Opfølgning på en tur til Aarhus

I weekenden var AITMOOS-redaktionen taget en tur til Aarhus for at se, hvad der rører sig i byen. Have føling med masserne, du ve'. Blandt andet bød udflugten på en cykeltur ind til Aarhus på en lille damecykel. Elcyklen var desværre optaget. Du kender turen; ned ad Nordre Strandvej og hen til Risskov. Ahhh, duften.

- Ahh, ja, det dufter af Risskov! Surt, sødt og stærkt. Og lidt af tis. Nostalgi!

Denne cykeltur bringer, som bekendt, én forbi Den Permanente. Redaktionen var spændt på fremmødet på det legendariske badested, især efter AITMOOS' krigserklæring mod DMI, der kom efter længere tids frustration over DMI's særdeles ringe performance, hvilket bloggens læsere dog er blevet forskånet for. Og, ja, boykotten havde båret frugt. Der var således ikke en eneste badende på en lørdag formiddag kl. 12.30. Kun nogle få kajakroere, nærmest en hån mod DMI. AITMOOS-redaktionen var godt tilfreds.

- Boykotten af DMI forløber tilfredsstillende.

- Ja, thumbs up, Paulie, thumbs up!

  

AITMOOS-redaktionen har desuden modtaget følgende tip: Den norske hjemmeside Yr.no (stærkt navn), skulle være langt mere pålidelig end slatne DMI. Hermed en opfordring til at bruge denne hjemmeside. Ses i helvede, DMI! Hvordan mon vejret bliver der?

Turen bød på den obligatoriske tur til Badstue Rock, hvor der selvfølgelig blev kigget max på brugte cd'er. Derefter en tur i Den Gamle By, hvor Tommy Kenter blev spottet i en helt enorm kridhvid skjorte. Endnu en succes.

- Åhh, ja, her er pragtfuldt i Den Gamle By!

Så alt i alt en succesfuld tur til '8000'. Nu har bloggen helt sikkert samlet inspiration til de næste mange kommende blogindlæg. Den her går ud til DMI:

Varm hilsen

Vi skriver foråret 1996. Vi befinder os i Sallings musikafdeling, undertegnede og min ven "Jens". Rundt om os vrimler det med diverse cd-titler til den rimelige pris af 159,95,-. Vi er omgivet af talrige eksemplarer af fem farverige tommer svøbt i hård plast. Trods dette drømmeagtige scenarie er det dog ikke cd'erne der tager opmærksomheden. Det gør i stedet et bord hvorved der sidder en stilfærdig mand og snakker med en fan. Én fan. En kvinde med langt, lyst hår og briller der får signeret nogle cd-covers og virker endog særdeles fan-agtig. Men hvem er det hun er fan af?

"Jens" aner det tydeligvis ikke, men jeres skribent er godt klar over hvem den mystiske kendis er. Det er intet mindre end: Stig. Dog ikke Tøfting. Der er tale om Stig "Jeg skylder Kolding alt" Rossen. Den verdensberømte musicalstjerne som har medvirket i Melodi Grand Prix og Les Miserables.

Salling har ganske enkelt arrangeret en intim in-store session hvor der så ikke rigtig er dukket nogen op. Stig sidder roligt og småsnakker med førnævnte kvinde. Forsigtigt nærmer vi os bordet, hvor det er tydeligt at den kvindelige fan ikke er tilfreds med at blive afbrudt i sin hyldesttale til Stig. "Skal man købe en cd for at få en autograf?", spørger vi? "Neeeej, neej", svarer Stig, mens han fremviser sit karakteristiske smil hvor overlæben rulles op og blotter det øverste tandsæt.


"Hvad hedder I?" Vi svarer og Stig tager et glitrende farvebillede fra bunken og skriver: "Varm hilsen til 'Gl. Egå' fra Stig Rossen". Billedet forstiller Stig som sidder i en vamset Cosby-sweater med en trimmet manke og trimmet skæg og kigger gådefuldt ind i kameraet. Desværre er det forsvundet i mellemtiden, ellers ville jeg selvfølgelig have postet det på AITMOOS.

- Please, find billedet så du kan poste det på bloggen...

Billedet blev efterfølgende hængt op på opslagstavlen på drengeværelset, efter at det selvfølgelig var blevet vist frem for klassekameraterne i skolen. Det tætteste vi kommer er nok billedet nedenfor. Skriften er den samme, omend der her er tale om et lidt anmasende "Love from". Så hellere en "varm hilsen".

