den er dog ikke programsat endnu. Efter min drøm om Erik har jeg fået et nyt syn på Tryllerik. Jeg kan sindssygt godt lide ham. Hvis AGF vinder over FCK i Parken vil han opnå noget der ligner gudestatus hos mig. Spørgsmålet er om han faktisk allerede er en gud. AITMOOS er kommet i besiddelse af billeder der kan tyde på at Tryllerik ikke blot kan trylle med bolden, men rent faktisk er i besiddelse af overnaturlige kræfter.

"I've got levitation, baby!"

Billederne viser en Erik Rasmussen der alene ved hjælp af tankens kraft og en umådelig stærk vilje har hævet sig over jorden på Århus Stadion. Stærkt koncentreret og med knyttede næver svæver Tryllerik over stadions græstæppe, som havde han en raketmotor på ryggen. Eller en propel som ham den bizarre Karlsson på taget. Angiveligt hang han og svævede i flere minutter indtil Brian Steen kom ned og sagde at nu var det nok.

Spørgsmålet er om Erik virkelig har guddommelige egenskaber eller om han, som rygterne siger, har lært sine tryllekunster af Mesteren selv, David Copperfield, da han spillede professionel indendørs fodbold i USA i 80erne. Hvad mener du, kære læser? Er der tale om guddommelig levitation, banale trylleillusioner - eller er billedet ligefrem fake?

Slide away

90'erne var en skør tid. Et årti præget af grunge, hip hop, britpop samt ikke mindst skatere. Enhver tween med respekt for sig selv havde et par Bauer rulleskøjter; måske ligefrem in-linere. Jeg husker de eventyrlige fortællinger om Skate House hvor man kunne pimpe sine skøjter med fat laces og hjul i alle regnbuens farver. Desværre måtte undertegnede kigge langt efter den slags. I stedet blev jeg spist af med et par kopier fra BR i Veri til den fyrstelige sum af 300 kroner. Desillusioneret over de hånlige kommentarer og frustreret over ikke at være ret god til at stå på dem droppede jeg hurtigt drømmen om at blive skater.

Stoffet, som drømme er gjort af.

Med rulleskøjtebølgen fulgte også en anden trend der lagde sig som en dyne over Århus' unge: Skøjtehallen. Kids fra nær og fjern vrimlede til for at hænge ud og skøjte løs på den hårde is. Da jeg gik i 6.-7. klasse var flere af mine klassekammerater ofte derhenne, jeg husker det som værende dagligt. Rygterne gik om slåskampe, hashrygning, indvandrerbander fra Gellerup og en LSD-misbruger der havde kastet sig ud fra Skøjtehallens tag i den tro at han kunne flyve. Omstændigheder der gjorde at der gik lang tid før jeg fik lov at tage derhen. Da jeg langt om længe fik lov blev det blot til et enkelt besøg som sluttede ydmygende med at jeg måtte ringe hjem og bede om at blive hentet. Alt for mange mennesker, en alt for lang kø og ingen skøjter tilbage i daværende lille størrelse 39 gjorde at mit møde med Skøjtehallen ikke blev andet end et smerteligt minde for mig i flere år derefter.

 
Her kastede en LSD-misbruger sig angiveligt ud fra taget og døde.
Ud fra højden af dømme virker det dog en anelse usandsynligt. Desværre.

Såret blev dog helet da jeg for et par år tilbage som sædvanlig så Jørgen de Mylius' musikprogram på tv2 Charlie. Her viste han en video med Cliff Richard der kører rundt med en (Memorex?) walkman på rulleskøjter i hvad der mistænkeligt ligner et stiliseret rapist outfit med en mullet, sort læderjakke og -buks og det som kun kan være mormors solbriller. I sir Cliffs akavede kørestil kunne jeg pludselig genkende mig selv i midt-90'erne på mine BR-kopier.

Rygterne siger at videoen til 'Wired For Sound' først skulle indspilles i Århus Skøjtehal, men at der var for lang kø og ikke flere skøjter tilbage i Cliffs størrelse.

Tak for hjælpen, Mylle.

La' det gro

Det skal ikke være nogen hemmelighed at undertegnede altid har holdt af et godt overskæg. Jeg husker da jeg første gang anlagde mig en sådan kost i sommeren 2002 og vakte stor opstandelse på den Høje og sågar Strøget i Århus. Siden er kosten kommet og gået med skiftende succes. Nu er trenden så nået hele vejen til Silkeborg, Århus' retarderede kusine. Det drejer sig om en hyldest til veteranen Steven Lustü (ja, jeg kalder ham altså for Lystig) der i en alder af 38 somre indstiller sin aktive fodboldkarriere. I dette klip kan du blandt andre se Århus' enbårne søn Peter Degn fortælle med sin kvidrende lyse stemme om hvordan det er at gå rundt med en "snegl".

"Gro nu!", tænker han mens han desperat kigger ned på sin manglende skægvækst. Fra dengang Degnen spillede for AGF. Det var før han fik hår på... overlæben.

(Læg i øvrigt mærke til at Claus Elgaard er blevet vært for TV2 Østjylland som jo ligger i Skejby. Er han flyttet til Århus? Kan han dufte et snarligt mesterskab til de hviii'?) Desuden kan du lige nå at høre Kurt Leths vrisne voice-over i slutningen af klippet, skru højt op - hans stemme lyder som noget fra 'Tomorrow Never Knows': "Turn off your mind, relax and float down stream".

Her fra AITMOOS skal der i øvrigt lyde et stor tak til Steven Lystig for at han i vinteren 2006-07 fravalgte AGF da de spillede i 1. division. I stedet valgte han at skifte til Silkehår som rykkede ned et halvt år efter, netop som AGF rykkede op igen. Det er det man kalder karma.

Videospil

På AGF's hjemmeside kan man netop nu se nogle af de unge spillere dyste mod hinanden i FIFA 2010. Det er tale om nogle taktisk prægede opgør, nogle heldige mål og ikke mindst en meget lys skærm. Midt i det hele dukker Mark Howard op og belærer dem om at han altså spiller Pro Evolution Soccer fordi det er mere realistisk. Owned!

