Viser opslag med etiketten the jam. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten the jam. Vis alle opslag

onsdag den 4. august 2021

16

Du kender dem godt. De berømte albums, som altid topper musikmagasinernes lister over de bedste debuter: "Stone Roses", den første Brødrene, bananpladen, "Big Pink" og selvfølgelig den legendariske 3P.


Kan du huske 3P, kære læser? Nå, okay.
 
Typisk vil en debutplade være baseret på sange, der er skrevet over en lang periode, og gruppen vil have en form for nyhedsværdi, der gør den ekstra interessant. De fleste bands laver aldrig en plade, der er lige så god igen. Men andre bands har ikke så travlt. De tager det stille og roligt. Hvorfor ikke vente med at lave sin bedste plade? Man kunne jo f.eks. være fræk og vente med at peake helt til det 16. studiealbum. Men hvem kunne dog finde på det, spørger du? Ja, hvem mon.

- Nå, lad mig så høre, om du kan gætte det.

Der er selvfølgelig tale om Bamses Venner 16, som udkom i 1990. Åbningsnummeret er den majestætiske "Ingen som dig", hvor vor mand Bamse crooner sig igennem en tekst, der er så erotisk ladet, at kun filmen "Body Heat" kan være med på det niveau:

10.000 tak for i nat lille skat
Jeg er fuldstændig færdig og udkørt og mat
Du tapper mig nådesløst for energi
Ikke 10 vilde heste ku trække dig fri
Hvor får du de kræfter og den fantasi?
Der har gjort mig afhængig, det' næsten magi
Hvad er det du gør, så jeg aldrig får nok
Bare en nat uden dig og jeg går i chok
 
Der er ingen som dig
Du gør noget ved mig
Blodet bruser
Sanserne suser

Jeg går som i trance, hver eneste dag
Og tænker på dig og på det som vi kan
Mit hjerte det hamrer, der brænder en ild
Mit sind er i oprør, jeg er panisk og vild
Jeg prøver at sove, slå tiden ihjel
Til jeg ser dig igen, men helt uden held
Du er i systemet, min sjæl er besat
Vågner badet i sved, hvornår blir det nat?
 
Der er ingen som dig
Du gør noget ved mig
Blodet bruser
Sanserne suser
 
Du gør mig lidt bange, det skræmmer mig noget
At jeg savner dig mest næsten før du er gået
Jeg dør lidt hver gang, du berører min krop
Bliver afsindig, og alligevel kan jeg aldrig få nok
Jeg håber og be'r til, du kommer i nat
Du gør mig helt færdig og udkørt og mat
Du tapper mig nådesløst for energi
Du lover du aldrig vil slippe mig fri
 
Der er ingen som dig
Du gør noget ved mig
Blodet bruser
Sanserne suser
 
 Wow, Bamse. Hun må satme ku' nogle tricks. 
 


 
Bamse må have haft en god fornemmelse med det nummer, i hvert fald blev der produceret noget så eksotisk som en musikvideo, som gengiver noget af den saftige stemning. Bamse sporter et look, som Kurt Cobain stjal et års tid senere, og de sort-hvide billeder fra studiet er stensikkert blevet hugget af Oasis, da de skulle lave deres video til "Wonderwall".  


 

Pladens bedste nummer er dog ubetinget "Sommeren '67". Med den drømmende intro på 12-strenget guitar, der lyder som Brighter, og den pøllede dansktop-guitar, der teaser sangmelodien, er man med det samme klar over, at der er tale om en banger. Læg dertil en nostalgisk og let resignerende tekst, der længes tilbage tilbage til dengang, samt en guitarsolo, der kan gøre selv George Harrison misundelig. Fucking kongenummer, som skulle have været et kæmpehit. Det ved Jørgen de Mylius selvfølgelig godt, så han sørger for at spille det jævnligt på P5. Ja tak.

