Koncerter i Aarhus - en kommentar

Alle Aarhus-elskere har siddet og knurret bittert over alle de koncertnavne, som perifere forstadshaller, som Boksen i Herning, Værket i Randers og fængslet i Horsens, har kunnet hive op ad hatten. Stones, Tom Petty, Metallica, Donovan... kunstnere, der selvfølgelig burde spille i Aarhus, eller i det mindste bare i København så; hvis Aarhus ikke kan få dem, skal ingen jyske byer have dem!

Okay, Elton John har spillet på Atletion (ja, så længe er det siden), Beach Boys har også spillet her... og Bob Dylan og Rod "the mod" Stewart kommer også til Aarhus, faktisk bliver billetterne revet væk.

Det kan da også godt være, Northside Festivalen er blevet populær. Men den er helt sikkert noller. "Alternative" rocknavne, der var store for 5-10 år siden. Jeg mener, dette års festival sluttede af med de forfærdelige Arcade Fires enerverende teaterrock!

Derfor varmer det i hjertet, når sådan noget her sker: Helmig og TV2 åbner dette års festuge - gratis!

 Aarhus fik det så vildt, at koncerten blev udsolgt på 45 minutter. Ja da!! Byens helte slår til igen!

Hvis de store navne ikke gider komme til Aarhus, så ordner vi det kraftenstejlme bare selv. Lidt ligesom, hvis man ikke er så god til at lave damer, og man så bare går hjem og gokker lidt. Problem solved! Pyt med, at det er et to år gammelt koncept. AITMOOS hylder det!

Apropos Helmig og TV2, så har AITMOOS en overraskelse i ærmet, som man kan læse om på bloggen i weekenden eller starten af næste uge? Hvad er dog dét, tænker du? Jaaah, vi får se, då. Vi får se!!

Thomas Helmig: Fugleflugt Live:Vild Med Dans Finalen 2013

Stærkt. Lige at tage tempoet, akkorderne og delvist melodien fra sit første og største hit. Dog ikke reggaerytmen, nuvel. Og så den dans. Den dans! Her på AITMOOS-redaktionen har vi gåsehud, men vi er ikke sikre på, hvorfor. [Klik her for at se videoen]



Prøv lige at synge "Det' mig, der står herude og banker på" under omkvædet. Hva'? Hva'? Helmig, for satan... "Tak for sangen, pænt farvel". Tilbage til den psykedeliske periode, tak.

Tøft-ring

Ethvert raskt barn kender historien om Guldhornene. Alle gymnasieelever, for slet ikke at tale om HF'ere, har pløjet igennem Oehenschlägers digt: "De higer og søger...". Zzzzz. Det er ganske enkelt dansk kulturarv. Imidlertid er der et guldtyveri som er langt mere interessant, og som ærligt talt burde overtage den noget slidte historie om de der guldhårn. Der er selvfølgelig tale om Tissø-ringen. Læs historien her - hvis du tør.

I 1994 var den næsten to kilo tunge "Tissø Ring", en såkaldt vikinge-halsring af guld, udlånt til Moesgaard Museum fra Nationalmuseet. Det benyttede nogle rambuk-tyve sig af og huggede ringen i nattens mulm og mørke. Aarhus var i panik. Det var for pinligt at man ikke engang kunne passe på de ting man havde lånt. Det tegnede ikke godt for byens storbydrømme. Noget måtte gøres. Der blev udlovet en dusør til den der kunne skaffe ringen tilbage. Det stod hurtigt klart, at dette var en sag for Stig Tøfting, byens søn. Rygterne siger at han konsulterede sin gode ven, Grauballemanden, for at få gode råd. Lidt ligesom i The Julekalender hvor nisserne besøger Gammelnok.

- Stiiiig! Du skal fiiiiinde riiiiiingen... Du mååååå fiiiiinde den, Stiiiiiig...!
- OK, Balle, jeg finder den.
[Rekonstruktion]

Stig finder ved et par hurtige telefonopkald ud af, hvem det er der har nakket hals-ringen. Han brugte simpelthen sine kontakter i det såkaldte "kriminelle miljø" til at skaffe den tilbage. Vi giver bolden videre til Stig: "Kun et kort øjeblik overvejer jeg, om det er for risikabelt for mig at være budbringeren. Men jeg mener, at det er i alles interesse, at ringen bliver fundet og afleveret, frem for at den bliver smeltet om," skrev Stig Tøfting i sin bog "No Regrets" i 2005.

