Viser opslag med etiketten krig mod dmi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krig mod dmi. Vis alle opslag

tirsdag den 6. august 2013

Opfølgning på en tur til Aarhus

I weekenden var AITMOOS-redaktionen taget en tur til Aarhus for at se, hvad der rører sig i byen. Have føling med masserne, du ve'. Blandt andet bød udflugten på en cykeltur ind til Aarhus på en lille damecykel. Elcyklen var desværre optaget. Du kender turen; ned ad Nordre Strandvej og hen til Risskov. Ahhh, duften.

- Ahh, ja, det dufter af Risskov! Surt, sødt og stærkt. Og lidt af tis. Nostalgi!
Denne cykeltur bringer, som bekendt, én forbi Den Permanente. Redaktionen var spændt på fremmødet på det legendariske badested, især efter AITMOOS' krigserklæring mod DMI, der kom efter længere tids frustration over DMI's særdeles ringe performance, hvilket bloggens læsere dog er blevet forskånet for. Og, ja, boykotten havde båret frugt. Der var således ikke en eneste badende på en lørdag formiddag kl. 12.30. Kun nogle få kajakroere, nærmest en hån mod DMI. AITMOOS-redaktionen var godt tilfreds.

- Boykotten af DMI forløber tilfredsstillende.
- Ja, thumbs up, Paulie, thumbs up!
  
AITMOOS-redaktionen har desuden modtaget følgende tip: Den norske hjemmeside Yr.no (stærkt navn), skulle være langt mere pålidelig end slatne DMI. Hermed en opfordring til at bruge denne hjemmeside. Ses i helvede, DMI! Hvordan mon vejret bliver der?


Turen bød på den obligatoriske tur til Badstue Rock, hvor der selvfølgelig blev kigget max på brugte cd'er. Derefter en tur i Den Gamle By, hvor Tommy Kenter blev spottet i en helt enorm kridhvid skjorte. Endnu en succes.

- Åhh, ja, her er pragtfuldt i Den Gamle By!
Så alt i alt en succesfuld tur til '8000'. Nu har bloggen helt sikkert samlet inspiration til de næste mange kommende blogindlæg. Den her går ud til DMI:


fredag den 2. august 2013

Krig mod DMI

Det er sommer i Danmark. Ja, det er sommer i Aarhus. Folk valfarter til Den Permanente for at lade sig køle ned af det kolde vand. Dog ikke denne signatur, der ikke har badet i havet siden 1996. For mange fisk, simpelthen.

Uden for billedet: - Kom nu i, vandet er dejligt her ved Den Permanente!
Svar fra skribent, øh.... aben: - Puuuha, nej, jeg skal satme ikke i, det er ikke noget for mig. For mange fisk!

Ja, det er varmt. Hedebølge. Og man vil selvfølgelig gerne vide, hvor varmt det bliver, og om det bliver ved. Eller begynder det at regne? Derfor tyer man selvfølgelig til byvejr. Lad os se engang, her er Danmark: København 26 grader celsius. Okay, varmt. Hvor varmt er det i Aarhus? Lad mig se... Aalborg... Esbjerg... What! Hva', hva' satan? *host!*.


 Hvor helvede er Aarhus? 


Man skal simpelthen zoome ind for at se Aarhus! Givet baghjul af provinsbyerne Esbjerg og Aalborg. Det er uhørt! En ting er, at DMI ikke kan forudsige ret meget mere, end hvad man kan se ud af vinduet, men dette... Det er en fornærmelse mod Aarhus. Skam jer, DMI. Fyyyyy. Det er satme for ringe!