- Jeg skylder Salling alt.

Høj ovenpå det uventede succesmøde gik turen nu til Sallings musikafdeling hver gang muligheden kom for det. Måske sad der en ny kendis klar til at skrive en autograf? Måske sad Stig stadig og ventede på at der skulle komme nogen og bede ham om en varm hilsen? Men ak nej, det skete aldrig. Til gengæld var mødet startskuddet til en vedvarende fascination af tilfældige møder med kendisser, en fascination som i sidste ende har udmundet i AITMOOS.

Tak for autografen og inspirationen, Stig. For at danne dig en idé om hvordan atmosfæren var i Salling den dag i 1996, se med her.

Her er dit liv: Søren Sko

Den 4. juli 1963 blev en dreng født i Aalborg. Man kaldte ham Søren. Sørens far havde en skoforretning, og derfor var det åbenlyst for klassekammeraterne at kalde Søren for "Sko". Som 9-årig flyttede drengen til Hammel, det lugter trods alt lidt mere af Aarhus. Og efter gymnasietiden tog Søren så skridtet fuldt ud og flyttede til Aarhus.

Denne Sko bruger størrelse 42 i sko

Søren, som ikke kunne spille på et eneste instrument, begyndte at synge kor for Sanne Salomonsen, et fascinerende studie i rødt. Under en jamsession på Aarhus Universitet mødte han guitaristen og keyboardspilleren Palle Torp, som havde spillet sammen med Henning Stærk samt AITMOOS-kæledækken Thomas Helmig. Sammen dannede de to duoen Sko & Torp. Med et langt hår, der var renere end selv forsangeren fra Horsens-bandet Pretty Maids' hår, trådte Skoen for alvor ind på scenen, i Aarhus og i Danmark.

- Bare rolig, du har stadig det reneste hår... i Horsens
- Nu surmuler jeg

Sko/Torp fik kæmpesucces med nummeret On a Lonely Night fra LP'en af samme navn. Pladen solgte over 200.000 eksemplarer, ja så stor var succesen at denne skribents mor købte den. Åbningsnummerets liflige toner af el-piano, en hård, men elegant knipsen og en lettere nasal, men kæk røst ramte denne 8-9 årige i ørerne først og i hjertet lige bagefter. Lige i plet.

Pladerne strømmede ud fra den sympatiske duo, men så vidt bloggen husker blev de to dødeligt uvenner over et eller andet. I hvert fald kastede Sko(hit-)mageren sig ud i en solo-karriere. Hvem husker ikke coveret til albummet Shine (som i shoe shine... fik du den?) der hang over hele Aarhus? Hvor Sko havde fået havde fået voks i det ellers så fine hår så det strittede i flammende pinde lige op i luften. Resultatet blev et såkaldt "morgen-bolle-hår", som man kunne læse i et legendarisk interview i Gaffa.

 
Klik for kæmpe billede

På samme tid var Søren involveret i tv-succesen Pop Stars. Men det var med sin homeboy Palle at Skoen var i sit rette element, og i 2009 kunne man læse i Se & Hør at de to var sammen igen. De spillede godt nok deres comebackkoncert i Randers, men det er bloggen villig til at se gennem fingre med. AITMOOS kender ikke andre numre end hittet, men det er altså også et godt hit.

Søren Sko? Her er dit liv. VærSko.

Hvor blev smilet af

Som den dedikerede læser kan huske har AITMOOS tidligere delt sin frustration over at Aarhus ikke længere skulle være "Smilets By". Hvorfor dog ikke? Man fandt på tilnavnet efter et bestyrelsesmøde i Aarhus Turistforening den 17. marts 1938, hvor man planlagde at gøre et fremstød for byen. Man ville blandt andet udsende en folder i 50.000 eksemplarer med titlen "Aarhus - Sommerens og Smilets By", som du kan læse i det fascinerende Aarhus Leksikon - et leksikon som AITMOOS har tænkt sig at benytte sig flittigt af fremover.

  - Jeg smiler, altså er jeg (... fra Aarhus).

