Det er sommer i Danmark. Ja, det er sommer i Aarhus. Folk valfarter til Den Permanente for at lade sig køle ned af det kolde vand. Dog ikke denne signatur, der ikke har badet i havet siden 1996. For mange fisk, simpelthen.
Uden for billedet: - Kom nu i, vandet er dejligt her ved Den Permanente!
Svar fra skribent, øh.... aben: - Puuuha, nej, jeg skal satme ikke i, det er ikke noget for mig. For mange fisk!
Ja, det er varmt. Hedebølge. Og man vil selvfølgelig gerne vide, hvor varmt det bliver, og om det bliver ved. Eller begynder det at regne? Derfor tyer man selvfølgelig til byvejr. Lad os se engang, her er Danmark: København 26 grader celsius. Okay, varmt. Hvor varmt er det i Aarhus? Lad
mig se... Aalborg... Esbjerg... What! Hva', hva' satan? *host!*.
Hvor helvede er Aarhus?
Man skal simpelthen zoome ind for at se Aarhus! Givet baghjul af provinsbyerne Esbjerg og Aalborg. Det er uhørt! En ting er, at DMI ikke kan forudsige ret meget mere, end hvad man kan se ud af vinduet, men dette... Det er en fornærmelse mod Aarhus. Skam jer, DMI. Fyyyyy. Det er satme for ringe!
Når man kommer gående mod Rådhuset i Hans Hartvig Seedorfs Stræde, kan man godt føle sig lidt tom. Bogstaveligt talt. Det er som om der mangler noget. Som om et bortrevet monument, der har efterladt et tomt hul i dit hjerte, som underbevidstheden bare ikke vil lade én huske.
- Åh, jeg føler mig så tom indeni, men jeg ved ikke hvorfor...
Det er hårdt at håndtere denne slags fortrængninger, men AITMOOS kan nu afsløre, hvad denne tomhed skyldes. Den skyldes FunCity. Denne morskabens by i byen, hvor du kan gå ind og have det rigtig sjovt, for eksempel ved at skyde med laserpistol eller spille arkadespil eller... nogle andre ting. De er i hvert fald sjove.
- ÅHH, det er sjovt, det her, jeg flækker snart af grin! God sjov, FunCity!
Men det er ikke sjov og ballade det hele. Årsagen til at du føler dig tom skal nemlig ene og alene findes i FunCitys facade. Åh, ja. Nu begynder det at dæmre. Den dedikerede læser vil selvfølgelig huske FunCitys kontroversielle gavlfacade. Halen af et fly stak ud over indgangen til den gule bygning, en subtil antydning af, at flyet var fløjet ind i bygningen. Først blev man chokeret, men langsomt gik det op for én, at det bare var en joke. Som for at billedliggøre alt det sjove, man kunne lave derinde. Folk slog sig på lårene af grin over hvor sjovt det var: "Hahaha, nej, se! Dét er sjovt! Der vil jeg ind og bruge alle mine lommepenge!"
- Ha ha ha, dét er altså god pot-humor, det der!
- Ja, thumbs up, Paulie, thumbs up!
Efter 9/11 fik piben dog en anden lyd. Nu syntes folk slet ikke det var sjovt længere, men at det var usmageligt. Lighederne mellem den gule toetagers bygning og de 4-500 meter høje tvillingetårne i New York var simpelthen for stor for aarhusianerne. Forståeligt nok.
FunCity krøb til korset og tog vragdelen ned. Ikke på grund af den negative omtale, det er klart, men simpelthen i et anfald af en hidtil uhørt situationsfornemmelse.
- Ej, okay, det var ikke sjovt alligevel
Nedtagelsen delte vandene. Det var en ambivalent følelse, at have haft det så sjovt over en gavludsmykning, men nu var det slut med den gratis morskab. Nu måtte man gå ind i FunCity for overhovedet at kunne have det sjovt. Alle spor af flyvraget blev fjernet, så her, 10 år efter, er der ikke engang et billede af det på selveste overvågningsportalen Google. Indtil nu. AITMOOS er nemlig kommet i besiddelse af et autentisk billede af facaden, som det så ud tilbage før verden gik af lave. Det bringer stærke minder frem hos folk.
Som man måske kan huske kunne AITMOOS tidligere i år fortælle den uhyggelige historie om hvordan eksil-københavneren Claus Elgaard på et tidspunkt var besat af spilledjævlen. Hans redning blev TV2 Østjylland i Skejby ved Århus, hvor han kastede noget kærkomment stjernestøv over den ellers lidt støvede nyhedsdækning. Nu er ballet dog forbi. Festen er slut. Terningerne er kastet, om man så må sige. Puks bror forlader skærmen for foreløbig sidste gang.