Rygterne vil vide at Alexander Jackson Møller umiddelbart efter optagelserne satte sig helt hen foran skærmen og tog solbriller på for at dæmpe de skarpe stråler og bedre kunne koncentrere sig.

"Fuck mand, jeg er bare herre god nu..."

Bye bye Raahauge

Ak. Finanskrisen er også nået til Århus og det går nu ud over en regulær institution: RAAHAUGE. I over 50 år har tøjbutikken klædt århusianerne på. Min mor har fortalt at det var det første sted i Århus man kunne få cowboybukser med lynlås foran til piger tilbage i 60ern'. Med dens beliggenhed i Frederiksgade kom man automatisk forbi den når man stod af bussen i busgaden for at komme op til Sherlock Holmes pub. Undertegnede købte ligefrem en cardigan med lynlås og to blå striber til sin blå mandag derinde. Og en Carhartt jakke tilbage i 1998. Men nu er det altså slut - Raahauge drejer nøglen om engang i det nye år.

No shit, Sherlock

Jeg husker når man pinagtigt skulle prøve bukser derinde. Ydmygelsen af at spørge efter den mindste størrelse, febrilsk stod man inde i det lille prøverum mens man tvivlede på om forhænget nu dækkede det der skulle dækkes. Når man så endelig havde fået bukserne på stod ekspedienten, der altid havde lyse spidser i sit strithår uanset hvem han var, klar udenfor og spurgte med grov århusiansk accent: "Hva' så, sidder de godt nok på dig derinde?". Som hos Fatme kunne man ikke undgå at føle sig presset til at købe de to par Lee til 500,- og gå derfra med butikkens sælsomme pose der var lavet af et mat, grynet materiale og føltes som var det velour.

"Jaeh, tror de sidder okay"

Jeg har i flere år skulle gøre mig morsom ved at kalde butikken for "RA-hauge" for at blive rettet "Nej, den hedder altså RÅ-hauge". Åh ja, det var tider. You don't know what you've got 'till it's gone, Århus.

Århus overgiver sig aldrig

Årh? HUS!

Som læsere af denne blog vil vide er Århus på alle måder andre byer overlegen. Nu har byen så gjort det igen!

Sensationel måge set på Århus Havn

"Hva' så der, Århuuuuuus!"

Ikke siden en hval var forbi havnen for nogle år siden har der været et mere prominent dyrebesøg i Århus. Det drejer sig, som man måske kan se, om den gråvingede måge der har været en tur forbi Århus havn. Normalt findes den kun i stillehavsområdet. Det fremgår i øvrigt at det er mågen i sig selv der er sensationel og f.eks. ikke at mågen sensationelt er blevet set på Århus Havn. Nuvel. Efter at have vist sig tog den flugten og gemmer sig nu for diverse ornitologer. Tease!

Manden de kaldte Hest

Okay, okay... GF har lige slået Brøndby og man skal ikke sparke på en mand - eller skal vi sige hest - der ligger ned. Men vi kan ikke komme uden om at den lille, trøstesløse kronjyske by, Randers, har et fodboldhold der i høj grad ligner en nedrykker. Således er Randers altså det ringeste hold i Superligaen nogensinde efter 17 runder uden sejr.

Ikke fordi at AITMOOS skal melde sig ind i flokken af haters der hater på Randers, men altså... Jeg må indrømme at jeg kommer til at savne deres maskot. Det er ikke fordi AGF skal komme for godt i gang (jeg kigger i din retning, Aros), men Randers' maskot er noget nær det mest bizarre jeg længe har set. En babyblå hest der mest af alt ligner en vred kamel - eller er det lykkedragen Falkor fra Never Ending Story?

Hyp hyp nu, de blå hester

Jo, Randers kan nok godt forberede sig på at blive en nedrykkerby. Og diverse stadions i 1. division kan forberede sig på at tage imod Randers' trofaste fans, De blå heste. Snart vil 1. division give genlyd af "Alé, vi er hestene". Jo, vi kommer da til at savne Randers. Ikke?

På druk i Århus: Skolegade

Ah ja, Skolegade. Solidt plantet i smørhullet mellem Mejlgade og Åen ligger den der, lille og smal. Lad dog ikke størrelsen narre dig, når først du har bevæget dig ned i Skolegaa' er der lagt i kakkelovnen til en regulær night of craziness. Inden for ca. 100 meter er det muligt at foretage en pub crawl hvor du kan have oplevelsen af at være i himlen, for øjeblikket efter at være røget lige lukt i helvede.

Du starter ud på Billabong som reklamerer med at være en australsk inspireret bar som spiller den fede rock. Det sidste må siges at være sandt, f.eks. overværede denne skribent engang en live-duo der brillerede med selvkomponerede numre med tekster som "Kæmpe store patter, det er no'd der batter!". Himlen, anyone? Natten er dog stadig ung og du må videre. Smut over på den modsatte side på Fatter Eskild. Hvad fatter gør er som bekendt altid det rigtige, og i dette tilfælde er fatter lig med endeløse jamsessions med happy jazz. Klientellet ligner som regel noget der kun bevæger sig udenfor når der er festuge eller jazzfestival. Glubske kaster de rødmossede stamgæster sig over den ene store Ceres fa'j efter den anden som slubres til tonerne af en rusten mandestemme der scatter løs oppe fra scenen. Alternativt er der bluesjam - i så fald helle for at spille med på 'Still Got The Blues'.

"Sca sc-sca-sca sca ba-be-du ah, yeah!"

Skulle det usandsynlige ske at du får nok af dette scenarie må du tilbage på den anden side igen, over på Den Høje. Du vil stille dig om bag i køen i selskab med forstadsteenagere fra så fjerne egne som Lystrup, Tilst og Trige. Folk står i kø hele vejen ned til åen og tyller blå cola mens de rastløse venter på at blive lukket ind. Navnet 'Den Høje' dækker tilsyneladende over at man skal op af en høj trappe. Om torsdagen er der karaoke hvor du har mulighed for at fyre den op med 'Wonderwall' (oi oi oi!). Dog er stedet tilsyneladende blevet bygget om og profilerer sig nu på at være en "cocktailbar" (?). Næste gang AITMOOS sætter fod i Århus vil dette blive undersøgt nærmere.

