Som den dedikerede læser af AITMOOS (og findes der andre?) vil vide, har bloggen gennem flere år kørt den succesfulde artikelserie, Festugeminder. Her har du kunnet læse om Boblen, inkaerne på Strøget og ikke mindst Kondombussen.
- Slurp, slurp, åhh, jeg labber Festugeminderne i mig
Det kan godt være at 2012's festuge først finder sted den 31. august til 9. september, men allerede nu er forberedelserne til den skelsættende begivenhed i gang. I år kan man nemlig opleve en koncert, hvor de 12 bedste sange om Aarhus bliver opført under titlen 'Den store aarhusianske sangbog'. I nye versioner, vel at mærke. Det skriver Politikens hjemmeside i hvert fald. Arrangementet er tydeligvis inspireret af den succesfulde opførelse af The Glorious Beatles Circus Show, der som bekendt ville gået over i glemslen, hvis det ikke var for AITMOOS.
AITMOOS tager gerne æren for at være inspirationskilde til dette arrangement, som naturligvis kun kan ende i en bragende fiasko. Held og lykke med det, Aarhus Festuge.Her kan du stemme på de ikke mindre end 43 sange, som Politikens anmeldere har nomineret til at være den bedste Aarhus-sang nogensinde.
Det er igen festuge til Aarhus, denne sælsomme årligt tilbagevendende begivenhed i det danske navn for fremskridt. AITMOOS giver dig nu en næsten ligeså stolt tradition, nemlig et vaskeægte festugeminde. For tredje år i træk.
- Ja dak!
Der var rent faktisk engang hvor gademusikanter var et sjældent syn i Aarhus. Ikke noget med sigøjnere (undskyld, romaer, bless 'em) der stod og spillede på en violin der havde set noget bedre dage. Eller efterskoleelever, der tog den lange tur fra Mellerup for at spille lidt MGK-jazz. Næ-æh. I festugen kunne man hvert år opleve et fænomen som folk valfartede for at se: Inkaerne! Som regel stod de foran Salling og blæste folks hjerner omkuld med deres hypnotiske musik. Faktisk var musikken lige så hypnotisk som sovemidlet i krystalkuglen fra Tintin.
- Are you ready to get fucked up, Aarhus?
Den sprøde guitar, der lød som en ukulele, bjælderne omkring anklerne, den flerstemmige mandevokal og ikke mindst panfløjterne. For slet ikke at tale om det ustyrlige look. Uha, det var stærkt. Det er en udbredt opfattelse at netop inkaerne på Strøget var en stor indflydelse på Thomas Helmigs mere psykedeliske periode. Både mht. musik og udseende.
Inkaer chiller ud i Botanisk Have efter at have tryllebundet det aarhusianske festugepublikum
Denne signatur var endog meget glad for inkaernes musik, faktisk så glad at det var den første båndudgivelse jeg købte, netop under en festuge i ca. 1988. Fanatismen stoppede dog ikke der, jeg husker hvordan jeg flere år i træk brændende ønskede mig en panfløjte til jul eller fødselsdag. Da jeg så endelig fik en, måtte jeg skuffet konstatere at der var tale om en plastikudgave, og ikke bambus. Mit forhold til instrumentet blev aldrig det samme igen, specielt ikke da Gheorghe Zamfir, som i øvrigt indspillede mange af sine plader i Aarhus, udsatte instrumentet for sin version af klassikeren Kald det kærlighed.
Vi tager nu en tur 10 år tilbage i tiden, til et røgfyldt lokale midt i øgadekvarteret. Nemlig Æsken der lå i Anholtsgade 4. Et sted byens børn gik forbi med ærefrygt hvis de var på vej til skole eller havde forvildet sig væk fra Nørregaje. De så med store øjne på det rødmalede skilt hvorpå der stod skrevet:
Æskefabrikken i nr. 4-6 blev bygget i 1921, og blev i 1971 overtaget af en flok århusianske slumstormere, der boede i et besat kollektiv i nabobygningen. De benyttede lokalerne til at oprette et såkaldt folkeværtshus. Senere kom også forlaget Modtryk til på samme lokalitet. Stedet havde altså tilknytning til byens venstrefløj, på godt og ondt.
Æsken på åbningsdagen i 1971
Følsom rockoptræden på Æsken
Æskens klientel bestod i stort omfang af Erik Clausen-agtige typer i læderjakker eller fløjlshabitter, foruden bebrillede, trotskistiske studerende med hestehale og fipskæg. Æsken udviklede sig dog efterhånden primært til et spillested for oversete genrer som reggae, latin, ska, nordisk folk, arabisk, balkan, funk og acid jazz. Vi snakker altså folk med langt hår og dreadlocks, ring i næsen, iklædt en hættetrøje med "Gøglerskolen" påtrykt på ryggen, der kom for at se bands som Vildensky, der, såvidt denne signatur husker det, nærmest spillede der ugentligt sidst i 90erne.
- Jamen, jeg skulle jo bare ind og se Vildensky. Der er en super oboe-solo i det her nummer.
