Mindreværd

På AITMOOS-redaktionen har vi altid haft et anstrengt forhold til det opreklamerede had mellem Aarhus og København. Måske er det præget af den betingelse, at hovedkontoret befinder sig i den noget triste, sydlige del af Havnen, men let's face it: Københavnerne er fucking ligeglade med, hvad aarhusianere synes om dem.

- Jeg er fucking ligeglad, mand.

Det faktum stopper dog ikke det trættende og uklædelige mindreværdskompleks, som mange aarhusianere har over for København. Bevares, det er ingen hemmelighed, at AITMOOS af flere omgange har lobbyet for at Aarhus burde være Danmarks nye hovedstad, men det bunder netop i, at København er så overvurderet. På samme måde overvurderer folk fra Aarhus København qua deres misundelse. Freud ville være godt tilfreds.

- Det er åbenlyst at aarhusianerne lider af basal penismisundelse i forhold til København

 Nu får dette tilfælde af sure rønnebær endnu en dimension. Teatret på Svalegangen laver simpelthen en forestilling, der hedder "Vi hader København", der er en "forestilling til alle de, der også har fået nok af de oversmarte storbyhoveder, der tror, de er så kloge," skriver aoa.dk. I guder.

- Eeeh mand, fuck dig selv, Don Ø, mand. Jeg går på Waxies.

"Her tales der lige ud af posen med en hyldest til landet og provinsen i det endegyldige opgør med storbyens smagsdommeri. Skuespillerne drukner kaffelattetyranniet i frisk fadøl fra hanen og udbringer en skål for bonderøven. Vor tids sande helt...," skriver omtalen. Bonderøven?? Hvad har det med Aarhus at gøre? Den forestilling burde være opført i Randers. Pinligt, Aarhus. Er der i øvrigt stadig folk, der drikker café latte? Forbindes det stadig med Det Radicoole Venstre, som peakede i 2005? Det er jo heller ikke så længe siden. Som prikken over i'et blev artiklen om opgøret med "kaffelattetyranniet" ledsaget af følgende annonce:

Men okay, man kan sikkert heller ikke få en latte på Siegfreds Kaffebar. Flot, Aarhus.

Her er dit liv: Søren Sko

Den 4. juli 1963 blev en dreng født i Aalborg. Man kaldte ham Søren. Sørens far havde en skoforretning, og derfor var det åbenlyst for klassekammeraterne at kalde Søren for "Sko". Som 9-årig flyttede drengen til Hammel, det lugter trods alt lidt mere af Aarhus. Og efter gymnasietiden tog Søren så skridtet fuldt ud og flyttede til Aarhus.

Denne Sko bruger størrelse 42 i sko

Søren, som ikke kunne spille på et eneste instrument, begyndte at synge kor for Sanne Salomonsen, et fascinerende studie i rødt. Under en jamsession på Aarhus Universitet mødte han guitaristen og keyboardspilleren Palle Torp, som havde spillet sammen med Henning Stærk samt AITMOOS-kæledækken Thomas Helmig. Sammen dannede de to duoen Sko & Torp. Med et langt hår, der var renere end selv forsangeren fra Horsens-bandet Pretty Maids' hår, trådte Skoen for alvor ind på scenen, i Aarhus og i Danmark.

- Bare rolig, du har stadig det reneste hår... i Horsens
- Nu surmuler jeg

Sko/Torp fik kæmpesucces med nummeret On a Lonely Night fra LP'en af samme navn. Pladen solgte over 200.000 eksemplarer, ja så stor var succesen at denne skribents mor købte den. Åbningsnummerets liflige toner af el-piano, en hård, men elegant knipsen og en lettere nasal, men kæk røst ramte denne 8-9 årige i ørerne først og i hjertet lige bagefter. Lige i plet.

Pladerne strømmede ud fra den sympatiske duo, men så vidt bloggen husker blev de to dødeligt uvenner over et eller andet. I hvert fald kastede Sko(hit-)mageren sig ud i en solo-karriere. Hvem husker ikke coveret til albummet Shine (som i shoe shine... fik du den?) der hang over hele Aarhus? Hvor Sko havde fået havde fået voks i det ellers så fine hår så det strittede i flammende pinde lige op i luften. Resultatet blev et såkaldt "morgen-bolle-hår", som man kunne læse i et legendarisk interview i Gaffa.

