Bevar Chas. E

I mange år har kendere og nydere af spirituøse drikke valvartet til ét sted i midtbyen for at forsyne sig. Engang var det det eneste sted, man kunne købe absinthe, hvis ikke i hele Danmark, så i hvert fald i Aarhus. Der er selvfølgelig tale om Chas. E. Vindrikkerens Mekka. Grundlagt i 1921 af Charles E. Petersen.

I næsten 100 år har den ligget trygt og godt i Ryesgade, upåvirket af alle de latterlige butikker der ellers skød op. Men nu kan det være slut. Tøjkoncernen Bestseller, som ejer ejendommen, vil ombygge Ryesgade 5 med en stor tilbygning bagud og derefter anvende den til en stor tøjbutik i ejendommens fulde bredde, skriver Stiften.dk. Intet mindre end skandaløst. AITMOOS tager på det kraftigste afstand fra denne såkaldte "Bestseller" (tal om falsk varebetegnelse...), som sælger stærke mærker som Jack & Jones, Selected og Only. Ukendte mærker, som man ikke kan få andre steder i Aarhus. Tøj som det Peter Graulund plejer at købe i Solid Menswear. 

- Bestseller? Der skal jeg da helt sikkert ned og shoppe, håber de har nogle t-shirts med fedt print

Bestseller, I har fået AITMOOS og vores læserskare på nakken. I kan godt begynde at ryste i jeres slidte denimbukser med bootcut.

Bye bye Raahauge

Ak. Finanskrisen er også nået til Århus og det går nu ud over en regulær institution: RAAHAUGE. I over 50 år har tøjbutikken klædt århusianerne på. Min mor har fortalt at det var det første sted i Århus man kunne få cowboybukser med lynlås foran til piger tilbage i 60ern'. Med dens beliggenhed i Frederiksgade kom man automatisk forbi den når man stod af bussen i busgaden for at komme op til Sherlock Holmes pub. Undertegnede købte ligefrem en cardigan med lynlås og to blå striber til sin blå mandag derinde. Og en Carhartt jakke tilbage i 1998. Men nu er det altså slut - Raahauge drejer nøglen om engang i det nye år.

No shit, Sherlock

Jeg husker når man pinagtigt skulle prøve bukser derinde. Ydmygelsen af at spørge efter den mindste størrelse, febrilsk stod man inde i det lille prøverum mens man tvivlede på om forhænget nu dækkede det der skulle dækkes. Når man så endelig havde fået bukserne på stod ekspedienten, der altid havde lyse spidser i sit strithår uanset hvem han var, klar udenfor og spurgte med grov århusiansk accent: "Hva' så, sidder de godt nok på dig derinde?". Som hos Fatme kunne man ikke undgå at føle sig presset til at købe de to par Lee til 500,- og gå derfra med butikkens sælsomme pose der var lavet af et mat, grynet materiale og føltes som var det velour.

"Jaeh, tror de sidder okay"

Jeg har i flere år skulle gøre mig morsom ved at kalde butikken for "RA-hauge" for at blive rettet "Nej, den hedder altså RÅ-hauge". Åh ja, det var tider. You don't know what you've got 'till it's gone, Århus.