Tak

Martin. Aarhus elsker dig.
<3

Nick Horup - en hyldest

Sidst AGF rykkede ned besluttede en enig AITMOOS-redaktion, at vi ikke ville dække AGF længere. Der var andre medier, der tog sig bedre af det. Nu, hvor AGF så er rykket ned igen, kan vi passende starte forfra. Forvent derfor reaktioner fra næste sæson i 1. division, hvor vi vil svælge i nedturen.

Et af de medier, som beskæftiger sig indgående med fænomenet AGF, er TV2 Østjyllands fodboldmagasin "Fodbold med Horup". Hver tirsdag har den altid sympatiske Nick Horup aktuelle gæster i studiet, som debatterer de store klubber i Østjylland, hhv. AGF, Silkeborg og Randers FC. Foruden to repræsentanter fra disse klubber, er der også altid to journalister, f.eks. Jan "bitter mand" Schouby eller den tommelfingertrillende storcharmør i det koboltblå jakkesæt, Tommy Poulsen fra Horsens Folkeblad. Nick guider os igennem interviews og meningsudvekslinger, hensynsfuldt, men bestemt, som en følsom og erfaren elsker. Det ender i klimaks hver gang.

- Join me next week - on Rescue 9-1-1... æh, jeg mener i "Fodbold med Horup"

Nick Horup er manden bag den elskede programserie om Morten og Peter, som efterhånden har kørt i over 20 år. Det absolut stærkeste klip fra serien har været bragt på bloggen tidligere, men vi bringer det lige igen.

Den tilsyneladende kontroversielle sætning efter 56 sekunder, som ikke er tekstet, er i øvrigt "Dommeren har lort i lommerne!", som Horup åbenbart har fundet for stærkt til TV. Det er dog ikke for stærkt til bloggen!

Succes.

Nick Horup er nysproglig student fra Marselisborg Gymnasium og læste en overgang statskundskab ved Aarhus Universitet, inden han blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Nu er han redaktionschef på TV2 Østjylland. Mange aarhusianere vil i øvrigt kende Nicks behagelige og fløjlsbløde stemme fra NRGI Park, når han taler over højtalerne. Men det virkeligt vilde er, at Nick Horup er født 22. juli 1953. Det vil sige, at han i skrivende stund er 60 år, snart 61. "Men han ligner jo en dreng?!", tænker du. Ja. Det er helt vildt. Du læste det her først!

 

- Hahaha, født i 1953, skulle jeg tro på det, Nick?! Så er du jo kun 2 år yngre end mig, men du kunne jo være mit barnebarn? Okay, nu bliver jeg deprimeret.

Aarhus In The Middle Of Our Street elsker Nick Horup, og vi elsker især "Fodbold med Horup", som forhåbentlig bliver ved med at blive sendt, indtil Horup stopper på tv om 40-50 år. Altså, med det udseende... wow! Programmet kan i øvrigt ses her.

Niiiiiiick!! *skriiiig*

Statusopdatering

Wush! Så blev 2012 pludselig til 2013! Ja, sådan kan det gå. Hvad er der sket i Aarhus i mellemtiden? Ingen ved det. Nogle plausible bud er, at endnu flere af de gamle butikker er lukket,og nye kæder er kommet til. Som f.eks. Joe & The Juice, der er åbnet inde i Magasin og Bruuns Galleri, hvor du kan høre udknaldet techno, mens du febrilsk skynder dig at drikke din friskpressede juice med æble, ingefær og bladselleri, så du kan komme ud derfra igen.

- Yo yo yo, hvad så der, Bruuuuuuns?! Fyr den af for viiiiiiiiiiildt!! Man får vildt meget energi af vores juice! Wuw! Wuuuuuuw!

Derudover er det, sandsynligvis, gået støt nedad bakke for byens hold, Jyllands konger, de hviiiiiiii'e, mindst siden forårspremieren i Superligaen. Med dertilhørende komplet mangel på selvindsigt og situationsfornemmelse, som om chanten "Vi rykker aldrig ned" har indboret sig dybt i spillere, trænere og ledelses bevidsthed. Forståeligt nok, det er en stærk chant.

- Hvordan skal jeg nogensinde finde på en frisk kommentar til pressen, når vi er så pikke ringe...? Jeg ér altså ikke Troels Bech.

(Jo, du er).

Kort sagt, alt er ved det gamle i Aarhus. Og dog. En af årsagerne til, at AITMOOS har ligget stille i snart et år, er af den simple årsag, at kilden til mange af bloggens nyheder, stiften.dk, har valgt, at deres artikler ikke længere skal være gratis. Og det til trods for, at AITMOOS har breaket utallige nyheder, før de kom på Stiften. Nærigt. Købe adgang til nyheder fra provinsen? Har man hørt en loppe gø. I øvrigt har avisen valgt, at symbolisere den begrænsede artikeladgang med en nøgle, hvilket er intet mindre end en hån mod "byens nøgle", som har været et tilbagevendende indslag her på bloggen.