 
Klik for kæmpe billede

På samme tid var Søren involveret i tv-succesen Pop Stars. Men det var med sin homeboy Palle at Skoen var i sit rette element, og i 2009 kunne man læse i Se & Hør at de to var sammen igen. De spillede godt nok deres comebackkoncert i Randers, men det er bloggen villig til at se gennem fingre med. AITMOOS kender ikke andre numre end hittet, men det er altså også et godt hit.

Søren Sko? Her er dit liv. VærSko.

Jeg gider ingenting i dag...

På sådan en deprimerende lortedag hvor AGF er røget ned i 1. division er der kun en ting der hjælper. Drop turen ind til Århus hvor du bare vil gå hvileløst rundt og kigge tomt på folk der kigger tomt tilbage på dig. Hør i stedet Povl Kjøllers mesterværk, den oversete "Jeg gider ingenting i dag". Med baglæns guitar og søvndyssende lyrik er det en tydelig reference til "I'm Only Sleeping" fra Beatles' Revolver.

Det er den perfekte illustration på dine følelser i dag. Profetisk. Lyt til den så mange gange det er nødvendigt og begynd så at drømme om alle de eventyrlige udebaneture du skal på i 1. division. "I've got the Hvidovre Blues" som Kjølleren sang i en anden god sang.

Og glæd dig så til VM...

- Spil noget mere baglæns guitar for os, Povl... Det trøster så godt.

Guide til Århus: Stjernepladsen

Two roads diverged in a wood, and I,

I took the one less traveled by,
And that has made all the difference.

Robert Frosts digt "The Road Not Taken" er nok det mest klichefyldte digt nogensinde. Talrige referencer til digtet i Danielle Steel-romaner og serier som Beverly Hills har sikret dette. Dog skulle man tro at digtet var skrevet direkte til det mest komplekse sted i Århus: Stjernepladsen.

For Stjernepladsen er nemlig ikke hvilken som helst plads. Det er en korsvej. Stedet hvor gaderne mødes og man er nødt til at tage en endegyldig beslutning for hvilken vej man skal vælge. Skal jeg smutte ned i Langelandsgade? Eller skal jeg bare fortsætte og køre hele vejen til Randers? Ej, skal jeg?

Højre, venstre, ligeud, bagud? Hvilken vej skal jeg vælge!

Hvilke butikker skal jeg vælge at besøge? Stjerneapoteket? China Star Grill? Eller skal jeg måske bare få taget det kørekort hos Køreskolen Klein & Bas?


Ja, Stjernepladsen er en af de små perler som man bare skal opleve. At stå der i myldretiden og vente for rødt mens tonstunge lastbiler buldrer forbi. Gå rundt der en lørdag morgen med tømmermænd og blive så rørt at man græder over at det er så smukt og at man er ved at fare vild med alle de gader. Stjernepladsen. Byens diamant.

Manden de kaldte Hest

Okay, okay... GF har lige slået Brøndby og man skal ikke sparke på en mand - eller skal vi sige hest - der ligger ned. Men vi kan ikke komme uden om at den lille, trøstesløse kronjyske by, Randers, har et fodboldhold der i høj grad ligner en nedrykker. Således er Randers altså det ringeste hold i Superligaen nogensinde efter 17 runder uden sejr.

Ikke fordi at AITMOOS skal melde sig ind i flokken af haters der hater på Randers, men altså... Jeg må indrømme at jeg kommer til at savne deres maskot. Det er ikke fordi AGF skal komme for godt i gang (jeg kigger i din retning, Aros), men Randers' maskot er noget nær det mest bizarre jeg længe har set. En babyblå hest der mest af alt ligner en vred kamel - eller er det lykkedragen Falkor fra Never Ending Story?

Hyp hyp nu, de blå hester

Jo, Randers kan nok godt forberede sig på at blive en nedrykkerby. Og diverse stadions i 1. division kan forberede sig på at tage imod Randers' trofaste fans, De blå heste. Snart vil 1. division give genlyd af "Alé, vi er hestene". Jo, vi kommer da til at savne Randers. Ikke?