 

 

Selvfølgelig blev udgivelsen dækket intenst, og der blev sågar produceret et tv-indslag til lokalstationen TV3, hvor Vennerne sidder foran Mackie's Pizza - hvor ellers? - og snakker om den nye plade, som angiveligt tog fem uger at lave. Entusiasmen er til at tage og føle på, men trommeslageren ligner Bruce Foxton fra The Jam, og det er værd at tage med.

 

Men ... hvad med resten af pladen, spørger du. Er den lige så god som de to første to numre? Tja, hvad tror du selv?

søndag den 2. februar 2014

På druk i Aarhus - Arnbitter

Af og til sker der det, at man opdager noget, som er decideret mindblowing. For eksempel, når man opdager, at den hæderkronede bitter Arnbitter stammer fra ... Aarhus! Oh yeah... that's right!
Læg mærke til, hvordan sloganet "The true spirit of Aarhus" spiller på både ånd og spiritus ... Ge-ni-alt! Hvor var de reklamefolk henne, da man fandt på "Danish for progress"? Og sprogforvirringen er ren The Julekalender. Stærkt!

Den bitre drik, som ifølge producenten kan spores tilbage til "engang i 60erne", er en "bitter i særklasse på 50% vol, som sammen med særligt udsøgte urter tilsat alkohol & blandet efter en hemmelig recept er med til at give ARNBITTER sin helt specielle styrke, karakter & smag". 

Rygtet siger, at Arnbitter fik sit navn, fordi opfinderen blev spurgt "Er'n bitter"? Dette rygte har AITMOOS dog ikke kunne bekræfte.

Arnbitter "vandt guldmedalje i 1970, ved den internationale vin & spiritusudstilling i Rotterdam. Arnbitter fik sølv ved The International Wine & Spirit Competition 2005 i London". Hmm, sølv. OK, men selvfølgelig lidt bittert.

Denne opdagelse får pludselig det hele til at gå op. Aarhus-sættet! Så er det derfor, det består af Ceres og en Arnbitter. Duh. En kold og en bette skarp. Det er sgu da gadesprog, mand!

Man kan få sig et Aarhus-sæt på adskillige brune værtshuse i byen, men som det fremgår af nedenstående annonce af "Meter Pikkelsen" (hohohohoho, byttet rundt på forbogstaverne!), kan man også få den natklubben på Store Torv:
"Keep it real Århus;-)!"
 
Efter sigende skrev Paul Weller dette hit efter en våd nat i Aarhus, hvor han hamrede adskillede Aarhus-sæt sammen med "den gamle mod".


Weller (tænker): - Årh, jeg har det ringe. Skulle ikke have drukket så mange Aarhus-sæt. 

Og husk, at det udtales "bitter" med [i], ikke med [e], som københavnerne siger det. B[i]tter, [e]kk'å?

mandag den 8. august 2011

Store Robert, lille Aarhus

Det er ingen hemmelighed at Aarhus længe har lidt af mindreværdskomplekser i forhold til København. Jooooh - det passer altså. Det er et kompleks som AITMOOS har forsøgt at komme ud over, blandt andet i forbindelse med kampagnen for at gøre Aarhus til Danmarks nye hovedstad, men indtil videre er det altså forgæves.

Nu kommer der så endnu et eksempel på dette mindreværdskompleks. Opførelsen af "Store Robert" nede på Aarhus Havn. "Jamen, Store Robert", tænker du. "Er det ikke butikken på Valby Langgade som sælger tøj til mænd med usædvanlig meget pondus?". Jo, er svaret. "Der hvor Nik & Jay købte deres bukser så store, og så baggy tøj, at de blev kaldt for stofmisbrugere?". Du har helt ret. Selvsamme sted.


Reelt er der tale om en 72 meter høj skulptur, højere end Rundetårn og lige så høj som Frihedsgudinden. Men hvad har det med mindreværdskomplekset over for København at gøre? Jo, nu skal du høre. København har tidligere sagt nej tak til projektet. Her, godt tre år efter, siger Aarhus så "ja tak". Er det Aarhus værdigt, at sige nej til levningerne fra Københavns storbydrømme? Er det godt nok til til "Verdens mindste storby"?

