Viser opslag med etiketten tomorrow never knows. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tomorrow never knows. Vis alle opslag

fredag den 10. september 2010

Mågeskrig

Her på bloggen er der stadig efterdønninger af den chokerende opdagelse af den gråvingede måge på Århus Havn for næsten et år siden. Dengang var der ingen grænser for hvor meget Århus svømmede over efter at den sensationelle måge blev opdaget langt væk fra dens normale opholdssted. Nu er mågerne imidlertid kommet i vælten igen. Denne gang dog ikke for det gode. Som man kan læse i Stiften er der voldsom opstandelse over at mågeskrig forpester midtbyen.

"Skrårk, skrårk, skrårk"

Som artiklen fortæller, har århusianerne altså for alvor set sig sure på "luftens rotter". Skrigene er det helt store samtaleemner ved beboerfester. Tågesnakken florerer om at fjerne mågernes reder eller ligefrem skyde dem. Beboerne er så plagede af mågeskrig, at det føles som at være med i Hitchcocks "Fuglene".


"De skrig... de er værre end når børnene skriger til finalen i Skolefodbold!"

Vi kan altså konstatere at folk ikke er tændte på at gå rundt og høre på mågeskrig, som gik man rundt og lyttede til "Tomorrow Never Knows" konstant. Det er hermed noteret. AITMOOS har dog ingen beef med mågerne. Tonen i denne hetz mod mågerne er om muligt endnu mere skinger end mågeskrigene. Og det kommer fra en skribent som engang har modtaget en mågeklat i håret umiddelbart efter at have taget sin cykelhjelm af.


 "Doh..."


I øvrigt er mågen Donovans totemdyr, og bør derfor behandles med respekt. AITMOOS følger sagen!


fredag den 4. december 2009

La' det gro

Det skal ikke være nogen hemmelighed at undertegnede altid har holdt af et godt overskæg. Jeg husker da jeg første gang anlagde mig en sådan kost i sommeren 2002 og vakte stor opstandelse på den Høje og sågar Strøget i Århus. Siden er kosten kommet og gået med skiftende succes. Nu er trenden så nået hele vejen til Silkeborg, Århus' retarderede kusine. Det drejer sig om en hyldest til veteranen Steven Lustü (ja, jeg kalder ham altså for Lystig) der i en alder af 38 somre indstiller sin aktive fodboldkarriere. I dette klip kan du blandt andre se Århus' enbårne søn Peter Degn fortælle med sin kvidrende lyse stemme om hvordan det er at gå rundt med en "snegl".

"Gro nu!", tænker han mens han desperat kigger ned på sin manglende skægvækst. Fra dengang Degnen spillede for AGF. Det var før han fik hår på... overlæben.

(Læg i øvrigt mærke til at Claus Elgaard er blevet vært for TV2 Østjylland som jo ligger i Skejby. Er han flyttet til Århus? Kan han dufte et snarligt mesterskab til de hviii'?) Desuden kan du lige nå at høre Kurt Leths vrisne voice-over i slutningen af klippet, skru højt op - hans stemme lyder som noget fra 'Tomorrow Never Knows': "Turn off your mind, relax and float down stream".

Her fra AITMOOS skal der i øvrigt lyde et stor tak til Steven Lystig for at han i vinteren 2006-07 fravalgte AGF da de spillede i 1. division. I stedet valgte han at skifte til Silkehår som rykkede ned et halvt år efter, netop som AGF rykkede op igen. Det er det man kalder karma.