- Gi' mig så den ring. Sig hvor den er!
[Rekonstruktion]

Og som vi alle ved endte historien lykkeligt. Guldet kom hjem til Aarhus, hvor det hører hjemme. Stig Tøfting, ydmyg som han er, valgte at være anonym i mere end 10 år før historien blev afsløret. AITMOOS, ja, hele Aarhus, skylder dig tak, Stig.

- Ooohh, ho ho ho, guldet skal hjem!

Som tak kan AITMOOS derfor præsentere et nyt digt til alle de aarhusianske gymnasieklasser der har dansk på skemaet. Meningen er altså at det skal erstatte det klassiske digt. Vi kan kalde det Tøft-ring. Det går sådan her:

"Stig Tøfting fandt ringen - mon han fik noget på drengen?"

Værsgo, kulturkanon.

- Hvaa', Erik, har jeg nogensinde fortalt dig om dengang jeg fandt Tissøringen?
- Tissemanden?! Nej, det har du sgu godt nok ikke, Stig...!

Lårde hjårde

Forleden kunne man på stiften.dk se følgende billede på sin skærm:
Ah ja, typisk solskin i dyrehaven. Som man skulle tro ud fra billedet er alt dog ikke den rene idyl. De ellers så kærlige hjorte kan nemlig være farlige for mennesker. Ja, du læste rigtigt. Farlige for mennesker.

 
"Hva' vil du, mand, hva' vil du?!"

I Dyrehaven ved Marselisborg, Århus, kan man nemlig håndfodre hjortene mens man går rundt iblandt dem. Det lyder som paradis på jord. Men nej. Faktisk er det forbudt at fodre hjorte alle andre steder end i Århus. Hvorfor? Som du kan læse på jp.dk er der i Marselisborg Dyrehave hvert år episoder, hvor mennesker bliver angrebet af brunstige hjorte eller hinder, der vil beskytte deres kalve.

Det er noget bloggen kan skrive under på. Denne skribent blev angrebet for hvad der snart må være 25 år siden i selvsamme dyrehave af en hjortemor der var emsig over sin unge. "Pow", sagde det, da den stødte sin mule op på mulen af denne 4-5-årige. En regulær uppercut der medførte traume så stort som da samme 4-5-årige blev bidt i "neglefingeren" af en hest nede ved Brobjergcentret i Egå, ligeledes under håndfodring.
Det viser sig nu at der abslolut intet er sket i mellemtiden, og at der stadig finder håndfodring af hjorte sted, med menneskefare til følge - og så lige uden for Århus. Rystende.

Breaking News! Nisser findes!

Vi fortsætter her på AITMOOS med vores overnaturlige tema. stiften.dk kan i dag, den 21. december 2009, bringe en sensationshistorie som er på højde med den sensationelle måge der blev set på Århus Havn. Det viser sig at Naturhistorisk Museum i Århus er i besiddelse af et vaskeægte skelet fra en nisse! Skelettet, som blev fundet af biolog, museumsinspektør og nisseforsker på Naturhistorisk Museum, Jan Gruwier Larsen, har korte ben, et stort kranie og kun fire fingre. Som verdens første århusianer, Grauballemanden, er skelettet mørkt fordi det har ligget i en mose. Har det mon lidt samme skæbne som den rødhårede jernalder-homeboy?

"Bare lige fem minutter til..."

Fundet vender simpelthen op og ned på livet som vi kender det. Spørgsmålet er om verden overhovedet er klar til nisser?

»Verden er simpelthen ikke klar. Hvad nu hvis vi finder nisser? Skal de integreres? Skal de have modersmålundervisning? Hvis de findes på Mols - skal det så være nissereservat?« spørger Jan Gruwier Larsen. Han fortsætter:

»Hvad nu, hvis nisserne var her først? Hvem har så rettighederne til Djursland? Nisserne eller indvandrene?«

Relevante betragtninger fra museumsdirektøren, som i øvrigt ikke har set fjernsyn siden 1982 - betragtninger som vi på AITMOOS kun kan være enige i:

»Et nissefund vil få ikke bare psykologisk men også økonomiske konsekvenser. Mennesker har gjort nisserne til julemandens hjælpere. Det har de jo i virkeligheden aldrig været. Men statsministeren ønsker, vi skal bruge mange penge - og det skal nisserne hjælpe med. Først når julen ikke længere handler om, at vi skal bruge flere penge for at blive mere rige - helst 5000 kroner flere end vi har - kan vi tage nisseeftersøgningen op.«

Museumsinspektør Jan Gruwier Larsen og nisseskelettet. Det er nissen til højre.

Læs hele den bevidsthedsudvidende artikel på stiften.dk