Okay, bloggen har ligget stille i lang tid. Og hvor blev det lovede indlæg om den "overraskelse i ærmet", som der blev lovet helt tilbage i juni? Får vi se? Vi får se. Foreløbig kører AITMOOS videre med succestemaet om mode i Aarhus. Via Soundvenue. Det glitrede modeblad, der dækker sin hyperkapitalistiske dagsorden ind under en stadigt mere intetsigende musikdækning, har igen været en tur i Aarhus og se på "street style". Denne gang i forbindelse med et arrangement, der bar det mundrette navn "Sommer.Chillout.Aarhus." Ja da! Det er altså Danish For Progress så det basker.
Og ja, der står "Summer". Det er vel Danish for progress, ikk'?
Anyways. Soundvenue tog ud og tjekkede streetstyle ud. "Stemningen var god og gæsterne var skarpt klædt". Det er der kommet en usædvanlig stærk feature ud af. Vi bringer nogle af højdepunkterne.
Det er som sagt en ufatteligt stærk minireportage, hvor billederne taler for sig selv, men der er dog også tekstlige guldkorn at finde. F.eks. "Jeg synes, at mangler meget af sådan noget her i Aarhus i forhold til København" og "Jeg synes, det er helt fantastisk, fordi der er nogle superseje fyrer tilbage i Aarhus, som laver det her." Det synes AITMOOS også. Det' da helt sikker'.
Wush! Så blev 2012 pludselig til 2013! Ja, sådan kan det gå. Hvad er der sket i Aarhus i mellemtiden? Ingen ved det. Nogle plausible bud er, at endnu flere af de gamle butikker er lukket,og nye kæder er kommet til. Som f.eks. Joe & The Juice, der er åbnet inde i Magasin og Bruuns Galleri, hvor du kan høre udknaldet techno, mens du febrilsk skynder dig at drikke din friskpressede juice med æble, ingefær og bladselleri, så du kan komme ud derfra igen.
- Yo yo yo, hvad så der, Bruuuuuuns?! Fyr den af for viiiiiiiiiiildt!! Man får vildt meget energi af vores juice! Wuw! Wuuuuuuw!
Derudover er det, sandsynligvis, gået støt nedad bakke for byens hold, Jyllands konger, de hviiiiiiii'e, mindst siden forårspremieren i Superligaen. Med dertilhørende komplet mangel på selvindsigt og situationsfornemmelse, som om chanten "Vi rykker aldrig ned" har indboret sig dybt i spillere, trænere og ledelses bevidsthed. Forståeligt nok, det er en stærk chant.
- Hvordan skal jeg nogensinde finde på en frisk kommentar til pressen, når vi er så pikke ringe...? Jeg ér altså ikke Troels Bech.
(Jo, du er).
Kort sagt, alt er ved det gamle i Aarhus. Og dog. En af årsagerne til, at AITMOOS har ligget stille i snart et år, er af den simple årsag, at kilden til mange af bloggens nyheder, stiften.dk, har valgt, at deres artikler ikke længere skal være gratis. Og det til trods for, at AITMOOS har breaket utallige nyheder, før de kom på Stiften. Nærigt. Købe adgang til nyheder fra provinsen? Har man hørt en loppe gø. I øvrigt har avisen valgt, at symbolisere den begrænsede artikeladgang med en nøgle, hvilket er intet mindre end en hån mod "byens nøgle", som har været et tilbagevendende indslag her på bloggen.
Bemærk, hvordan dobbelttydigheden skinner igennem: Afvisningen, "nej, jeg vender ikke tilbage, aldrig!", og så nøglen, der siger "du er fucking heller ikke ikke velkommen i Aarhus!". Ja, ja. Altså et farvel og tak til Stiften, som vel fortsætter sin kurs mod afgrunden og den økonomiske ruin, hvor Jan Schouby kan fortsætte med at være bitter over AGF. Dét vil vi altid have til fælles. AITMOOS er stadig uafhængig af økonomiske interesser, men kan måske overtales til at skrive en artikel om et givent emne (pris: en stor fa'j eller en vodka og Red Bull). So long, Stiften, og "hej igen", AITMOOS-læsere!
