Martin Jørgensen - en saga blot? The Sequel

Sagaen om Martin Jørgensen og AGF vil ikke dø. Snart har den varet lige så længe som en gennemsnitlig koncert med et gennemsnitligt dansk twee-pop band. AITMOOS vil derfor prøve at give dig et overblik over hvad der måske engang vil blive kaldt "Martin Jørgensen-mysteriet". Tag en dyb indånding og læn dig tilbage i sædet.

Martin "Glasben" "Morfar" Jørgensen spillede for AGF 1994-1997. 82 kampe og 13 mål blev det til. Vi husker hans gennembrud på landsholdet, 1-0 målet mod Brasilien ved VM 1998. I syv år spillede han for Udinese indtil han i 2004 skiftede til Fiorentina, en klub hvor Brian Laudrup tidligere har forsøgt sig, hvilket resulterede i en nedrykning til Serie B og et skænderi med tyskeren Stefan Effenberg fordi at denne havde lånt Brians Mercedes, vist nok uden at spørge om lov først.

 
"Aber doch, Brian. Mercedes ist doch ein Deutsches Auto, nicht so? Strichjunge!"

Anyway, tilbage til sagaen. For snart tre år siden begyndte Martin, forståeligt, at drømme sig tilbage til Århus. Dette satte naturligvis brand i mange AGF-hjerter og ditto bukser. Dog skulle det vise sig at der var tale om noget der ligner skruen uden ende.

I november 2008 drømte Martin J om at vende tilbage til AGF om "to år", altså i en alder af 35. I sommeren 2009 var der igen løse rygter om et skifte, men Martin valgte at forlænge sin kontrakt i Firenze med et år. Så her i november ville han ikke udelukke AGF, men han afviste et vinterskifte. Da han så blev tildelt anførerbindet i Fiorentina så mange det som et sikkert tegn på at han aldrig ville komme tilbage til AGF. Få dage efter købte Fiorentina så en konkurrent til den plads som Martin J spiller, og det betyder åbenbart at Martin alligevel overvejer at vende snuden hjemad. Ja, kære læser af AITMOOS, du har gættet det: Der er simpelthen tale om en Neverending Story.

*Schiiii* ... Hvad er det jeg ser? Ohh!
Så tæt på... så tæt på at jeg kan smage ham!

På vegne af AITMOOS skal der hermed lyde en opfordring. Kom nu hjem og få trøje nummer 10 igen som du lovede dengang i 1996. Hjem til en by der elsker dig. Hjem til Århus, hjem til Ryomgaard, hjem til de Grå Busser.

Hjem til en by der kan finde ud af at udtale dit navn som det retteligt udtales: Martin Jåj, i'gå!

Martin Jørgensen - en saga blot?

Tilbage i 1996 hvor AGF var et k-hår fra at blive mestre og vandt pokalen var jeg selvfølgelig jævnligt på stadion. Det var også det år jeg blev konfirmeret, og jeg var så heldig at få en AGF-trøje med Ceres på brystet af min storebror. Ikke nok med det, den havde efter mit ønske nr. 10 på ryggen, samme nummer som min yndlingsspiller, den unge Martin Jørgensen fra Ryomgård, rendte rundt med. Skæbnen ville dog at Martin J blev skadet (allerede der burde man have set det komme), så Håvard Flo overtog trøjen med det magiske nummer. Da AGF blev hyldet rundt omkring i Århus og var nede og skrive autografer ved Center Øst i Egå konfronterede jeg ham med det:

- Martin, nu har jeg jo fået trøje nummer 10 fordi det var dit nummer, og nu har Håvard Flo overtaget det.
- Jaeh, men jeg blev jo skadet. Nu må vi se om jeg kan få nummeret tilbage igen så.

Et år efter skiftede Martin Jørgensen så til Italien på en fri transfer og siden da har man, på trods af adskillige rygter, ikke set meget til ham i Århus.

"Jeg sagde jo nok at jeg ville få trøje nummer 10 tilbage, dengang nede ved Center Øst i Egå!"

København, natten efter den 7/10 2006. Danmark har netop spillet en dræbende kedelig 0-0-kamp hjemme mod Nordirland. Vi befinder os i krydset mellem Gl. Kongevej og H.C. Ørstedsvej. Undertegnede er på vej hjem fra den bar jeg havde set kampen på, lettere besoffen. Klokken er vel omkring halv fire. Jeg holder for rødt og ser en mand komme løbende i en kæmpemæssig sweater på den anden side. Jeg tænkte at han da måtte være vildt stiv eller måske blev forfulgt af en gal mand der ville dræbe ham, ligesom dengang "R" blev jagtet rundt om domkirken af en psykopat i skolegade. Pludselig kan jeg se hvem det er - "det er sgu da Martin Jørgensen!" Jeg råber ham an og følgende ordveksling fandt sted:

- Martin Jørgensen!
- Ja...
- God kamp!
- Tak...
- Jeg holder med AGF!
- Okay...

... og så var han væk. Siden har jeg jævnlig spurgt mig selv hvorfor han dog rendte rundt alene, midt om natten, i en kæmpe sweater. Jeg får nok aldrig svaret. Mit bedste bud er at han har siddet og set Bruce Foxton løbe i videoen nedenfor, smidt alt hvad han havde i hænderne og så bare løbet derudaf. Og hvem kan bebrejde ham det.