Bemærk, hvordan dobbelttydigheden skinner igennem: Afvisningen, "nej, jeg vender ikke tilbage, aldrig!", og så nøglen, der siger "du er fucking heller ikke ikke velkommen i Aarhus!". Ja, ja. Altså et farvel og tak til Stiften, som vel fortsætter sin kurs mod afgrunden og den økonomiske ruin, hvor Jan Schouby kan fortsætte med at være bitter over AGF. Dét vil vi altid have til fælles. AITMOOS er stadig uafhængig af økonomiske interesser, men kan måske overtales til at skrive en artikel om et givent emne (pris: en stor fa'j eller en vodka og Red Bull). So long, Stiften, og "hej igen", AITMOOS-læsere!

Hvor blev smilet af

Som den dedikerede læser kan huske har AITMOOS tidligere delt sin frustration over at Aarhus ikke længere skulle være "Smilets By". Hvorfor dog ikke? Man fandt på tilnavnet efter et bestyrelsesmøde i Aarhus Turistforening den 17. marts 1938, hvor man planlagde at gøre et fremstød for byen. Man ville blandt andet udsende en folder i 50.000 eksemplarer med titlen "Aarhus - Sommerens og Smilets By", som du kan læse i det fascinerende Aarhus Leksikon - et leksikon som AITMOOS har tænkt sig at benytte sig flittigt af fremover.

  - Jeg smiler, altså er jeg (... fra Aarhus).

Ved hjælp af grundig research har AITOOS-redaktionen nu fundet frem til at der i 2002 blev udgivet en sang der hed "Hvor blev smilet af" om Smilets By, Aarhus. Bemærk at der i titlen ikke er tale om et spørgsmål, men en tør konstatering. Sangen blev endda udgivet på en flot, nærmest picturedisc-agtig cd:


Vel nok den fineste Aarhus-udgivelse, foruden den legendariske blå-hvide AGF 10" fra 1997. Den mangler faktisk i AITMOOS' arkiv, flovt nok.


Anyways, du kan se og høre "Hvor blev smilet af" nedenfor. Denne stærkt overproducerede sag der lidt lyder som et kasseret bud på en slagsang til håndbold-EM. Og så kan du tænkte lidt over at tilnavnet "Smilets By" ifølge leksikonet ikke fik nogen særlig god modtagelse, hverken i pressen eller hos byens borgere. "Man fandt det fordringsfuldt eller ligefrem latterligt, men det har haft den tilsigtede virkning at gøre Århus kendt." Ouch.

Hvad siger de? - 5

Det er ved at være noget tid siden at der har været en "Hvad siger de?" her på bloggen. Her ser vi Odense-drengen Thomas Helveg sammen med en ung dreng i form af Martin Jørgensen. Hvad siger - eller tænker - de? Du ved det jo godt!

Opvarmning til Parken

Okay, måske har sagaen om Martin Jørgensen fyldt lige rigeligt på bloggen i den seneste tid. Og lad os nu se hvad han kan, det kan jo (desværre) ikke udelukkende gå op i nostalgi. Lad os dog lige varme op til kampen mod FCK i Parken om en måneds tid. Det er en søndag kl. 18.00. Du kan godt allerede ligge dig i kø udenfor Parken for at sikre dig billet til udebaneafsnittet. I så fald vil du kunne se denne skribent agere og gestikulere cirka på samme måde som i følgende klip:

HU HU Hooligan!

J-dag

Her på bloggen græder vi af glæde over at det lykkedes at få Martin Jørgensen hjem

Det er J-dag på bloggen. Årsagen er selvfølgelig at Martin J er vendt hjem. Derfor kan bloggen kun opfordre til at få parkaen på, købe to store faj (en til hver hånd) og ellers bare være glad og danse.

Glædelig Jåj-dag!

Gi' den op med en sang for Martin!

Kongen vender tilbage

Beep Beep'm Beep Beep, yeah!

Det er med stor glæde at AITMOOS kan konstatere at den intensive kampagne for at Martin Jørgensen skulle vende hjem til Århus har båret frugt. Således kan Stiften fortælle at Martins skifte blot er en formalitet fra at blive til virkelighed. På spillerens CV kan der nu, ud over Danmark, altså igen skrives AGF.

*klap klap klap klap klap*

AITMOOS vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tak. Tak til Martin Jørgensen for at vise klassen og vende hjem. Tak til Brian Steen Nielsen for at vise klassen og signe det tætteste man kommer på en levende legende i AGF. Tak for den uendelige historie. Og sidst, men ikke mindst: Tak for den overvældende interesse fra bloggens læsere.

Som Paul McCartneys bror, Mike McGear, sagde i 1967: Thank you very, very, very much!

Martin Jørgensen - en saga blot? The Sequel

Sagaen om Martin Jørgensen og AGF vil ikke dø. Snart har den varet lige så længe som en gennemsnitlig koncert med et gennemsnitligt dansk twee-pop band. AITMOOS vil derfor prøve at give dig et overblik over hvad der måske engang vil blive kaldt "Martin Jørgensen-mysteriet". Tag en dyb indånding og læn dig tilbage i sædet.

