Bitter afsked

Foreløbig har 2015 været et lorteår for alle, der elsker Aarhus. Først sagde vi farvel til Mickey Lee, og nu må vi så sige farvel til Arnbitter, der, som man kan læse, ikke længere produceres i Aarhus. Den hidtidige producent, Anthon Thorup & Søn i Fredensgade, er lukket og har solgt rettighederne til Arnbitter til det københavnske Just Drinks, som dog har beliggenhed i Århusgade på Østerbro. En ringe trøst.

- Mega bittert, mand.

Læs selv mere på Stiften, så længe artiklen altså er der. Stiften har jo for vane at fjerne sine artikler igen. Bloggen er for bitter til at skrive mere lige nu.

Adjøs

Dronningen og hendes følge forlader nu Marselisborg for denne gang. Århus siger tak for besøget hvor prins Henriks hund, Evita, nåede at bide en garder. Ikke nok med det, der var endda tale om sidste års vinder af Paradise Hotel. Det var tredje gang på to år at hunden bed en garder, haps!

Som plaster på såret fik garderen en undskyldning og seks flasker af prins Henriks vin. Det er det man kalder "win-win".

Slurp, ahh!

Tak for denne gang.

Busskandale

Gennem længere tid har der været ballade omkring radikale ændringer i de århusianske busplanlægninger. Mest opsigtsvækkende har det været at 1'eren nedlægges. 1'eren, mand! En af de mest klassiske busture, fra Marienlund ved Trøjborg, ned ad Tordenskjoldsgade, ned i midtbyen, og så står du nok af. Du skal vel ikke helt til Tranbjerg, eller? Det kan de sgu da ikke, tænker du. Men jo, det kan de. Beslutningen har mødt stor modstand, men foreløbig uden effekt.

Vintage 1'eren

Men nu falder dråben der får denne blogs bæger til at svømme mere over end verdenshavene stiger. Ifølge pålidelige kilder bliver 58'eren nedlagt! Bussen der kører gennem Gl. Egå! En gang i timen, hver anden time i weekenden. Man behøver ganske enkelt ikke mere. For at citere Claus Borre ved OL i 1988: Det er en skandale!

Sådan kunne man læse i Århus Onsdag i uge 26

At 58'eren nedlægges skyldes muligvis at hele busnettet erstattes af et nyt, men ikke desto mindre. Der er tale om en intet mindre end skandaløs udvikling, og bloggen vil derfor følge den tæt. 58'eren bli'r!

Lukketid

Netop som man troede at nu kunne det ikke blive mere nedtur for Århus... så falder der en bombe som er om muligt endnu større end nyheden om Stig og Betiinas skilsmisse. Det er således med stor sorg at AITMOOS har modtaget nyheden om at CC Kiosken i Busgaden lukker. Efter 27 år er det slut. Ejeren, Garabet, gider ikke mere.

I stedet vil Tiger-butikken overtage kiosken og udvide. Hvad bliver det næste? Overtager de også Hos Anders?

Som den opmærksomme læser vil huske har vi tidligere her på bloggen hyldet CC Kiosken. Tak for alle pakkerne med Lakrisal, Garabet. Du vil altid være en C.C. Rider.

Ceres RIP

Ceres. Den romerske gudinde for agerbrug og frugtbarhed. Især korn. Heraf det engelske morgenmadsudtryk, cereal. Alt sammen meget godt. Men læsere af bloggen vil vide hvorfor jeg nævner Ceres. Derfor.


Ceres. Øllen man drikker når man er fra Århus. I cirka 150 velsignede år blev denne gudernes drik, som ganske rigtigt indholder korn, brygget i Århus. Alle århusianere genkender duften af ølbrygningen som, når vinden stod rigtigt, kunne duftes over hele byen. Alle har befundet sig i Cereskrydset og kærligt betragtet bryggeriet som det lå der, sandfarvet og tilsodet af områdets tunge trafik. Alle har gået rundt med Ceres på trøjen, druknet deres sorger, slingret ned ad Vestergade, taget på stadion, plankestiv, under indflydelse af Ceres. Byens øl.

I 2008 var det slut. Bryggeriet lukkede og grunden skulle ryddes og sælges for at Ceres' nye moderselskab, Royal Unibrew, kunne tjene penge. Øllen blev ikke engang brygget i Århus længere. Drømmen var forbi.

Den sidste Ceres fa'j der blev brygget i Århus

De sidste år af bryggeriets levetid var omstridte. For eksempel Århushistorien om dengang i 2001 hvor Prismet blev bygget for højt så den sandfarvede Ceresskorsten var nødt til at blive revet ned for at de arbejdende i Prismet ikke skulle få røg i øjnene. Den gamle, originale skorsten skulle erstattes af en ny 76 meter høj, royalblå en af slagsen. Den Gamle By var rasende. Først et stort mærkeligt prisme og nu en høj skorsten der ville ødelægge idyllen og den (noget paradoksale) illusion om at man virkelig befandt sig i en gammel by. Skorstenen kom dog op og snart begyndte rygterne at tage fart. Den blå skorsten var i virkeligheden et kæmpemæssigt rør (som kendt fra Sherlock Holmes pub) hvoraf man kunne tappe endeløse mængder af blå cola, Ceres Royal. Festen sluttede dog brat for et halvt års tid siden. Den 14. august 2009 blev skorstenen revet ned. Hvad der skal ske med Ceresgrunden er stadig uvist. Planerne går efter sigende på at rydde grunden helt og bygge en komplet ny bydel op. En tanke der unægteligt får ens Ceres Top til at smage markant mere bittert.

