Viser opslag med etiketten dad-music. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dad-music. Vis alle opslag

fredag den 31. august 2018

Her er dit liv: Lars Muhl

Så er det atter blevet tid til at hylde en af Aarhus' sande helte. Denne gang er turen kommet til en "formidler af visdom. Han er esoteriker, metafysiker, musiker og forfatter". Han er: Lars Muhl!

Lars Muhl blev født i 1950 og er opvokset på Vestre Ringgaje i Aarhus. Her havde han sin gang på travbanen og Aarhus Stadion. På et tidspunkt boede han i Hasle, hvor han var barndomsvenner med faderen til et medlem af AITMOOS-redaktionen. Her gik drengene rundt i korte bukser og gjorde villavejene usikre, men Lars var ikke som de andre drenge. "Han fortæller, at han var et ensomt og indelukket barn med en evne til at se og lytte på det oversanselige niveau," udtalte han til JP i 2002. Derfor søgte han imod musikken. Han spillede blævre-orgel i den første aarhusianske supergruppe, Daizy, og det lød helt vildt. Så er der altså dømt progressiv rock.


Karrieren gik slag i slag, senere blev han sanger i new wave-bandet Warm Guns, men her på AITMOOS kender vi ham primært fra hans solokarriere.  Med sin eklektiske og excentriske tilgang kunne han minde om Danmarks svar på David Bowie, men han er nu nok snarere Aarhus' Bryan Ferry. Det er også fedt nok.


Det er nemlig rigtigt, Lars. I offentligheden huskes Muhl især for sine deltagelse i Melodi Grand Prix i 1995, som i et anfald af 90'er-agtigt storhedsvanvid havde fået det prætentiøse navn Musik Event '95. Ud over den senere vinder, Aud Wilken med "Fra Mols til Skagen", deltog også Master Fatman med rottehaler og to gravide korsangere, og ikke mindst havde Anne Linnet et nummer med, som blev sunget af Ulla Henningsen, den erotiske "Du kysser som en drøm", der vist nok satte diller-dalleren i brand hos mangen en pubertetsdreng (og -pige. Ikk', Linnet?). Som noget nyt var det ikke muligt at afgive sin stemme, da man ville straffe befolkningen for at have stemt på Seebachs "Under stjernerne på himlen", som floppede totalt ved Eurovision i 1993. Iskoldt. I stedet skulle det hele afgøres af en musikkyndig jury, der blandt andre bestod af Søs Fenger, Bent Fabricius-Bjerre og Sebastian. Satme godt nok også et stærkt hold.


Muhlen stillede op med sin egen komposition, den episke ballade "Europa", som blev nummer to, da alle juryens kvinder stemte på Aud Wilken. Undtagen Monica Krog-Meyer, som gav 12 point til Lars Muhl, men ingen på AITMOOS-redaktionen ved, hvem hun er, så ...



Lars Muhl blev således snydt for sejren, det ved alle. Prøv bare lige at se ham, mand. Prøv lige at se!


Efterfølgende droppede han populærmusikken - hvilket er forståeligt, hvis han er lige så skuffet, som AITMOOS-redaktionen var over, at han ikke vandt med "Europa". I stedet slår han sine folder som connoiseur i religiøs mystik, som han har udgivet flere bøger om. Han er også begyndt at lave new age-musik. Han har endda mødt selveste Dalai Lama, og han forærede ham en af sine bøger, som du kan se nedenfor.


Som man også kan se, ser Muhlen stadig særdeles skarp ud, som en hvid krist, ulasteligt klædt, og med en lille snert af Lykkedragen Falcor og fodboldtræneren Christian Andersen.


Nyd ham her på Roskilde Festival 1991 med cigaret i mundvigen, Sgt. Pepper-jakke og hvad der lyder som David Silver på sirligt elpiano. Et styks konge.


mandag den 21. marts 2011

A.G. og Helmig - venner igen

Endelig! Efter lang tids deprimerende nyheder på bloggen er der nu lidt godt nyt i Aarhus. To af byens (og bloggens) store skikkelser, Thomas Helmig og Peter A.G., har efter næsten 10 års uvenskab fået snakket tingene igennem. Forrygende!

- Yes!!

De to musikere, der har betydet så meget for den aarhusianske musikscene, blev uvenner pga. den legendariske "Wig Wam Tour" i sommeren 2002. Konceptet var der ellers. Et kæmpe indianertelt og nogle endnu større danske rocknavne skulle rejse rundt i landet og give koncerter. Af for bloggen stadig uforklarlige årsager - muligvis voldsomt dyre billetpriser - gik konceptet slet ikke, hvilket betød et massivt underskud. Den efterfølgende konflikt stod mellem bl.a. Gnags på den ene side - og Thomas Helmig, D:A:D og Gnags' eget bookingselskab med det tiltalende navn "Rock On" på den anden. Gnags mente sig snydt for mere end tre mio. kr., da selskabet gik fallit efter fiaskoen med Wig Wam-turnéen. Helmig og D:A:D nægtede at have været medarrangører. Bitterheden bredte sig.