Højere, Århus, Højere! Høyer!

Hvis det ellers er lykkes dig at slippe helskinnet ud fra Den Høje må du, efter at være kravlet ned af trappen, pligtskyldigt videre til Escobar. Tidligere lå Færgekroen på denne adresse, en bar som nok bedst kunne betegnes som et drankersted. Her kunne man nemt risikere at få en hård, flad lussing hvis man, rent hypotetisk, bad en ung telefontalende Brian-type om at lukke døren fordi der kom kulde ind. Nu hedder stedet altså Escobar og er knap så drankeragtigt. Ikke desto mindre reklameres der med at der spilles hævi mædl og fee' døø', altså ikke lige AITMOOS' kop te. Hvis du er en spillefugl vil du føle dig godt tilpas på næste stop på ruten, Casino Bar. Her kan du hive i en enarmet tyveknægt mens du hamrer Gajolshots ned i takt med at symbolerne på hjulene drejer rundt og rundt, ligesom rummet efterhånden gør det.

Efter sådan en omgang er du sandsynligvis blevet sulten. Hvis man ellers er til den slags kan man smutte ind på Skolegades Pizzeria (jeg ved hvad du tænker, men nej, Tinas Grill lukker kl. 23.00) og snuppe sig et slice eller lignende.

David Hasselhoff har været en tur forbi grillen efter en våd aften i Skolegade

Her skal du dog passe på at du ikke vapper til andre gæsters pizza, ellers risikerer du at blive jagtet hele vejen rundt om Domkirken og tilbage igen mens en frådende mand råber "Jeg slår dig ihjel! Jeg slår dig fandme ihjel!" efter dig.

Efter det er det hjem og gemme sig under dynen mens du drømmer bittersøde delirium-drømme om Skolegade...

Drømmen om Erik

Jeg havde en drøm i nat. Den var med stor sandsynlighed inspireret af autentiske begivenheder, nærmere bestemt Erik Rasmussens udtalelser om at han har skuffet på trænerfronten. Jeg drømte at Erik gik rundt og græd. AGF havde (forbyde det) tabt de sidste efterårskampe og Erik var ganske enkelt ulykkelig. I drømmen så jeg et tv-indslag hvor man så Erik komme gående langt væk på en sti mens tårerne piskede ned af kinderne på ham. Det var et direkte indslag og en kommentator kommenterede "Og her kan vi altså se AGF's træner Erik Rasmussen komme gående, grædende". Det var meget stærkt.

Melankoliker

Senere i drømmen havde et kamerahold fanget Erik foran Fredensvang. Han skulle til at cykle derfra og bar derfor cykelhjelm. Det var tydeligt at se at han havde grædt. Han blev spurgt: "Tror du, du bliver fyret?". Væk var de kække bemærkninger fra Tryllerik. Sørgmodigt svarede han: "Det ved jeg ikke. Det må du snakke med ledelsen om. Med Brian. Jeg håber det ikke". Derefter trak han afsted med sin cykel med bøjet hovede.

Det var en drøm der tog hårdt på mig. Hvad betyder den? Jeg har selv været lidt efter Erik, det fortryder jeg nu. Undskyld, Erik. AITMOOS elsker dig.

Det skal nok gå, Erik.

Julebob

Det er snart jul og vanen tro fejrer AITMOOS den i Århus. Egentlig har jeg været ret træt af denne højtid i de sidste 15 år, men efter at have set denne video har jeg fået julestemningen tilbage:



Ja tak. Jeg får lyst til at lade mit hår gro langt og glat, jeg får lyst til at købe den X-Mas julekalender jeg så i Netto for nylig - en ramme med 24 X-Mas juleøl, en til hver dag op til juleaften - og drikke dem på én gang, i ægte chokoladekalenderstil. Faktisk minder klippet mig om engang til en jule-Club Drive på Musikcaféen hvor der blev spillet "mus", kastet med pebernødder og hevet julepynt ned til den store guldmedalje. Skåååål.

Skål i Blå Julecola

Skattefar

Som man kan se her er det tilsyneladende snart farvel til Jeremiah J. White III i AGF. Det er umiddelbart ikke manglende spilletid, men derimod hans skattesituation der er hovedårsagen til et vinterskifte. White har nydt gavn af den berygtede forskerskat i tre år, men det stopper til januar og nu vil han altså gerne videre. Ja okay, han var vel heller ikke mere end en okay indskiftningsspiller.

Jeg vil selv huske ham bedst fra hans debutkamp, 4-1 sejren over Fremad Amager i 1. division hvor han i øvrigt scorede. Og selvfølgelig klippet fra youtube som han blev hentet til AGF på baggrund af. Klippet lader til at være fjernet, men altså, man ser Jeremiah White løbe rundt i en kamp i den franske 2. division. Han løber op mod målet så hurtigt at kameraet ikke kan nå at følge med. Da det endelig får fokuseret ind på ham ser man han komme løbende tilbage mens han jubler over at have scoret. Jeg gennemså det mange gange i træk mens jeg prøvede at lure om klippet var speedet op. Lige så hurtigt som White var, lige så hurtig var Brian Steen til at skrive kontrakt med den kristne amerikaner.

Foto: agffodbold.dk

Her er et nummer til ære for "Jay". Tak for al den forskning du udarbejdede for de hvii'. Du får den i den overlegne mono-udgave.

Den århusianske Dylan

Steffen Brandt genfortolker Bob Dylan på århusiansk. Videoen er en tydelig reference til Dylans legendariske video til 'Subterranean Homesick Blues' fra 1965. I Brandts version er det dog ikke Allen Ginsberg der står og danser som en vildmand, men Jørgen Leth der, på sin gamle hjemmebane Aarhus Cyklebane, giver et nap med. Det virker, faktisk er det langt bedre end man umiddelbart skulle have troet.