Ved hjælp af grundig research har AITOOS-redaktionen nu fundet frem til at der i 2002 blev udgivet en sang der hed "Hvor blev smilet af" om Smilets By, Aarhus. Bemærk at der i titlen ikke er tale om et spørgsmål, men en tør konstatering. Sangen blev endda udgivet på en flot, nærmest picturedisc-agtig cd:


Vel nok den fineste Aarhus-udgivelse, foruden den legendariske blå-hvide AGF 10" fra 1997. Den mangler faktisk i AITMOOS' arkiv, flovt nok.


Anyways, du kan se og høre "Hvor blev smilet af" nedenfor. Denne stærkt overproducerede sag der lidt lyder som et kasseret bud på en slagsang til håndbold-EM. Og så kan du tænkte lidt over at tilnavnet "Smilets By" ifølge leksikonet ikke fik nogen særlig god modtagelse, hverken i pressen eller hos byens borgere. "Man fandt det fordringsfuldt eller ligefrem latterligt, men det har haft den tilsigtede virkning at gøre Århus kendt." Ouch.

Guide til Århus: Risskov Bibliotek

I den guidede tur rundt omkring i Århus begiver vi os nu lidt udenfor byen, hen til et af de vigtigste steder i Århus og omegn: Risskov Bibliotek.


Nok ligger Hovedbiblioteket midt i Århus, men der er noget uoverskueligt og nærmest skræmmende over det sted. Derfor ynder mange århusianere at få deres ration af kultur og folkeoplysning på biblioteket i den mondæne Århus-forstad, Risskov. Man kan komme dertil ved enten køre dertil i bus og stå af ved Vejlby Centervej, eller ved at cykle op af den stejle bakke som biblioteket ligger på, Fortebakken, der, hvis den var med i Touren, sandsynligvis ville have en stigningsprocent udenfor kategori.


Du har naturligvis også besøgt Risskov Bibliotek og fået størstedelen af din kulturelle opdragelse derfra. Du husker hvordan du som 10-årig fandt "Rubber Soul" blandt de mange lp'er og med rystende hænder og ærefrygt gik op til skranken for at låne den.

"Iiiiih, Rubber Soul, den skal jeg hjem og optage over!"

Eller hvordan du altid løb hen til bibliotekets ungdomsafdeling for at se om der skulle være en lydbog med Dennis Jürgensen hjemme. Oh ja, så kunne du lege med playmo mens du lyttede til det. Men øv nej, de var altid udlånt. Så du måtte desværre nøjes med at læse bogen ved egen hjælp, mens du hørte Beatles.


Ja, det var i sandhed en tryg tid, men som så meget andet kunne det ikke vare ved. Omkring 1997 skete der således noget der skulle forandre Risskov Bibliotek for altid. Ungdomsafdelingen blev opdateret så der nu flød med Mix-blade og idolplakater fra Vi Unge. Samtidig blev der opstillet computere hvorpå man kunne gøre brug af et nyt fænomen der kaldtes "internettet". Det betød at en ny type børn, primært drenge, der ikke tidligere havde besøgt byens biblioteker, kom til. Disse drenge var ikke den typiske boglæser, men benyttede udelukkende bibliotekets computere til at chatte og glo på billeder af Pamela Anderson og Tina Kjær.

- Spørg hvad hun har på!
- Årh, hårh hårh...

Miljøet på biblioteket blev aldrig det samme igen. Som på alle andre biblioteker blev den melankolske og antikvariske stemning med støvede bøger og lp'er erstattet af lyden af tastaturer, jewel cases, drengefnisen og sjofle vittigheder. Lydbøgerne er i dag erstattet af podcasts og Dennis Jürgensens monstre må give fortabt over for Harry Potter. "Risskov er et klassisk bibliotek med et stort medieudbud. Fra biblioteket er der adgang til en række IT-værktøjer og pc'er. Biblioteket har bl.a. lektiecafe, et bredt sammensat arrangementstilbud, tilbyder internet-introduktion og biblioteksorienteringer. Der er endvidere Borgerservice, hvor man kan få lavet pas, kørekort m.v.," skriver Wiki-Peter. Ak, ja...

Her er dit liv: Bamse

Han er kendt som den eneste mand i verden der kan få en Rickenbacker-bas til at se lille ud. Den høje, skærende vibrato der synger "de hviie, vi flå-å-år dem!" i AGF-hymnen "De Hvide fra Fredensvang". Derfor kommer det nok som et chok for dig at Bamse rent faktisk er født i Randers. Men bare rolig, hans barndomshjem lå trygt lige midt i Viby Jåj, som du nok kan høre på hans accent. Du har sikkert set ham køre rundt i sin store Citroën i Risskov eller omegn. Måske er du stødt på ham på Oasen Grill i Risskov, mens han står og tæller sine byttepenge og drikker Cocio.