A.G. og wig wam teltet, de oprindelige eneste to

Som du måske ved var det Gnags' pladeselskab der signede Thomas Helmig i starten af 80erne. Det svarer nærmest til at få kontrakt med Infernals pladeselskab i dag. Ja - så stort var det. Derfor gjorde det forståeligt nok ekstra ondt på Peter A.G. Faktisk vil nogle mene at det gav hele byen et knæk. Men nu har han altså tilgivet Helmig. Fornuftigt. De fik snakket tingene igennem for nylig til en støttekoncert (Bamses?), udtaler A.G. til B.T. Peter A.G. er - ligesom Helmig - glad igen. Ovenpå. Det luner her på bloggens kontor. Det luner.


torsdag den 13. januar 2011

The Who i Den Gamle By

Rolig nu. Der er desværre ikke tale om at The Who spiller i Den Gamle By. Til gengæld er det lykkedes museet at få fingre i en sjælden piratoptagelse af The Who’s koncert i Vejlby-Risskov Hallen fra september 1970. Som AITMOOS tidligere har fortalt spillede ikke blot The Who, men også Rolling Stones og Jimi Hendrix i Vejlby-Risskov Hallen i selv samme måned. Det var dengang Århus var stor nok til at arrangere koncerter, som man nu må til Herning for at se.


 
- Har I hørt det? Man kan høre Who-koncert i Den Gamle By...!


Koncertoptagelsen bliver spillet som baggrund til udstillingen ”My Generation” om rockmusik og LP-covers fra 1965-74. Den vises i Pavillonen i Den Gamle By. Det skal AITMOOS ind og se. Hvis du tager derind møder du sandsynligvis en mand der går under kælenavnet "Den gamle mod". Han kan fortælle dig masser af røverhistorier og hvordan det var at være mod-revivalist sidst i 70erne og være inde og se The Who-filmen Quadrophenia. Eller Er du gal, mand som den jo hed på dansk.

 
- Århh... jeg er gammel mod!

Så på med parkaen (eller skulle jeg måske nærmere sige din frynsede læderjakke?) og dit target badge, ind og se The Who i Den Gamle By. Nedenfor er en smagsprøve på hvordan det kan have lydt i Vejlby-Risskov Hallen i 1970.


onsdag den 12. maj 2010

Radio Århus


- Hvad station lytter du mest til...?
- Radio Århus. Det' den bedst'.

Årh, sender den stadigvæk? Pleeeease? Se dette klip, nyd synet og lyt godt efter de tre smukkeste eksempler du nogensinde vil høre på Århus-accenten.

- Nå'm jeg må vijere, jeg ska' så'n skynd' mig.

onsdag den 13. januar 2010

Grøn Koncert i Århus

Jeg kommer her med en indrømmelse: Jeg har aldrig været til Grøn Koncert. Sorry, men jeg har bare aldrig følt mig tiltrukket af bridge-blandingen af Grøn Tuborg, muskelsvind og tvivlsomme danske kunstnere. Nej, jeg har aldrig stået på Tangkrogen og givet den gas til Sanne Salomonsen eller D.A.D.

Det viser sig nu at være en fejl. Som man kan se på indslaget nedenfor af endnu en af Århus' perlerække af lødige tv-journalister (udover Kurt Leth og Carsten Hjort), Jack "Fritten" Fridthjof, så var Grøn Koncert 2009 i Århus et regulært festfyrværkeri af århusianisme. Samtalen med Jacob Haugaard er så århusiansk som det kan blive. Hvis du lukker øjnene imens kan du ligefrem drømme dig væk til Spytbakken eller Guldsmedgade.

Ikke nok med det, så giver Haugaard dig en lang række gode råd om hvordan man skal agere for at beholde sin coolness. Mens det øser ned øser han ud af sin visdom. I en samtale som burde transkriberes og udgives som en samtalebog med Haugaard og Fritten kommer vi omkring så forskellige emner som løgne, amerikanere, farvestoffer, rigdom og ikke mindst den legendariske sætning: "Så hæver læberne både hér og dér". 

Haugaard - AITMOOS elsker dig.

mandag den 5. oktober 2009

Gribben er fløjet

Scavenger. Ordet oversættes bedst til ådselæder, men kan også betyde gadefejer eller klunser. Meget passende kunne man i pladebutikken Scavenger klunse 2. hand plader til en billig penge. Eller som en anden ådselæder, det kunne være en grib, kaste sig over levningerne fra andre menneskers pladesamlinger. Efterfølgende kunne man så fortære dem hjemme på sit værelse og fordøje indtrykkene fra musikken mens man slog mave. Okay, nok med metaforerne.

Imidlertid svigtede størstedelen århusianerne dad-rocken. Efter mange års desillusion måtte Scavenger i 2008derfor desværre dreje nøglen om. Hvil i fred, oh gamle ørkenræv.

Ak, det nytter ikke at klikke på døren. Scavenger er lukket. The dream is over!