Vagn på bloggen

Hvis du slår ordet 'sympatisk' op i ordbogen er der en stor sandsynlighed for at du vil finde et billede af Vagn. Den Århusbaserede journalist der rejser kloden rundt og snakker med godtfolk og digger det han ser. Hvad end det har været på floden, i Japan eller sågar i København har han en evne til at få folk til at åbne op for deres inderste tanker. Med sin rolige attitude, behagelige stemmeføring, sit varme blik og bløde fuldskæg skaber han tillid hvor end han kommer frem.

I want you to dig it!

Jeg husker ham først fra "Vagn i København" hvor han var vidt omkring i byen for at snakke med forskellige københavnere. En tur i Brønshøj, til byfest på Blågårds Plads (hvor han blev klædt på som en ægte nørrebroer) og i husbåd i Sydhavnen. Han fik tilsyneladende smag for at være om bord på et skib; næste gang vi så ham sejlede han fra den ene ende af Europa til den anden. "Vagn på Floden" blev genudsendt for et par år siden, og det var stærkere end nogen sinde. Specielt afsnittet hvor han besøger en vinbonde hvis marker ligger ned til floden gjorde stort indtryk. Derudover har han blandt andet været en tur i Japan og på New Zealand for at besøge kiwierne. Altid med en ydmyg og salig fremtoning. En sober udgave af Troels Kløvedahl, måske. Eller ligefrem en dansk udgave af Donovan?

I'd love to turn you on

Wear your love like umbrella

Hvor end han viser sit imødekommende væsen bliver Vagn mødt med sympati. Jeg skal ærligt indrømme at jeg flere gange taget mig selv i at drømme om slet og ret at være Vagn. Desværre har DR Bonanza ikke lagt nogle af hans programmer op. Man kan håbe at den nye kulturkanal finder dem frem fra gemmerne. Opfordringen er hermed sendt videre, with love from Aarhus In The Middle Of Our Street.

Silver som borgmester!

Det er snart kommunalvalg. Gab, tænker man. Nu har vi moret os over de besynderlige valgplakater fra Schiller Instituttets Venner (hvem husker ikke det kryptiske slogan "Efter Finanskrakket - Magnettog over Kattegat" fra sidste valg?). Så er der Nihilistisk Folkeparti der umiddelbart virkede lovende, men efter at have set et indslag med dem, står man tilbage med en flov smag i munden. Magen til træt heavy metal-attitude og pinlig Roskilde Festival-humor. Nej tak. Så er der selvfølgelig den kontroversielle Wallait Khan's parti, Demokratisk Fællesskab. Den tidligere voldssigtede mand der sprang fra SF til Venstre og i øvrigt var borgmester i Pakistan samtidig med at han ville have en borgmesterpost i København. Se, dét er politik.

"Jeg vil være kalif i stedet for Kaliffen!"

Men hvem skal man stemme på hvis man bor i Århus? Valget står klart: Stem på Silver! Den 47-årige Obama-fan der blev gråhåret som 18-årig og har rørende slagord som "Århus tilbage til folket", "Vi skal gøre drømme til virkelighed" og "Vi skal tænke på andre end os selv". Det er mærkesager som AITMOOS kun kan støtte op om. Tømt for politisk indhold, jovist, men en borgmesterkandidat der stiller op udelukkende på baggrund af sin hårfarve fortjener i den grad anerkendelse. Overvej at sætte din stemme på en ægte sølvræv. Silver som borgmester.

Silver was the first of the gang with a gun in his hand...

Look-a-likes: Frilandshaven i Argentina

Åh ja, dreaming of Frilandshaven. Hvem her kan sige sig fri for at have siddet den ene søndag aften efter den anden og ladet sig forføre af de to århusianere i Frilandshaven på DR2. Den rustikke Anne Hjernøe og energibundet Jørgen Skouboe.

En af grundene til at jeg har fulgt programmet tæt var af den simple årsag at Skouboe ligner den argentinske fodboldtræner José Pekerman. Når Jørgen løb rundt og jagtede bier, sammenlignede græskar eller fremstillede ting i piletræ, sad jeg i sofaen og udbrød "Åh! Ha ha, ja, ham Pekerman. Hvad han dog ikke finder på!".

José Pekerman, Argentina

Jørgen Skouboe, Frilandshaven

På druk i Århus: Blå Cola

Fortæl en københavner at du godt kunne drikke en Blå Cola lige nu og vedkommende vil sandsynligvis kigge på dig med et lige så tomt og spørgende blik som det MacGyver altid er sikker garant for. En indfødt århusianer vil vide at der naturligvis er tale om en Ceres Royal Export. Denne læskende guldøl som kan få voksne mænd til at græde og teens til at gå amok nede ved Åen. Den er Danmarks mest solgte stærkøl og bærer stolt sin alkohol vol. pct. på 5,8%.

"En Blå Cola...? Okay, jeg skal bruge en liter terpentin, et træben og saften fra en brændenælde."

Jeg stødte først på dens gyldne dråber engang til forfest før en halvfest i, ja, hvor ellers, Skæring. Ikke nok med at det var mit første stævnemøde med den Blå Cola, det viste sig at der i anledning af forfesten (en disciplin der altid er blevet taget uhyre seriøst i den ellers så triste forstad) var blevet investeret i et fadølsanlæg. Den ene 'cola' efter den anden blev skænket, samtidig med at den ene teenager efter den anden måtte ud på toilettet og brække sig. Folk løb rundt i strømpesokker på den rimfrosne græsplæne og råbte i ekstase, mens de kiggede med vilde øjne op på den stjerneklare himmel - som havde de drukket af selve lyksalighedens kilde.

I årerne derefter er Royal'en blevet en trofast følgesvend på byturene i Århus, ikke blot hos mig, men for så godt som alle århusianere. Hvis man kan tale om en århusiansk nationaløl, er der næppe ret mange andre kandidater. Hvem husker ikke da Ceresbryggeriet valgte at skifte deres gamle, flotte murstensskorsten ud med en højere slank og moderne Royalblå, vist nok til ære for Prismet ved den gamle by. Desuden berigede de gaderne i Århus med merchandise. Jeg erindrer at have set flere elever fra min folkeskole gå rundt i Ceres Royal t-shirts. Derudover blev der fremstillet kasketter med det royale logo som blev båret med stolthed af en vis MetroExpress-sælgende stamgæst på Sherlock Holmes Pub, samt ikke mindst formanden for AGF's fanklub.