Lille udgave af "'Store Robert"

Kom nu, Aarhus. Som om det ikke var nok at indføre A-busser ligesom i København. Hvad bliver det næste? At man laver et fodboldhold der hedder FC Aarhus? Nåh, nej...


fredag den 15. januar 2010

Martin Jørgensen - en saga blot?

Tilbage i 1996 hvor AGF var et k-hår fra at blive mestre og vandt pokalen var jeg selvfølgelig jævnligt på stadion. Det var også det år jeg blev konfirmeret, og jeg var så heldig at få en AGF-trøje med Ceres på brystet af min storebror. Ikke nok med det, den havde efter mit ønske nr. 10 på ryggen, samme nummer som min yndlingsspiller, den unge Martin Jørgensen fra Ryomgård, rendte rundt med. Skæbnen ville dog at Martin J blev skadet (allerede der burde man have set det komme), så Håvard Flo overtog trøjen med det magiske nummer. Da AGF blev hyldet rundt omkring i Århus og var nede og skrive autografer ved Center Øst i Egå konfronterede jeg ham med det:

- Martin, nu har jeg jo fået trøje nummer 10 fordi det var dit nummer, og nu har Håvard Flo overtaget det.
- Jaeh, men jeg blev jo skadet. Nu må vi se om jeg kan få nummeret tilbage igen så.

Et år efter skiftede Martin Jørgensen så til Italien på en fri transfer og siden da har man, på trods af adskillige rygter, ikke set meget til ham i Århus.

"Jeg sagde jo nok at jeg ville få trøje nummer 10 tilbage, dengang nede ved Center Øst i Egå!"
København, natten efter den 7/10 2006. Danmark har netop spillet en dræbende kedelig 0-0-kamp hjemme mod Nordirland. Vi befinder os i krydset mellem Gl. Kongevej og H.C. Ørstedsvej. Undertegnede er på vej hjem fra den bar jeg havde set kampen på, lettere besoffen. Klokken er vel omkring halv fire. Jeg holder for rødt og ser en mand komme løbende i en kæmpemæssig sweater på den anden side. Jeg tænkte at han da måtte være vildt stiv eller måske blev forfulgt af en gal mand der ville dræbe ham, ligesom dengang "R" blev jagtet rundt om domkirken af en psykopat i skolegade. Pludselig kan jeg se hvem det er - "det er sgu da Martin Jørgensen!" Jeg råber ham an og følgende ordveksling fandt sted:

- Martin Jørgensen!
- Ja...
- God kamp!
- Tak...
- Jeg holder med AGF!
- Okay...

... og så var han væk. Siden har jeg jævnlig spurgt mig selv hvorfor han dog rendte rundt alene, midt om natten, i en kæmpe sweater. Jeg får nok aldrig svaret. Mit bedste bud er at han har siddet og set Bruce Foxton løbe i videoen nedenfor, smidt alt hvad han havde i hænderne og så bare løbet derudaf. Og hvem kan bebrejde ham det.


torsdag den 22. oktober 2009

Dreaming Of Monday: Mandagskampe

Ak ja, de mandagskampe...


The Jam "Monday"

Rainclouds came and stole my thunder

Left me barren like a desert

But a sunshine girl like you

It's worth going through

I will never be embarrassed about love again.

Oh baby I'm dreaming of Monday,

Oh baby when I see you again

Oh baby I'm dreaming of Monday, dreaming of Monday.

Tortured winds that blew me over

When I start to think that I'm something special

They tell me that I'm not

And they're right and I'm glad and I'm not

I will never be embarrassed about love again.

Oh baby I'm dreaming of Monday,

Oh baby will I see you again

Oh baby I'm dreaming of Monday............