Det er ingen hemmelighed at Aarhus længe har lidt af mindreværdskomplekser i forhold til København. Jooooh - det passer altså. Det er et kompleks som AITMOOS har forsøgt at komme ud over, blandt andet i forbindelse med kampagnen for at gøre Aarhus til Danmarks nye hovedstad, men indtil videre er det altså forgæves.
Nu kommer der så endnu et eksempel på dette mindreværdskompleks. Opførelsen af "Store Robert" nede på Aarhus Havn. "Jamen, Store Robert", tænker du. "Er det ikke butikken på Valby Langgade som sælger tøj til mænd med usædvanlig meget pondus?". Jo, er svaret. "Der hvor Nik & Jay købte deres bukser så store, og så baggy tøj, at de blev kaldt for stofmisbrugere?". Du har helt ret. Selvsamme sted.
Reelt er der tale om en 72 meter høj skulptur, højere end Rundetårn og lige så høj som Frihedsgudinden. Men hvad har det med mindreværdskomplekset over for København at gøre? Jo, nu skal du høre. København har tidligere sagt nej tak til projektet. Her, godt tre år efter, siger Aarhus så "ja tak". Er det Aarhus værdigt, at sige nej til levningerne fra Københavns storbydrømme? Er det godt nok til til "Verdens mindste storby"?
Lille udgave af "'Store Robert"
Kom nu, Aarhus. Som om det ikke var nok at indføre A-busser ligesom i København. Hvad bliver det næste? At man laver et fodboldhold der hedder FC Aarhus? Nåh, nej...
Som bekendt skal buskøreplanen i Aarhus lægges helt om. Det er noget bloggen tidligere har beskæftiget sig med. Nedlæggelsen af 1'erens og ikke mindst 58'erens rute er noget der ligger bloggen, for ikke at tale om dens mange læsere, meget på sinde. AITMOOS tager dig derfor med på en sidste tur med bybussen, som det var engang.
- Ska' do mæ eller hva'?
Ja, vi tager en tur med de gamle bybusser, da Aarhus hed Århus. Dengang var de af det fine mærke DAB, Dansk Automobil Byggeri, som godt nok havde sæde i Silkeborg, så det bruger vi ikke mere krudt på. Men flotte var de. Som bekendt stod man på bagi, noget der desværre er på retræte i de nye mærkelige busser, hvor man står på i midten. Det gjorde man dog også i de ærefrygtindgydende ledbusser på billedet ovenfor. Hvis man var heldig fik man et sæde hvor de to busdele mødtes i en harmonika-agtig konstruktion som svingede faretruende fra side til side når bussen drejede. "Dør jeg nu?", har du sikkert tænkt mere end en gang mens du har siddet der. Måske har du ligefrem fået kvalme og været nødt til at stå af?
Denne harmonika er med stor sandsynlighed inspireret af en ledbus fra Aarhus
I dag kan du læse hvilket stop der kommer næste gang, mens en fremmedgørende computerstemme fortæller dig det på digitalt rigsdansk: "Nørregade". Sådan var det ikke i "gamle dage", hvor det var buschaufføren selv der stod for at afgive denne serviceinformation. Måske var det din genbo Ib der kørte bussen. På en skramlet mikrofon harkede han stoppestederne frem. "Nørregaje". "Asylvejjjj". På smukkeste vis blev det ene stoppested efter det andet leveret, og hvis du ikke lige hørte det eller kunne forstå hvad der blev sagt, så var det bare ærgerligt, mand.
Du husker sikkert også de originale busskure som mest af alt lignede en månebase. I en kold grå farve med et futuristisk rundt design stod de der når du kom lidt uden for byen. Med hamrende hjerte bevægede du dig hen imod skuret i frygt for at der sad nogle derinde. Det kunne man nemlig ikke se fra siden. Hvis du var heldig var der nogle der havde skrevet frække ting eller tegnet frække tegninger med sprittusch. Så gik ventetiden da med det.
- Ej, hvad skal jeg skrive?
De gamle bybusser var også berømte for noget andet. Nemlig de runde plyssæder i en støvet blå. Nogle gange var sæderne gået løs så man kunne dreje sig rundt på dem, wiiiiih. Og du har helt sikkert siddet i en 56'er engang, på vej fra Egå Marina ind mod byen, hvor der sad to københavnske småpiger bag dig og kæftede op med deres accent. De snakkede og snakkede, du blev enig med din ven om at det dog var de mest irriterende piger. Så vendte du sig om og så at der var tale om to lyshårede drengebørn der kvidrede løs med deres lyse stemmer. "Årh, prøv og se de der mærkelige sæder... Det ligner sådan nogen barstole!", udbrød den ene. Ak.
Husk nu at købe billet, ellers kommer kontrollørerne efter dig. I dag er der ingen undskyldning, da man jo ligefrem kan betale med dankort i bussen. Det skulle da lige være hvis du kun må få et hævekort som er beregnet til unge under 18.
I klippet nedenfor får du en enestående mulighed for at tage på en bustur i Aarhus, set med en buschaufførs øjne. Ganske enkelt fascinerende. Læg især mærke til efter 46 sekunder hvor vi lige får den klassiske hilsen fra en chauffør til en anden, bedre kendt som "chaufførvinket". Rutineret og helt casual. Høj klasse.
Gennem længere tid har der været ballade omkring radikale ændringer i de århusianske busplanlægninger. Mest opsigtsvækkende har det været at 1'eren nedlægges. 1'eren, mand! En af de mest klassiske busture, fra Marienlund ved Trøjborg, ned ad Tordenskjoldsgade, ned i midtbyen, og så står du nok af. Du skal vel ikke helt til Tranbjerg, eller? Det kan de sgu da ikke, tænker du. Men jo, det kan de. Beslutningen har mødt stor modstand, men foreløbig uden effekt.
Vintage 1'eren
Men nu falder dråben der får denne blogs bæger til at svømme mere over end verdenshavene stiger. Ifølge pålidelige kilder bliver 58'eren nedlagt! Bussen der kører gennem Gl. Egå! En gang i timen, hver anden time i weekenden. Man behøver ganske enkelt ikke mere. For at citere Claus Borre ved OL i 1988: Det er en skandale!
Sådan kunne man læse i Århus Onsdag i uge 26
At 58'eren nedlægges skyldes muligvis at hele busnettet erstattes af et nyt, men ikke desto mindre. Der er tale om en intet mindre end skandaløs udvikling, og bloggen vil derfor følge den tæt. 58'eren bli'r!