Den slidte kasket efterlader et stærkt indtryk af ægte århusiansk autencitet. Læg mærke til hvordan den mørkeblå farve efterhånden er blevet koksgrå. Lige så stærkt som øllen, kunne man fristes til at sige.

Jo, den Blå Cola har mange fans i Århus, og forståeligt nok også i resten af landet. Den fås både i flaske og på fad, men alle ved at den bør nydes direkte fra dåsen. Iskold.

På druk i Århus: Jægergårdsgade

AITMOOS præsenterer første del af følgetonen "På druk i Århus". I første omgang tager vi en tur til Jægergårdsgade, en gade der i den grad forstår at bære en brandert. Du kan snuppe en dram på bodegaen med det misvisende navn "Pub'en", forsøge at stave dig igennem de gotiske bogstaver på Jægerhyttens facade, eller hvad med en tur på Århus' svar på Horse Pub, Den Hvide Hest? Stedet hvor blandt andre White Pride holder til mens de drukner deres drømme om racehenhed og homoerotiske mandefællesskaber i selskab med spøgelset fra den mand der under tragikomiske omstændigheder kom til at drikke sig ihjel på 'Hesten' efter at have vundet en væddemålspulje under en kamp med Danmark ved VM i 2002.

WP-medlem bærer usynlig Nijab under det legendariske interview med Station 2:
"Fat det, jeg vil på Den Hvide Hest! Forstår du ikke det? Jamen, hva' er dit problem dér, mand. Er du dum, eller hva'?"

Ja, der er nok steder at tage af, men desværre findes det flotteste sted der var i Jægergårdsgade ikke længere. Bodega 65. Stedet hvor du kunne få en halv liter Tuborg (i den tykke flaske med billedet af den tykke, svedende mand) for den rørende pris af 13 kroner. Jukeboksen var velassorteret og billig, med alt lige fra dansk top til Simon & Garfunkel. Ved sin stamplads sad Legenden Gunnar og foldede papir - frøer, fugle, julepynt, you name it, Gunnar foldede det.

Men den sidste tykke Tuborg er drukket, det sidste nummer med Bamses Venner er spillet på juken, det sidste stykke papir er foldet og den brune facade med de slanke hvide bogstaver er blevet malet over. '65' er nu angiveligt blevet afløst af en såkaldt vinbar. Rygtet vil vide at Gunnar er blevet henvist til Pub'en på den anden side af gaden når han får brug for en opstrammer til at dulme de mange smerter han har på fingrene efter at have skåret sig på det skarpe papir.

Sæt Quick-flaget på halvt - til ære for BODEGA 65

De Nattergale

Der kan vist ikke herske megen tvivl om at 90'erne var Århus' årti. Første halvdel af årtiet tilhørte i høj grad også De Nattergale som, høje på deres mange succeser, flyttede til Århus. Selv mindes jeg at være stødt på Carsten Knudsen i Center Øst i Egå, og jeg ved at Viggo Sommer ofte er blevet spottet i Risskov. Personligt holdt jeg da af trioen, men jeg var aldrig fanatisk, i modsætning til flere af mine venner. Da jeg gik i ca. 7. klasse gik der rygter om at De Nattergale var ved at indspille en ny cd på Gåseagervej i Egå. To af mine klassekammerater gik så langt i deres fandyrkelse at de i flere dage i træk stod uden for bygningen hvor indspilningerne foregik i håb om at få et glimt af deres helte, eller måske ligefrem en autograf. Til sidst blev gruppen vist ligefrem lidt træt af at de stod der og hang dagen lang.

Klippet nedenfor viser De Nattergale da de var absolut på toppen:

Gul' Ærter!

Tiden gik, 90'erne blev til 00'erne og det var på mange måder en forvirrende tid. Hvad nu? De Nattergale besluttede sig for at gentage succesen fra The Julekalender og lave en ny julekalender som skulle have en tv-station som omdrejningspunkt. Resultatet blev det omstridte Canal Wild Card (CWC). Danskerne blev sure over at det ikke var lige så sjovt som den gamle julekalender og udsatte nattergalene for en rendyrket hetz som ikke var set magen til siden den famøse julekalender "Poul og Nulle i Hullet", også kendt som "Jul og Grønne Skove". Imidlertid viste CWC sig i al sin bizarre glans faktisk at være sjovt. I et klip derfra står "Trafik Børge" i Hasle og med en formidabel Århus-accent orienterer han om trafikken i og omkring Århus:

"Skåde, Viby, Hasle, Risskov og Højbjerg..."

De Nattergale, altså. Hvem der bare var en 13-årig konfirmant igen...

Dreaming Of Monday: Mandagskampe

Ak ja, de mandagskampe...


The Jam "Monday"

Rainclouds came and stole my thunder

Left me barren like a desert

But a sunshine girl like you

It's worth going through

I will never be embarrassed about love again.

Oh baby I'm dreaming of Monday,

Oh baby when I see you again

Oh baby I'm dreaming of Monday, dreaming of Monday.

Tortured winds that blew me over

When I start to think that I'm something special

They tell me that I'm not

And they're right and I'm glad and I'm not

I will never be embarrassed about love again.

Oh baby I'm dreaming of Monday,

Oh baby will I see you again

Oh baby I'm dreaming of Monday............

Børnenes jord

I en tid, der nok ikke er helt så fjern som dette billede ellers kunne antyde, var Børnenes Jord i Øgadekvarteret den fysiske ramme for alle mine drømme. Drømmen om en dag at blive professionel fodboldspiller. Drømmen om en dag at køre en rød Porsche med 220 km i timen på Grenåvej. Drømmen om at score Marie Louise fra Samsøgade skole.