Derudover kom også en del gymnasieelever for at benytte sig af Æskens fordelagtige fredagstilbud med endda meget billige øl. To flaskeøl for en tyvekrone. De kom kort sagt for at drikke sig Æskestive.
Dette uimodståelige tilbud betød selvfølgelig ofte at de unge mennesker måtte ind på de grafittiovermalede toiletter og kaste op. Hvis de altså nåede derind og ikke kastede op ud over bordet. 1. januar 2001 blev der dog kastet op på toiletterne for sidste gang. Ekkoet fra den sidste oboe-solo døde hen. Århus blev ikke blot et værtshus, men også en kulturinstitution fattigere. Æsken blev foldet sammen for sidste gang.
Det helt centrale omdrejningspunkt for festugen har alle dage været Bispetorv. Området omkring Domkirken har dog ikke aldrig været det rene paradis, men ofte en kilde til uoverensstemmelser. Ikke nok med at man har fjernet byens narkomaner fra stedet og sat dårlige toiletter op i stedet for,Bispetorv har også været skueplads for nogle drabelige konflikter i forbindelse med festugen.
Boblen optrådte første gang i festugen i de tidlige halvfjerdsere, da man stillede et musiktelt op ved siden af rytterstatuen af på Bispetorv. I starten var der problemer med at folk tissede op af statuen, hvilket betød at spiritusbevillingen var ved at ryge. Der kom dog styr på sagerne, og vejen var dermed banet for det legendariske jazzsteds succes.
I Boblen kunne man være heldig at se en banjospillende trad-jazzer være på vej på scenen med en fadøl i hver hånd. For at komme derop skulle man balancere på en oprejst kasse Ceres, der fungerede som trinbræt. Kassen havde engang været tungt lastet med øl, som dog i mellemtiden var blevet drukket. Ølkassen var derfor nu helt let og kunne dermed ikke så godt bære et beruset menneskes vægt. Resultatet var at ølkassen væltede og jazzmusikeren hamrede sit skinneben ind i scenekanten, samtidig med at han måtte jonglere med de to fyldte fadøl. Under ingen omstændigheder måtte de dyrebare dråber gå til spilde. Efter at have landet på benene uden at ene eneste milliliter var spildt, gik han nonchalant gå op på scenen, sluprede den ene af de to fadøl i et drag, og gav den så bare gas på banjoen. Dét er den ægte festugeånd.
Der var kort sagt tale om en lykkelig tid i over 25 år, hvor man ikke kunne nærme sig domkirken uden at høre New Orleans jazz. I 1999 fandt daværende festugechef Lars Seeberg dog på at oprette det såkaldte "Univers" på Bispetorv for at komme af med festugens image som et begivenhed for rødmossede jazzelskere. Derfor besluttede han at Boblen kunne blive flyttet ned på havnen, da man mente at jazzelskernes havnejargon passede bedst dernede. Som ved orkanen Katrina blev New Orleans i Århus altså skyllet væk fra overfladen. Folk protesterede, men det nyttede ikke. Bispetorv blev således overtaget af Univers, der med sit space age-agtige design lignede noget fra Star Trek.
Der blev dog rapporteret om stor utilfredshed fra folk, som i deres søgen efter Boblen var faret vild på havnen og nu ragede rundt. De risikerede at falde i havnebassinet eller, værst af alt, at ende på diskotek Broen.
"Hallo mand, hvor har I flyttet Boblen hen? Hvor skal jeg nu høre mit jazz?"
Univers blev dog hurtigt blev populært hos de mange århusianere der kunne lide en god, gedigen gang gratis dansk rock. Heller ikke dette varede dog ved. I 2007 blev Univers for første gang fjernet fra Bispetorv, men som det var tilfældet med Boblen blev beslutningen mødt stor med modstand. For eksempel blev der oprettet en gruppe på noget kaldet "Facebook". Dette enorme folkelige pres kunne Århus ikke modstå, og Univers blev lovet tilbage året efter. I år er den dog væk igen, erstattet af en Skanderborg-agtig festival, med alt hvad det indebærer af Jacob Haugaard. Stadig med gratis, dansk rock, men med bøgetræer frem for rumtelt.
Det er altså så som så med jazzen, som man måske føler bliver nok repræsenteret ved den årlige jazzfestival. Sidste år blev Boblen da også fjernet helt som del af festugen. AITMOOS-redaktionen er dog mere til jazz end dansk rock, og vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at støtte udsagnet på den t-shirt der blev trykt første gang Boblen blev flyttet ned på havnen: ”Boblen tilbage til Bispetorv – Lars Seeberg ud af Århus.”
Det er igen tid til festuge i Århus, og hvad er så mere nærliggende end at genoplive sidste års succesfulde serie om "Festugeminder". Ikke nok med at serien om festugeminder genoplives, det kommer til at være det foreløbigt mest sexede indlæg. Ooooooo yeah.
Hvis du tror du rende skal sprøjte her, kan du godt tro om igen. Forklaring følger.
