Viser opslag med etiketten dansk top. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dansk top. Vis alle opslag

tirsdag den 27. maj 2014

Dansktopdrama i Aarhus

Der er mega beef på den aarhusianske dansktopscene! Som mange måske ved, så stammer både Richard Ragnvald, som tidligere har optrådt (get it?) på bloggen, og Birthe Kjær fra Aarhus. Så burde alt være godt, tænker man. De kommer fra samme by, har samme musiksmag og nogenlunde samme stampublikum. What's not to like?

- Spil noget fucking dansktop, mand! Noget fucking dansktop!!

Det er en kendt sag, at "Mad" Richard Ragnvald har et personligt venskab med Pia Kjærsgaard, hvad man ved selvsyn kunne konstatere i 1997. På Dansk Folkepartis årsmøde det år, hyldede Richard den dansksindede partileder ved at synge en ændret version af sit største hit, "Kære lille mormor". Teksten blev ændret til "Kære lille Pia, kære lille Pia, tillykke med dit parti", som blev sunget for en smigret lille Pia. Heavy lyrics, man. Det kom dog til at koste Richard dyrt. Folk ringede efterfølgende og aflyste ellers planlagte jobs. "Jeg mistede jobs for omkring 1 million kroner. En overgang var jeg simpelthen bange for, at det ville koste mig karriere, fordi jeg troede, at der ikke ville være nogle jobs at få," har han udtalt til bladet HER og NU.

- Hvaaa', Pia-mus, tror du, du kan få mig på Finansloven?
- Vi får se, du, vi får se. Vi skal lige finde nogle flygtninge at sende hjem først, så finder vi nok ud af noget...

Det var dog ikke det eneste, Richard kom ud for: "Jeg har været udsat for nogle ubehageligheder. Jeg kan blandt andet huske, at jeg i Nordsjælland fik kastet æg og øl på mit tøj". Og her troede man, at de kun drak rødvin i Nordsjælland. Der kan man bare se!

Nu kan man så læse i magasinet Atlas, at Ragnvald mener, at det er Birthe Kjær, der står bag den hetz, som sangeren blev udsat for efter "Pia-gate". Richard tager over: "Det viste sig så, at det var Birthe Kjær [der stod bag], og vi hilser kun overfladisk på hinanden i dag. Vi kommer begge fra Aarhus og sådan, men det der, det giver jeg overhovedet ikke noget for," fortæller Richard Ragnvald, uden at uddybe eller begrunde beskyldningerne. Koldt. Birthe Kjær afviser dog pure, at Richards anklager har noget på sig: »Jeg kunne da aldrig drømme om at blande mig i, hvad en kollega foretager sig – om han synger for den ene eller den anden, kommer da slet ikke mig ved. [...] Men det har absolut intet på sig. Men det forklarer mig så, hvorfor jeg har følt en vis kulde, når jeg har mødt Richard ude på festpladserne,« fortæller hun.


Ouch! Saftig historie, der. Birthe Kjær mente det åbenbart bogstaveligt, da hun sang den der med at male byen rød. Vildere, Aarhus-dansktop, vildere! Det er ren Wig-Wam.

tirsdag den 29. maj 2012

Thomas og Steffen

Rolig nu. Jævnfør overskriften er der ikke tale om, at den rygskadede landsholdsmålmand, Thomas Sørensen, skal erstattes af AGF-keeper Steffen Rasmussen, bedre kendt som Slowhand.


Ikke desto mindre er der tale om en opsigtsvækkende nyhed. AITMOOS har tidligere berettet om, at Helmig og A.G. blev venner igen ovenpå den famøse Wig Wam-skandale. Nu er der imidlertid en musikalsk nyhed, der har sat chokbølger gennem Aarhus.

- Større end Helmig og A.G.? Surely you must be kidding.

Thomas Helmig og Steffen Brandt. De eneste eneste to. Konger af Aarhus. Musikalske legender. Kan vi finde på mere? Du ved allerede nu, hvad det drejer sig om. Helmig og Brandt danner et regulært all-star-band. Ikke overraskende er det en melding, der har sat AITMOOS-kontoret i en tilstand af eufori.
 
 "Nu hvor du har Brandt mig af..."

Koncerten, der finder sted i forbindelse med Festugen d. 30. august, vil bestå af en blanding af nye og ældre numre fra Helmigs og Brandts bagkataloger. Udover at det er svært at forestille sig, hvordan det rent faktisk skal foregå, er det en tanke, der giver hidtil uanede mængder af ståpels. Bare det at tænke på alle de underspillede jokes der vil komme fra scenekanten.