Hver aften i 9 år skinnede solen. Altid. Og hver aften mødtes vi der: Mig selv, Mads, Jens, Christian, Tobias og hvad de nu ellers hed. Vi sparkede til en halvflad plastikbold i timevis, dagevis, månedsvis og årevis mens de lidt mere hippe jævnaldrende stod på skateboard på jordens rampe. Det var ikke noget for os.

Vi havde vores første eksperimenter med cigaretter (både de almindelige og dem af Fætterens slags) på Jorden. Vi var kommet der siden vores børnehavetid i Hjarnøgades børnehave. Vi havde fodret kaniner som 4-årige, klatret på tagene som 12-årige - og holdt vores første fester der som 14 årige. Jorden var vores egen baghave. Selv efter jeg flyttede længere nord på med min familie tog jeg cyklen ned på Jorden hver aften.

Med tiden var børnemusikken blevet afløst af Guns 'n' Roses, Guns 'n' Roses afløst af Nirvana, Nirvana afløst af Britpoppen - og Britpoppen til sidst afløst af voksendommens kedelige fokus på byture, aktiekurser og Electroclash (puke).

Først i forbindelse med sidstnævnte stoppede aftenerne på Jorden. Det var en hel epoke, der sluttede der, tror jeg.

I dag er vi så i den fremtid, jeg drømte så meget om dengang. Og jeg tror at den lille bedrevidende knægt, der løb rundt på Jordens grusbane i halvfemserne havde været ret uimponeret, hvis han havde set sig selv i dag.

Og dog.

Storcenter Nord, ig'å

Der er et storcenter. Det ligger i Århus Nord. Det går under navnet... Storcenter Nord. Da jeg var omkring 11-13 år tilbragte jeg mange timer i dette center, primært når jeg skulle med min mor ud og købe tøj. Førhen var vi ofte taget den lange vej til Gellerup og City Vest (Cowboyland, anyone?), men nu var der altså kommet et storcenter der lå noget tættere på.

Jeg har ikke været der længe, men har kun gode minder derfra. F.eks. om dengang jeg gik på Prutten i Århus der lå lige i nærheden. Engang tog jeg ned i centret, og ved pizzeriaet så jeg en kvinde af anden etnisk herkomst en dansk, der kørte rundt med sin mand som sad i kørestol. Kvinden, der i øvrigt bar hovedtørklæde, havde nogle store flotte øjne, nogle dejlige dun på overlæben og en stor, karakteristisk næse som gjorde at hun lignede Klinger fra tv-serien M*A*S*H på en prik. Faktisk kan man sige at hun var som snydt ud af næsen på ham. (*ka-tjing!*)

Vi ses i Storcenter Nord

Derfor varmede det mit hjerte da jeg så at børnene stadig kommer i Storcenter Nord. Her er det i forbindelse med et AGF-arrangement i centret. Læg især mærken til den dreng der fører revolverjournalistik mod Jerry Lucena og stiller ledende spørgsmål hvor han slutter med et syngende "ig'å" - dét er noget der varmer i efterårskulden.

Renaissance Fair

Århus, en stille solskinsdag. Året er 2001 eller 2002. Jeg kommer gående ned ad Strøget sammen med min homeboy "Roger". Vi går ud på Clemensbro mens vi som sædvanlig prøver at undgå sælgerne fra Amnesty International. Pludselig bliver vi mødt af et løjerligt syn. Et par som er klædt i tøj fra Rænnesancen kommer gående hen imod os.

De rækker os en flyer og begynder at fortælle om et teaterstykke de er med i. Den kvindelige del af selskabet er yderst hot, så Roger og jeg lytter tålmodigt til hvad de har at fortælle os. De kan se at vi er interesserede så især manden bliver ivrig og gestikulerer på livet løs mens han beretter om forestillingen. Lige pludselig afbryder jeg ham og siger "Helt ærlig: Du er jo Kenneth Carlsen!". Roger og kvinden begynder at grine højt. "Kenneth" spiller dum og lader som om han ikke forstår hvad jeg snakker om. "Hvad mener du?", siger han. "Hold nu op. Du er Kenneth Carlsen", svarer jeg. Og ganske rigtigt. Med sit lange helt lyse hår, markerede ansigt og sine store, spørgende øjne ligner han grangiveligt den bedste mandlige tennisspiller Danmark nogensinde har fostret.

"Kenneth" modtager prisen for 'Bedste Mandlige Skuespiller' - eller er det prisen for 'Bedste Kenneth Carlsen look-a-like'?

"Kenneth" bliver bitter på mig, specielt fordi Roger bliver ved med at grine og komme med kommentarer om Kenneth Carlsen, til den hotte rænnesancekvindes store fornøjelse. Til sidst kan hun dog godt se at "Kenneth" får nederen på. Foraget går parret videre mens Roger og jeg råber ting om Kenneth Carlsen. Dagen efter kommer jeg gående alene uden for Badstuerock hvor jeg ser selv samme "Kenneth Carlsen" komme gående i civilt tøj. Han får øje på mig, jeg begynder at grine, men han giver mig den kolde skulder og går forbi mig med blikket stift rettet mod horisonten.

Men helt ærligt: Det var jo Kenneth Carlsen!

"Ja okay, det var mig"

Egå Marina

Hvor tager man hen når man har brug for et pusterum fra verdens mindste storbys stress og jag? Svaret ligger lige for: Egå Marina. Tag 56'eren mod Studstrup og du kommer til Århus' svar på Brighton Pier. Tidligere kunne man købe sig en Henry Lloyd polo hos butikken der sælger sejlerudstyr ("dressed right for a beach fight"), men så vidt AITMOOS er orienteret er den lukket nu - køb eventuelt en sydvest i stedet for, du ved aldrig hvornår du får brug for den.

"Let me flow into the ocean
Let me get back to the sea
Let me be stormy and let me be calm

Let the tide in, rush over me"
- Jimmyyyyyyyyy!

Gå målrettet videre hen mod Havnehøkeren for at tage et slag minigolf. F.eks. stødte AITMOOS omkring 1996-97 på Stig Tøfting og hans rockervenner der spillede minigolf og drak øl på Marinaen. Det var i den periode hvor Tøffe havde den såkaldte "bøssetot" og i øvrigt lige havde forladt AGF. Derfor ignorerede AITMOOS ham selvfølgelig. Ergo blev det ikke til noget mods vs. rockers lige dén dag.