Så er det slut. Vink farvel til skorstenen og frisktappet blå cola. Ak.

Niels Kristensen. En ægte århusiansk hero

Den 11. november 2006. I efterårssæsonens sidste kamp i 1. division er AGF på besøg i Hellerup mod HIK. Med alt hvad det indebærer af julefrokostbranderter, hooligans, tåbelige tilråb ("I er og bli'r en lyd man si'r!"), samt ikke mindst miniputspeedway i pausen. Vi snakker skæbnekamp. Hvis AGF taber vil de have 9 points op til oprykningen. Vinder de er de trods alt kun 6 point fra det forjættede land i SU SU Superligaen.

AGF kommer hurtigt bagud efter en 20 sekunders tid (som sædvanlig), men Graulund udligner. Dybt inde i 2. halvleg dukker katten Katholm op og sikrer en 2-1 sejr. Resten er, som man siger, historie.



Det mest mindeværdige fra den kamp er, ud over miniputspeedway, imidlertid at Niels Kristensen kom på banen. I den spilletid han nåede at få imponerede han ikke blot mig, men alle på stadion. Hvilken midtbanegeneral. Det var som at se en ung Michael Laudrup. Og ikke nok med det, her var tale om en køn dreng som ikke var en pretty boy, en ægte århusiansk hero. Efterfølgende interviews bekræftede blot at der her var tale om en god dreng. Desværre skulle det være en af de eneste gange Niels K kom til at tørne ud for de hviie. Kort tid efter fik han en alvorlig knæskade, fik sig kæmpet tilbage i løbet af halvandet år, blot for at løbe ind i en ny knæskade i samme knæ. Her et år efter er han så, i en alder af blot 21 år, blevet erklæret fodboldinvalid på grund af et såkaldt løst knæ. Man havde måske set det komme, men alligevel nægtet at se det i øjnene. Håbet at der dog bare var lidt retfærdighed til. Men nej.


Her fra AITMOOS skal der lyde en tak for at tænde drømmen dengang i HIK. Drømmen om en ny Martin Jørgensen. Det forlyder at Niels nu vil færdiggøre sin HF - det er noget som AITMOOS kun kan støtte fuldt op om. Løst knæ eller ej.

Broen to be wild

Først var det Bodega 65. Så var det Raahauge. Og nu springer så endnu en bombe: Broen lukker. Jeg har faktisk aldrig været på Broen. Dette skib i Århus Havn hvor man drikker helflasker og knapper skjorten op mindst én knap for meget. Nu er det for sent.

Screenshot fra Broens hjemmeside. Ser ellers fe'j nok u'j.
Breezer, Cult, Hawaiikranse... Crazy Friday! :-)

Dette er måske en et par uger gammel nyhed, og er som sådan ikke Breaking. AITMOOS tipper alligevel på hatten af nyheden. Ikke så meget pga. at Broen lukker, fred være med det. Men hatten af for den måske mest melankolske overskrift nogensinde:

Broen sejler ikke længere - tør de øjn, kammerat. Hvor er det smukt skrevet.

Broen... adjøs, siger jeg bare. Men hvorfor mon det ikke gik? Det virkede sgu ellers til at være et okay fedt sted?

Bye Bye Lumb

... den finanskrise. Knap er man kommet ind i "902010" før at de hviii' har sagt farvel til de største profiler. "Også du, min søn Lumb". Nu må det også godt stoppe hvis vi ikke skal tilbage til 00'erne og 1. division.

Du får et nummer som vi spillede i frikvartersbandet i 7.-8. klasse, godt nok blev den oversat til "Han er dum - han er dum - han er dum - han er dum og grim!" Jah, det var tilbage i de rigtige 90'ere.

Lad os også mindes en kamp hvor tidligere assistenttræner Johnny "de Luxe" Mølby under det meste af kampen stod og råbte "dét' godt, Lumbie!" med den lyseste Koldingaccent der nogensinde har lydt i hele Århus.

Bye bye Nando

Ak, ak, ak. Der var en gang hvor jeg skadefro hånede finanskrisen. Dengang det var Stein Bagger, Finn Nørbygaard (fra Århus) og følelseskolde ejendomsmæglere det gik ud over. Nu har det imidlertid bidt mig i rumpen som dårlig karma: AGF har udlejet Nando Rafael til en tysk no-name 2. bundesligaklub (havde det så bare været Tennis Borussia Berlin - men ak, nej).

Åh, jeg husker hans debutkamp for AGF hvor han scorede mod Brøndby. Jeg var derude og jeg græd næsten af glæde.



Og hvem husker ikke pokalturen til Avarta hvor Nando startede på bænken og kom ind og afgjorde kampen og jeg råbte hans navn igen og igen så det gav genlyd helt over i spillertunnelen som lignede et spildevandsrør - jeg følte mig som en voksen teenagepige til en koncert med Backstreet Boys. Men de dage er forbi nu. Finanskrisen har talt og taget Nando fra mig. Jeg vil aldrig glemme dig.

"Blikket i øjnene, det faste håndtryk, den positive væremåde og ydmygheden..."