- Bad luck, Tina, jeg tager chancen med Helmig i stedet.
- Ej okay, hvor noller. Kan du så ikke lige give mig Michael Falchs nummer?

Hvorvidt AITMOOS rent faktisk vil befinde sig til dette arrangement, er dog mere end tvivlsomt. Som så mange andre ting her i livet, og især når det drejer sig om Aarhus, er forventningens glæde som regel den største. Ikke desto mindre er der vel tale om det største musikalske samarbejde i Aarhus nogensinde, og over en bredere kam, det stærkeste all-star-band siden Travelling Wilburys. Tag vare på hinanden, boys.

fredag den 4. juni 2010

Slagsang

Det skal ikke være nogen hemmelighed at alle her på AITMOOS' redaktion er ved at redde sig en gedigen omgang VM-feber. Måske man skulle tage ind på Store Torv og se Jon Dahl slå scoringsrekorden mod Holland? Men midt i al den virak må man ikke glemme touren. Du har måske hørt Nephews pinlige bud på en VM-sang. Den nye "Re-Sepp-ten", tsk. Det er bare så tydeligt at høre at den er forfattet af en Silkeborg-fan. Ikke nok med at man skulle trækkes med den irriterende Team Easy On Tour de France sang, nu skal det lort også forpeste ens VM. Øv!


Som hævn har det århusianske punkband The Pranksters lavet en hyldestsang til touren 2010: "Tre uger i juli". Læs selv her. Med på sangen er cykellegender som Bo Hamburger, Rolf Sørensen, Alex Petersen og ikke mindst Michael Sandstød, som jo engang var ved at dø i Århus under en etape af Post Danmark Rundt. Faktisk vil rygterne vide at Sandstød blev erklæret død på radiokanalen The Voice, hvilket sendte chokbølger gennem det århusianske cykelpublikum. Heldigvis var rygtet om hans død stærkt overdrevet, og han er derfor med på slagsangen. Se, dét er punk rock!

Kom nu, Sandstød! Stød til!

Se hvordan indspilningerne gik nedenfor. Det lyder ret punk.



Endelig får du den RIGTIGE VM-slagsang. Bamses "Vi er på vej til Afrika". Måske lavede Nephew den officielle, men Bamses vil altid være Århus' VM-slagsang. Here we come!

onsdag den 12. maj 2010

Radio Århus


- Hvad station lytter du mest til...?
- Radio Århus. Det' den bedst'.

Årh, sender den stadigvæk? Pleeeease? Se dette klip, nyd synet og lyt godt efter de tre smukkeste eksempler du nogensinde vil høre på Århus-accenten.

- Nå'm jeg må vijere, jeg ska' så'n skynd' mig.

torsdag den 8. april 2010

Guide til Århus: Trøjborg

Trøjborg. Smørhullet mellem Risskov og midtbyen. Undertegnede troede som lille at det udtaltes "Trødborg" på grund af den klassiske århusianske udtale af "d" som "j", som f.eks. [Nørregaje], en udtale som jeg altså (desværre) ikke benyttede mig af. En ofte overset accent er desuden at udtale "g" som "w", som for eksempel "hva' så, får du læst nogle bøwer eller hva'". Men tilbage til TrøJborg.



Denne fredelige bydel fyldt med barnevogne og specialforretninger. Intelligent har man valgt at opkalde bydelens gader efter gamle danske søhelte. Niels Juul... Otte Ruud... Herluf Trolle... samt ikke mindst søhelten over dem alle, Tordenskjold, som naturligvis har lagt navn til bydelens hovedgade.

That's right, bitches.

Man keder sig aldrig på Trøjborg. Du kan tage på røverkro hvis du vil drikke dig patte, du kan tage på Café Ziggy hvis du vil score damer. Engang kunne man tage i Palads Biografen, men den hedder nu Metropol, suk. Snup dig en italiensk is på Dolce Vita og tag ned i Clemens Antikvariat og grams på de gamle bøger med dine fedtede isfingre, mums.

Den ubetinget bedste butik på Trøjborg er dog Trøjborg Isenkram. Ikke nok med at dens monumentale facade er pyntet med langt over 20 dannebrogsflag, når du går forbi den bliver du lokket ind i butikken til tonerne af dejlig muzak, måske ligefrem dansktop, der brager løs under halvtaget. Her er dog ikke tale om en almindelig isenkræmmer. Du kan få alt lige fra brugskunst til kitchede ting til hjemmet, propfyldt med alverdens ragelse. Jeg yndede selv at bruge uendelige mængder af timer inde i butikken til hver jul som barn.