Martin "Glasben" "Morfar" Jørgensen spillede for AGF 1994-1997. 82 kampe og 13 mål blev det til. Vi husker hans gennembrud på landsholdet, 1-0 målet mod Brasilien ved VM 1998. I syv år spillede han for Udinese indtil han i 2004 skiftede til Fiorentina, en klub hvor Brian Laudrup tidligere har forsøgt sig, hvilket resulterede i en nedrykning til Serie B og et skænderi med tyskeren Stefan Effenberg fordi at denne havde lånt Brians Mercedes, vist nok uden at spørge om lov først.

 
"Aber doch, Brian. Mercedes ist doch ein Deutsches Auto, nicht so? Strichjunge!"

Anyway, tilbage til sagaen. For snart tre år siden begyndte Martin, forståeligt, at drømme sig tilbage til Århus. Dette satte naturligvis brand i mange AGF-hjerter og ditto bukser. Dog skulle det vise sig at der var tale om noget der ligner skruen uden ende.

I november 2008 drømte Martin J om at vende tilbage til AGF om "to år", altså i en alder af 35. I sommeren 2009 var der igen løse rygter om et skifte, men Martin valgte at forlænge sin kontrakt i Firenze med et år. Så her i november ville han ikke udelukke AGF, men han afviste et vinterskifte. Da han så blev tildelt anførerbindet i Fiorentina så mange det som et sikkert tegn på at han aldrig ville komme tilbage til AGF. Få dage efter købte Fiorentina så en konkurrent til den plads som Martin J spiller, og det betyder åbenbart at Martin alligevel overvejer at vende snuden hjemad. Ja, kære læser af AITMOOS, du har gættet det: Der er simpelthen tale om en Neverending Story.

*Schiiii* ... Hvad er det jeg ser? Ohh!
Så tæt på... så tæt på at jeg kan smage ham!

På vegne af AITMOOS skal der hermed lyde en opfordring. Kom nu hjem og få trøje nummer 10 igen som du lovede dengang i 1996. Hjem til en by der elsker dig. Hjem til Århus, hjem til Ryomgaard, hjem til de Grå Busser.

Hjem til en by der kan finde ud af at udtale dit navn som det retteligt udtales: Martin Jåj, i'gå!

Martin Jørgensen - en saga blot?

Tilbage i 1996 hvor AGF var et k-hår fra at blive mestre og vandt pokalen var jeg selvfølgelig jævnligt på stadion. Det var også det år jeg blev konfirmeret, og jeg var så heldig at få en AGF-trøje med Ceres på brystet af min storebror. Ikke nok med det, den havde efter mit ønske nr. 10 på ryggen, samme nummer som min yndlingsspiller, den unge Martin Jørgensen fra Ryomgård, rendte rundt med. Skæbnen ville dog at Martin J blev skadet (allerede der burde man have set det komme), så Håvard Flo overtog trøjen med det magiske nummer. Da AGF blev hyldet rundt omkring i Århus og var nede og skrive autografer ved Center Øst i Egå konfronterede jeg ham med det:

- Martin, nu har jeg jo fået trøje nummer 10 fordi det var dit nummer, og nu har Håvard Flo overtaget det.
- Jaeh, men jeg blev jo skadet. Nu må vi se om jeg kan få nummeret tilbage igen så.

Et år efter skiftede Martin Jørgensen så til Italien på en fri transfer og siden da har man, på trods af adskillige rygter, ikke set meget til ham i Århus.

"Jeg sagde jo nok at jeg ville få trøje nummer 10 tilbage, dengang nede ved Center Øst i Egå!"

København, natten efter den 7/10 2006. Danmark har netop spillet en dræbende kedelig 0-0-kamp hjemme mod Nordirland. Vi befinder os i krydset mellem Gl. Kongevej og H.C. Ørstedsvej. Undertegnede er på vej hjem fra den bar jeg havde set kampen på, lettere besoffen. Klokken er vel omkring halv fire. Jeg holder for rødt og ser en mand komme løbende i en kæmpemæssig sweater på den anden side. Jeg tænkte at han da måtte være vildt stiv eller måske blev forfulgt af en gal mand der ville dræbe ham, ligesom dengang "R" blev jagtet rundt om domkirken af en psykopat i skolegade. Pludselig kan jeg se hvem det er - "det er sgu da Martin Jørgensen!" Jeg råber ham an og følgende ordveksling fandt sted:

- Martin Jørgensen!
- Ja...
- God kamp!
- Tak...
- Jeg holder med AGF!
- Okay...

... og så var han væk. Siden har jeg jævnlig spurgt mig selv hvorfor han dog rendte rundt alene, midt om natten, i en kæmpe sweater. Jeg får nok aldrig svaret. Mit bedste bud er at han har siddet og set Bruce Foxton løbe i videoen nedenfor, smidt alt hvad han havde i hænderne og så bare løbet derudaf. Og hvem kan bebrejde ham det.