Du husker sikkert også da hans hus, der lå nede ved stranden i Risskov, brændte. Folk valfartede dertil for at se de forkullede rester af Bamses hus. I dag bor han i Egå. Jo tak.

Bamse i ensom majestæt på Egå Marina

Flemming "Bamse" Jørgensen slog for alvor igennem midt i 1970erne med gruppen Bamses Venner, der blev dannet i 1973. Med et stilrent image bragede de ind på de danske hitlister ved hjælp af Bamses insisterende og kraftfulde vibrato. Der befandt de sig godt, og derfor er de blevet der helt op til i dag.


I starten af dette årtusinde skabte han overskrifter ved at tabe sig ikke mindre end 50 kg alene ved at drikke Cocio light. Det medførte et regulært imageskifte hvor en strømlinet Bamse med stram, slikket hestehale gik all in og udsendte mesterværket "Stand By Me" med engelsksprogede sange. Den solgte 200.000 cd'er, sandsynligvis fordi hver eneste familie i Århus købte et eksemplar. Bamse havde jo ellers mest været kendt for sine danske oversættelser som "Vimmersvej", "Er du langsom i nat" og "Jeg har kun tre tænder". Han droppede da også hurtigt både kuren og det engelske igen og gik tilbage til danske sange og solid dansk mad.

Dette kunne man konstatere ved selvsyn da han fik en rolle som troubadour i julekalenderen "Brødrene Mortensens Jul". I starten af hvert afsnit leverede Bamse sin punchline "Ka' I huske i går?" på klingende århusiansk, hvor han smukt kaldte julenissen J.N. for "Jåj N".

"Hva' så knejter, ka' I huske i går?"

Sidenhen har han også været med i et obskurt program der hedder "All Stars" hvor han ledte et kor bestående af folk fra Århus. Bamse vil dog altid stå stærkest med sin lille bas på sin store krop, eksemplificeret ved klippet nedenfor:



AITMOOS bøjer sig i støvet for en af Århus' ægte sønner. Her kan du læse et hudløst ærligt interview med manden selv. Det er stærke sager. Stort, som manden selv.

De Nattergale

Der kan vist ikke herske megen tvivl om at 90'erne var Århus' årti. Første halvdel af årtiet tilhørte i høj grad også De Nattergale som, høje på deres mange succeser, flyttede til Århus. Selv mindes jeg at være stødt på Carsten Knudsen i Center Øst i Egå, og jeg ved at Viggo Sommer ofte er blevet spottet i Risskov. Personligt holdt jeg da af trioen, men jeg var aldrig fanatisk, i modsætning til flere af mine venner. Da jeg gik i ca. 7. klasse gik der rygter om at De Nattergale var ved at indspille en ny cd på Gåseagervej i Egå. To af mine klassekammerater gik så langt i deres fandyrkelse at de i flere dage i træk stod uden for bygningen hvor indspilningerne foregik i håb om at få et glimt af deres helte, eller måske ligefrem en autograf. Til sidst blev gruppen vist ligefrem lidt træt af at de stod der og hang dagen lang.

Klippet nedenfor viser De Nattergale da de var absolut på toppen:

Gul' Ærter!

Tiden gik, 90'erne blev til 00'erne og det var på mange måder en forvirrende tid. Hvad nu? De Nattergale besluttede sig for at gentage succesen fra The Julekalender og lave en ny julekalender som skulle have en tv-station som omdrejningspunkt. Resultatet blev det omstridte Canal Wild Card (CWC). Danskerne blev sure over at det ikke var lige så sjovt som den gamle julekalender og udsatte nattergalene for en rendyrket hetz som ikke var set magen til siden den famøse julekalender "Poul og Nulle i Hullet", også kendt som "Jul og Grønne Skove". Imidlertid viste CWC sig i al sin bizarre glans faktisk at være sjovt. I et klip derfra står "Trafik Børge" i Hasle og med en formidabel Århus-accent orienterer han om trafikken i og omkring Århus:

"Skåde, Viby, Hasle, Risskov og Højbjerg..."

De Nattergale, altså. Hvem der bare var en 13-årig konfirmant igen...