Hvis man nu skulle glemme at Trøjborg ligger i Århus, Danmark...

Trøjborg. Du ved den ligger der, oppe på bakken. En beliggenhed der har betydet at trøjborgenserne måske ser en smule ned på århusianerne, samme blik som Tordenskjold på tændstikæskerne. En arrogant udgave af Københavns Østerbro, måske?

torsdag den 29. oktober 2009

På druk i Århus: Jægergårdsgade

AITMOOS præsenterer første del af følgetonen "På druk i Århus". I første omgang tager vi en tur til Jægergårdsgade, en gade der i den grad forstår at bære en brandert. Du kan snuppe en dram på bodegaen med det misvisende navn "Pub'en", forsøge at stave dig igennem de gotiske bogstaver på Jægerhyttens facade, eller hvad med en tur på Århus' svar på Horse Pub, Den Hvide Hest? Stedet hvor blandt andre White Pride holder til mens de drukner deres drømme om racehenhed og homoerotiske mandefællesskaber i selskab med spøgelset fra den mand der under tragikomiske omstændigheder kom til at drikke sig ihjel på 'Hesten' efter at have vundet en væddemålspulje under en kamp med Danmark ved VM i 2002.

WP-medlem bærer usynlig Nijab under det legendariske interview med Station 2:
"Fat det, jeg vil på Den Hvide Hest! Forstår du ikke det? Jamen, hva' er dit problem dér, mand. Er du dum, eller hva'?"

Ja, der er nok steder at tage af, men desværre findes det flotteste sted der var i Jægergårdsgade ikke længere. Bodega 65. Stedet hvor du kunne få en halv liter Tuborg (i den tykke flaske med billedet af den tykke, svedende mand) for den rørende pris af 13 kroner. Jukeboksen var velassorteret og billig, med alt lige fra dansk top til Simon & Garfunkel. Ved sin stamplads sad Legenden Gunnar og foldede papir - frøer, fugle, julepynt, you name it, Gunnar foldede det.

Men den sidste tykke Tuborg er drukket, det sidste nummer med Bamses Venner er spillet på juken, det sidste stykke papir er foldet og den brune facade med de slanke hvide bogstaver er blevet malet over. '65' er nu angiveligt blevet afløst af en såkaldt vinbar. Rygtet vil vide at Gunnar er blevet henvist til Pub'en på den anden side af gaden når han får brug for en opstrammer til at dulme de mange smerter han har på fingrene efter at have skåret sig på det skarpe papir.

Sæt Quick-flaget på halvt - til ære for BODEGA 65

tirsdag den 22. september 2009

Carsten Hjort - Århus Kanalens Konge

"Ooooog nuuuuu... nej, det er ikke en ekstra butterfly jeg har i min brystlomme. Eller... er det?"

Der var engang hvor lokal-tv var boss. Det var dengang (og før) der var noget der hed TV Danmark; det som nu er SBS-tv med kvindekanalen, mandekanalen osv. Det var dengang det hed 'Børnekanalen' hvor en ung, hot Pernille Aalund var vært. Det var før hun prøvede at blive Danmarks Oprah og svælgede i andre folks ulykkelige skæbner.

Århus Lokal tv's ukronede konge var uden tvivl Carsten Hjort. Med sin sirlige sideskilning, indladende facon og en altid insisterende brille tog han rundt i Århus og interviewede godtfolk, f.eks. en frisørsalon på Trøjborg hvor en yngling måtte lade sine lange surfer-lokker falde for åben skærm. Hans lyse og beroligende stemme havde en fængslende virkning på såvel publikum som de interviewede. En undergrundens Kurt "kom forbi" Leth, dog uden det vrisne element. Samtidig var han også vært for den lokale dansktopscene som blev sendt hver søndag. Jeg husker at jeg sad klistret til skærmen og så det med sne på og bare nød Carsten Hjorts showmanship.

Jeg fik engang at vide af en af Hjortens tidligere klassekammerater at den unge Carsten skulle have været slem til at mobbe de andre børn. Jeg ved ikke om det passer. Ærligt talt havde jeg kun hån til overs for den oplysning. Nogle af højdepunkterne fra Carstens karriere er samlet her. Læg især mærke til det første klip med Finn og Flemming - er det Bruce Foxton fra The Jam på guitar?