"So long, Århus"
Nu bekymrer du dig sikkert over hvad Claus nu skal lave fremover. Nu ryger han vel ikke lige lukt tilbage i spilledjævlens kløer? Bare rolig, kære læser, Claus har allerede gang i et nyt projekt.
"Så jeg starter ikke på bar bund, og vi har gang i et scoop, som hedder Funrace.dk. Det handler om, at firmaer kan købe sig ind på Løvelbanen ved Viborg og køre i 12 biler. Omkring det har vi et tip-top setup", udtaler han til Stiften. Det lyder som et kanon projekt. Held og lykke, Claus. Og fortsat godt Viborg.
Gennem længere tid har der været ballade omkring radikale ændringer i de århusianske busplanlægninger. Mest opsigtsvækkende har det været at 1'eren nedlægges. 1'eren, mand! En af de mest klassiske busture, fra Marienlund ved Trøjborg, ned ad Tordenskjoldsgade, ned i midtbyen, og så står du nok af. Du skal vel ikke helt til Tranbjerg, eller? Det kan de sgu da ikke, tænker du. Men jo, det kan de. Beslutningen har mødt stor modstand, men foreløbig uden effekt.
Vintage 1'eren
Men nu falder dråben der får denne blogs bæger til at svømme mere over end verdenshavene stiger. Ifølge pålidelige kilder bliver 58'eren nedlagt! Bussen der kører gennem Gl. Egå! En gang i timen, hver anden time i weekenden. Man behøver ganske enkelt ikke mere. For at citere Claus Borre ved OL i 1988: Det er en skandale!
Sådan kunne man læse i Århus Onsdag i uge 26
At 58'eren nedlægges skyldes muligvis at hele busnettet erstattes af et nyt, men ikke desto mindre. Der er tale om en intet mindre end skandaløs udvikling, og bloggen vil derfor følge den tæt. 58'eren bli'r!
For nylig kunne man her på AITMOOS i indlægget Parken Warm Up læse hvordan at alle på AGF's topscorerliste ikke var til rådighed i kampen mod FCK. Nu viser det sig at stiften.dk har ladet sig inspirere af indlægget i artiklen Hvor skal målene komme fra? Bevares, AITMOOS har ofte ladet sig inspirere af Stiftidendes artikler, men altid sørget for enten at kreditere eller linke til selve artiklen.
Det lugter langt væk af kopiering, men som mærkevarekopierne fra Tyrkiet eller Hong Kong er det umuligt at afsløre. AITMOOS har derfor valgt at lade sig smigre og tage det som en kompliment at Åhus Stiftidende tydeligvis lader sig inspirere af bloggen.
Hvad gemmer AITMOOS under skørterne? Stiften, you naughty boy!
Du kender det godt. Du kommer gående inde i midtbyen, alene. Vandrende hvileløst rundt i Århus' gader. Måske har du krydset telefontorvet og gået igennem den lille port der fører ud til Strøget. Du drejer til højre og går forbi BR-butikken. Som du går der, stille og fredeligt i dine egne tanker, hører du lige pludselig en stemme. En stemme du absolut ikke ønsker at høre lige nu.
"Hvaaa' saaaaatan!" Stemmen kan tilhøre hvem som helst. En fra din gamle folkeskole (sandsynligvis parallelklassen), en fra din gamle ungdomsuddannelse eller en irriterende person du bare altid mødte til fester eller i byen før i tiden. Det eneste du er klar over er at det er en person du bare ikke gider at tale med lige nu. En person du intet har til fælles med. En person der er indbegrebet af din diametrale modsætning i form af en frisk fyr fra Århus. Men bordet fanger og du er nødt til at reagere på tilråbet. Åhh.
"Neeeej. Ham gider jeg bare ikke snakke med"
"Hey," svarer du mens du prøver at mønstre bare en eller anden form for entusiasme. Hvorfor gik han ikke bare videre eller nikkede 'dav' eller sådan noget? "Hvad så, kører det?!!" spørger stemmen dig. Hvad skal man sige? "Jaeh, det går okay." "Bare sådan stille og rolig?" bliver stemmen ved. ("RoligT", tænker du, "stille og roligT!") "Jaeh, der er ikke så meget". Stemmen kan nu godt fornemme at I intet har til fælles og at du ikke gider. Du gør da heller ikke noget for at skjule din attitude. "Nå okay. Nå, men øh... vi snakkes!" siger den så. "Yes, vi ses," siger du med tydelig lettelse og går videre. I ren panik går du måske ind i en FONA eller Matas, stadig rystet over mødet med stemmen. Men det er for sent. Stemmen har ødelagt din dag. Der er ikke noget at gøre. Du går tilbage til Busgaden, sætter dig ind i bussen og kører hjem.
"Nej, lad mig komme hjem herfra. Hjem og høre noget rock jeg kender"
