Viser opslag med etiketten peter a.g.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten peter a.g.. Vis alle opslag

mandag den 21. marts 2011

A.G. og Helmig - venner igen

Endelig! Efter lang tids deprimerende nyheder på bloggen er der nu lidt godt nyt i Aarhus. To af byens (og bloggens) store skikkelser, Thomas Helmig og Peter A.G., har efter næsten 10 års uvenskab fået snakket tingene igennem. Forrygende!

- Yes!!

De to musikere, der har betydet så meget for den aarhusianske musikscene, blev uvenner pga. den legendariske "Wig Wam Tour" i sommeren 2002. Konceptet var der ellers. Et kæmpe indianertelt og nogle endnu større danske rocknavne skulle rejse rundt i landet og give koncerter. Af for bloggen stadig uforklarlige årsager - muligvis voldsomt dyre billetpriser - gik konceptet slet ikke, hvilket betød et massivt underskud. Den efterfølgende konflikt stod mellem bl.a. Gnags på den ene side - og Thomas Helmig, D:A:D og Gnags' eget bookingselskab med det tiltalende navn "Rock On" på den anden. Gnags mente sig snydt for mere end tre mio. kr., da selskabet gik fallit efter fiaskoen med Wig Wam-turnéen. Helmig og D:A:D nægtede at have været medarrangører. Bitterheden bredte sig.

A.G. og wig wam teltet, de oprindelige eneste to

Som du måske ved var det Gnags' pladeselskab der signede Thomas Helmig i starten af 80erne. Det svarer nærmest til at få kontrakt med Infernals pladeselskab i dag. Ja - så stort var det. Derfor gjorde det forståeligt nok ekstra ondt på Peter A.G. Faktisk vil nogle mene at det gav hele byen et knæk. Men nu har han altså tilgivet Helmig. Fornuftigt. De fik snakket tingene igennem for nylig til en støttekoncert (Bamses?), udtaler A.G. til B.T. Peter A.G. er - ligesom Helmig - glad igen. Ovenpå. Det luner her på bloggens kontor. Det luner.