Unge håbefulde mods venter på at Stig Tøfting kommer tilbage til Egå Marina så det kan blive afgjort én gang for alle hvem af mods og rockere der mestrer disciplinen bedst

Gå en tur ud på molen, hvis du er heldig kan du nyde en gang kapsejlads. Under alle omstændigheder kan du varme dig ved tanken om at selveste Kronprinsen har siddet oppe i Marinaens varetegn, den trekantede... "trekanten" på molen, hvor han har siddet og set kapsejlads med kikkert fra første parket. Så kan du stå og mindes dengang i 1978 hvor Egå Marina blev indviet. Se selv hvordan det forløb i klippet nedenfor. Det er ren Benny Hill.

Gribben er fløjet

Scavenger. Ordet oversættes bedst til ådselæder, men kan også betyde gadefejer eller klunser. Meget passende kunne man i pladebutikken Scavenger klunse 2. hand plader til en billig penge. Eller som en anden ådselæder, det kunne være en grib, kaste sig over levningerne fra andre menneskers pladesamlinger. Efterfølgende kunne man så fortære dem hjemme på sit værelse og fordøje indtrykkene fra musikken mens man slog mave. Okay, nok med metaforerne.

Imidlertid svigtede størstedelen århusianerne dad-rocken. Efter mange års desillusion måtte Scavenger i 2008derfor desværre dreje nøglen om. Hvil i fred, oh gamle ørkenræv.

Ak, det nytter ikke at klikke på døren. Scavenger er lukket. The dream is over!

Danmarks bedste fan II

Efter den overvældende reaktion oven på indlægget om den dansende FCK-fan, kommer her endnu en kandidat til titlen som 'Danmarks bedste fan'. Og bare rolig, denne gang bliver vi i Århus. Desværre drejer det sig ikke om byens hold, AGF, men derimod om en obskur engelsk klub ved navn Mantj... Mantsjsk... Maayn... Chester United.

I starten af dette årtusinde brugte AITMOOS en del tid og en frygtelig masse penge på et lille sted kaldet Sherlock Holmes Pub i Århus. Specielt fredag eftermiddag med store Carlsberg til en tyvekrone - måske købte man endda et rør. Hele historien om SH må du få en anden god gang.

 
"Elementært, min kære Watson. Vi skal da ha' et rør!"

Af og til tog man derind om lørdagen, når fredagens tømmermænd havde lagt sig, for at se engelsk fodbold. Jeg kan lige så godt afsløre at jeg ikke holdt med Mancstj... Utd., men et hold fra London, der dengang var noget fattigere end det er i dag. En sådan lørdag var yours truly taget ind for at se en kamp mellem netop disse to klubber. Gennem længere tid havde jeg lagt mærke til en meget mut mand der ofte befandt sig på SH når Utd. spillede, men aldrig sagde et ord. Efter i længere tid at have udspioneret ham kom jeg frem til at han ikke bare måtte være stum, men også døv. Derfor fik han tilnavnet "Den døvstumme fra SH". Skæbnen ville desuden at han med sit knivskarpe, korte grydehår lignede den daværende United-spiller Teddy Sherringham på en prik.

 

Den døvstumme fra SH med sin retarderede ven

Under kampen kom mit hold foran, hvilket bestemt ikke passede den døvstumme United-fan. Siddende på en barstol ved disken levede han virkelig med i kampen. På et tidspunkt havde Man U en stor scoringsmulighed, og vores ven så bolden inde. Dette resulterede i at han i et splitsekund jublede vildt, hvorved hans hævede arm ramte et ølglas der hang på en krog i baren så det røg på gulvet og smadrede. Imidlertid blev han siddende helt kold og lod som ingenting - det gik op for mig at han nok ikke havde kunnet høre det splintrende glas, eftersom han jo var døvstum. Kort tid derefter scorede hans hold så endelig, og efter en voldsom jubelscene hvor han var løbet frem i rummet, vendte han sig om og kiggede mig direkte i øjnene mens han rev og flåede i logoet på sin United-trøje.

" ... "

Blodet frøs til is i mine årer, men jeg bevarede overblikket, hilste på ham med min øl og så kampen færdig, uden dog nogensinde at slippe ham af syne. Efter at have sundet mig oven på oplevelsen kom jeg frem til at jeg jo nok bare var misundelig på al den uartikulerede passion der befandt sig inde under det korte grydehår.

Danmarks bedste fan?

Ja ja. Det skal da ikke være nogen hemmelighed at AITMOOS nok drejer sig om Århus - men det er en (ugengældt?) kærlighed på afstand, i og med at bloggen har hovedkvarter i Dronningens København. Dette har betydet et noget anstrengt forhold til det falske "byens hold" - FCK - med dets nedre C, Løven Leo, stramme trøjer, Horse Pub osv. Så hvorfor skal jeg nu også inficere bloggen for alle der elsker Århus med den slags københavnersnak?

Selvom man holder med FCK kan man vel et eller andet sted godt være en flink fyr. Og af og til møder man da også et par fulde FCK'ere i byen der tror de kan teksten til "Stolte AGF". Dog mangler jeg at møde dét menneske med FCK-relation jeg allerhelst vil møde. Og nej, det er hverken Don Ø, Jokeren eller Brian Mikkelsen. Han er lige her, i klippet nedenfor. Efter ca. 14 sekunder, efter at Ålborg-taberen Silberbauer har spillet på kødfløjte ud til publikum.



I hvad der bedst kan betegnes som en lykkerus står han der, alene, med langt, tyndt rødt hår, bag målet hos de såkaldt "hardcore" fans fra Horse Pub. Med en næsten tom fadøl ryster han voldsomt på hovedet med lukkede øjne mens han taktfast fører sin knyttede højre næve op og ned og op og ned, samtidig med at han vrikker med hofterne som var han Elvis.