... "Hvis altså de ikke må sige København". Jamen, det sætter jo alting på plads. Tak til stiften.dk for denne stærke historie. Og ikke mindst, tak til Peer H. Kristensen, direktør for VisitAarhus, for denne kommentar:
»Folk plejer at grine, når jeg siger det, men jeg mener faktisk, at
Aarhus er Skandinaviens Barcelona. Der er både skov, havn og strand i
byen, og så har vi et meget stemningsfyldt latinerkvarter,« siger Peer
H. Kristensen.
Jo tak. AITMOOS griner også.
Handler i virkeligheden om Aarhus, og burde derfor nok være nomineret til at være den bedste Aarhus-sang nogensinde
Musikcaféen. Stedet, hvor generationen der aldrig bliver voksen, også kendt som AITMOOS-generationen, trådte sine barnesko. Hvor mange gange har man ikke dinglet ind gennem porten, spændt på hvad aftenen ville bringe i dette lillebitte lokale, hvor så meget er hændt, men intet glemt?
Porten ved indgangen fra Mejlgade, hvor du både følte dig lille og stor på samme tid
Musikcaféen huskes bedst for det besynderligt navngivne britpop-arrangement Club Drive, hvor det beskedne aarhusianske indiepublikum kunne danse til de hits de havde hørt på Puls eller MTV's Alternative Nation, numre de kendte til hudløshed. Som børn, eller fætre, der vil høre det samme igen og igen, gik der en elektrisk ladning gennem publikum, hver gang Trash med Suede eller et tilfældigt nummer med Kent for gud ved hvilken gang lød i de skrattende højtalere.
Undervejs er der blevet kastet med pebernødder, hevet julepynt ned, indsat skuldertacklinger, røget endeløse mængder af marihuanacigaretter... Man har kunnet se Aage fra Yellowish sparke karatespark efter kække youngsters... Punker-Sune få en på hatten fordi han slog på en pige... Sarah Bollocks der prøvede at snave med samtlige mandlige publikummer, én efter én efter én... Utallige minder med lige grimme scenarier, og de fandt sted lige her.
Eneste tilbageværende spor af dette legendariske arrangement, udvasket i glemslen, hvis det ikke var for AITMOOS
Det var inden en sådan Club Drive, at man kunne se en ung Tina Dickow stå og skutte sig umiddelbart før hun skulle spille på Gyngen, der som bekendt ligger i samme gård, men har en noget mere biodynamisk profil. De festglade unge mennesker, heriblandt undertegnede, forsikrede Tina om, at de ville "smadre Michael Falch", hvis de så ham, da den blonde sangerinde på daværende tidspunkt var mest kendt for sin rolle i den særdeles erotiske dramaserie, Karrusel. Tina blev glad for støtten, og kunne nok stadig huske det, da undertegnede mødte hende i dagslys et par dage efter. Et stolt øjeblik.
- Kom nu med på Musikcaféen, Tina, lystens hule. Der er Club Drive, wauw! - Ej, det er altså for noller... Jeg skal optræde på Gyngen. - Gyngen?! Er det sådan en slags... sexgynge?
Hvem husker ikke den legendariske koncert med det endnu usignede band, Carpark North, en tirsdagsaften i efteråret 2001? Hvor de spillede deres Barometerhit "Transparent and Glasslike" ikke en, ikke to, men tregange for de fremmødte, som kastede deres eufori på det blege band fra Aarhus Nord. Det riff, denne over the top guitarfigur, som gik direkte i visse af de fremmødtes pollenpåvirkede ører (ingen nævnt...). Stop the clocks!
Autentisk optagelse fra den legendariske koncert på Musikcaféen 2001
Nu er det imidlertid slut. Musikcaféen har ganske enkelt fået vokseværk. Nu er den ikke fin nok til lokalerne i Mejlgade 53. Caféen flyttede væk fra lokalerne sidste år. Der er med garanti skrevet et utal af seriøse, faktaprægede nekrologer, hvilket AITMOOS ikke orker at researche på. Vi nøjes blot med at konstatere endnu et ruinøst øjeblik i Aarhus' historie. Musikcaféen er væk; men AITMOOS er tilbage.