Her kunne være indsat en "sjov" billedtekst - men på den anden side siger et ansigtsudtryk mere end 1000 ord

Men hvem er denne mand? Sidder han bag skærmen og følger bloggen i smug mens han hungrer efter flere anekdoter fra Århus? Hvis du læser med, ærede FCK-fan, så kontakt AITMOOS og vi sponsorerer gerne en tur i Parken med fadøl osv. Bare du lover at juble på samme måde når FCK scorer. Nyd ham også gerne i slowmotion her.

Carsten Hjort - Århus Kanalens Konge

"Ooooog nuuuuu... nej, det er ikke en ekstra butterfly jeg har i min brystlomme. Eller... er det?"

Der var engang hvor lokal-tv var boss. Det var dengang (og før) der var noget der hed TV Danmark; det som nu er SBS-tv med kvindekanalen, mandekanalen osv. Det var dengang det hed 'Børnekanalen' hvor en ung, hot Pernille Aalund var vært. Det var før hun prøvede at blive Danmarks Oprah og svælgede i andre folks ulykkelige skæbner.

Århus Lokal tv's ukronede konge var uden tvivl Carsten Hjort. Med sin sirlige sideskilning, indladende facon og en altid insisterende brille tog han rundt i Århus og interviewede godtfolk, f.eks. en frisørsalon på Trøjborg hvor en yngling måtte lade sine lange surfer-lokker falde for åben skærm. Hans lyse og beroligende stemme havde en fængslende virkning på såvel publikum som de interviewede. En undergrundens Kurt "kom forbi" Leth, dog uden det vrisne element. Samtidig var han også vært for den lokale dansktopscene som blev sendt hver søndag. Jeg husker at jeg sad klistret til skærmen og så det med sne på og bare nød Carsten Hjorts showmanship.

Jeg fik engang at vide af en af Hjortens tidligere klassekammerater at den unge Carsten skulle have været slem til at mobbe de andre børn. Jeg ved ikke om det passer. Ærligt talt havde jeg kun hån til overs for den oplysning. Nogle af højdepunkterne fra Carstens karriere er samlet her. Læg især mærke til det første klip med Finn og Flemming - er det Bruce Foxton fra The Jam på guitar?

The Glorious Beatles Circus Show

Århus. Festuge. Beatles. En kombination som burde være enhver Århus- og musikelskers våde drøm. I 1994 blev drømmen til virkelighed. Med populære stjerner som Michael Falch, Michael Bundesen fra Shu-bi-dua, Dodo samt ikke mindst den på alle måder bizarre new-age freak Majbritte Ulrikkeholm, var det højt profilerede The Glorious Beatles Circus Show en af festugens helt store satsninger det år. Et kæmpestort cirkustelt slået op ved amfiteatret ved Musikhuset dannede ramme om arrangementet hvor ovennævnte artister skulle nyfortolke de elskede Beatles-klassikere for det århusianske festugepublikum.

Fans rejste til fra nær og fjern - fra Thyregod til Tokyo. Jeg, Gl. Egå, var i en alder af ca. 12 år imidlertid noget skeptisk over for denne sammensætning af cirkus og Beatles, for slet ikke at tale om udvælgelsen af sangerne. Men en god ven, lad os bare kalde ham "Jens", var inde og se et af de 10 shows og gav dagen efter en fyldestgørende reportage. Sangene var radikalt omarrangeret og efter en måske 4-5 numre rejste en mand sig op og råbte: "Så spil da for helvede sangene ordentligt!", hvorefter han udvandrede. Det var mere eller mindre aftenens højdepunkt. Protestantens holdning blev i udbredt grad delt af anmelderne, og showet er da også gået godt og grundigt i glemmebogen. Ud fra hvad jeg kan huske fra et indslag fra TV2 Østjylland var det godt det samme.

Bondesen, Falcon, Majbritte og Dodo - "I am the walrus, goo goo g'joob!"

The Glorious Beatles Circus Show
Ti koncerter under Århus Festuge
Telt ved Århus Musikhus
Dir.: David Firman
Sol.: Michael Falch, Michael Bundesen, Dodo,
Majbritte Ulrikkeholm. Kor, dansere og artister.

"Den røde Baron"

Nu hvor selveste Oasis er gået i opløsning er det rart at vide at der stadig er noget der hedder broderkærlighed. Undertegnede måtte knibe en tåre da jeg modtog en personlig autograf fra selveste den røde baron, Kim Madsen, fremskaffet af min storebror under en træning fra Fredensvang. Det er sådan cirka på højde med at finde Maradonas autograf på eBay.

Der skal lyde et varmt tak fra AITMOOS og et ønske om god bedring til Kimsedrengen nu hvor han er skadet. Bliv med med at holde det nul, Kimmo.

Festugeminde: AGF - BIF 3-0

Nuff said. Fesugen 2005. Duncan spiller sin vel nok bedste kamp for AGF, da de hviie den 28. august skyder årets Festuge i gang ved at slå de forsvarende mestre 3-0. Et halvt år senere blev han solgt til selv samme mestre og AGF rykkede ned sidst på sæsonen - men hvorfor skal jeg nu ødelægge det gode Festugehumør? I en tid hvor AGF ligger nr. 1 er det måske meget godt at huske tilbage på AGF f.n. - før nedrykningen - for at bevare begge ben på jorden og lægge medaljedrømmene til side for et kort øjeblik. Men så heller ikke længere.

Det er desværre ikke lykkes AITMOOS at finde levende billeder fra dagens Festugeminde. Dog skal du ikke snydes for lidt underholdning. I dag spiller Duncan aka "Judas" aka "Bagerens søn" stadig for den triste klub på Vestegnen og er derfor bandlyst fra at deltage i Århus Festuge. Det har aldrig været nogen hemmelighed at Dunken har haft en sød tand, som det tydeligt ses på billedet ovenfor - her kan du ved selvsyn se hvor glad han er for dessert. Læg i øvrigt mærke til de jokes som den nyligt udsprungne homofob Mike "Bøssekarl" Jensen, hvis enorme pande ville være det perfekte lærred at gense 3-0-kampen på, laver med Danmarks dejligste Dunk. Han virker som en super fyr, ham Mike.