I 90erne var der en ting man glædede sig til hvert år i festugen. Ud over inkaerne der spillede på panfløjter foran Salling, Boblen der blev sat op ved Spytbakken og de rabiate kristne som satte en skurvogn op foran Domkirken og bød på kaffe og en tale om dommedag til de berusede, syndige festugegæster. Der er selvfølgelig tale om Kondombussen. Bedre kendt under sit mere kedelige navn "SikkerSex Karavanen".
Parkeret på pladsen foran Rådhuset eller ved siden af Ridehuset holdt hvert år en blåmalet dobbeltdækkerbus, også kaldet en Londonbus, hvor kyndige vejledere kunne guide unge, festugekåde århusianere i hvordan man dyrker sikker sex. Som følge deraf kunne man også købe kondomer i bussen.
Ikke blot de sædvanlige kedelige Okeido, men alle mulige slags. "Nam nam", "Black Jack", kondomer med en lakrids på spidsen ("fuck hvor klamt, hvad skal den bruges til?"), samt selvfølgelig "Nøkken"... de var der alle sammen. Unge drenge der knap nok havde fået hår på karamellen valfartede til for at forsyne sig. Ofte for at puste kondomerne op foran pigerne eller gnide dem der havde glidecreme på deres kameraters hoved. Der går ligefrem historier om drenge der havde kondomer fra bussen liggende i deres pung i årevis (Ingen nævnt...).
"Så min dreng, så er du klar til festugen."
"Hi hi hi... Er der glidecreme på den der?"
Som nævnt var det stort set kun drenge der mødte op. Ifølge AITMOOS' kilder syntes de jævnaldrende pigerne fra klassen ofte at drengene var enormt barnlige i håndteringen af kondomerne. Ikke desto mindre var kondombussen et yderst sexet indslag i mange knøses festuge.
En dag i juli tog AITMOOS-redaktionen en tur tilbage i tiden, ud til Lunden. Området lignede sig selv, men der var dog ting der ikke var som de var dengang. Det tyder på at dagene hvor ungdommen i Århus og omegn samledes omkring bålet for at drikke er forbi.
AITMOOS præsenterer her en billedreportage af Lunden anno 2010. Klik for store billeder.
Bålpladsen lå til højre i billedet, men den er væk nu. Det var her at en dreng drak tændvæske i 1997. Han overlevede dog og lever så vidt AITMOOS er orienteret i bedste velgående i København den dag i dag. Han fik tilnavnet "Tændvæske-Bo" efter episoden. Læg mærke til Marinaen i baggrunden.
For at komme hen til gyngepladsen skal man gå ind på en gangsti der ligger bag busken til højre. Kig opad. Det kan godt være lidt spooky, lidt ligesom der i "It" hvor børnene går ned til den sump hvor klovnen bor. Ej, okay.
Her er stedet hvor man gyngede. Den røde bøje man hang sig i er dog væk i dag. Bag træet til venstre brækkede min klassekammerat Lars sig, tilbage i 6. klasse. Vi havde pjækket fra skole og taget hjem for at lave noget kagecreme efter en opskrift fra Hjemkundskab, da vi ikke havde penge til at købe slik for. Efter at have spist kagecremen (vi lavede selvfølgelig dobbelt portion), tog vi ned for at gynge i Lunden. Resultatet var at Lars brækkede sig og måtte gå hjem, og han efterlod undertegnede storgrinende alene i Lunden.
Det var også her denne skribent smagte hash for første gang. Månen har aldrig været større...
Resterne af gyngen hænger der faktisk stadigvæk den dag i dag. Her brækkede Sys fra klassen begge sine arme en dag hvor hun var taget ned for at gynge, alene. Stakkels Sys. Hun fik dog ingen varige mén.
På hjemmesiden hvemvandt.dk kan man gå tilbage gennem Superligaens historie, helt til dens start, og se hvem der vandt den og den kamp det og det år. Hvis man nu ikke har bedre ting at give sig til.
På siden har jeg fundet den første AGF-kamp jeg var inde og se, den 13. oktober 1991. Det var en kamp mod OB og den endte 1-1. OB kom foran i starten af 2. halvleg, men Søren "Røde" Andersen udlignede for AGF hvilket betød at undertegnede umiddelbart efter havde en drøm om at blive klippet karseklippet og få farvet håret rødt. En drøm der, ligesom mesterskabsdrømmene, desværre aldrig gik i opfyldelse.
Søren Andersen i færd med at lave en af sine utallige skudfinter
Interessant er det at både en ung Stig Tøfting og en endnu yngre Jesper Sørensen blev skiftet ind. Mest interessant er det dog at den senere EM-helt/new age-freak/nøgen på rulleskøjter Lars "Elsdyret" Elstrup scorede OB's mål.
"Fuck da om det er din første AGF-kamp. Jeg scorer når det passer mig!"
Se kampfakta fra den omtalte kamp her. Stærkt hold de hviii'e stillede med dengang. Nok stærkere end det skadesplagede hold de kan stille med i Parken mod FCK i slutningen af næste uge!
Ceres. Den romerske gudinde for agerbrug og frugtbarhed. Især korn. Heraf det engelske morgenmadsudtryk, cereal. Alt sammen meget godt. Men læsere af bloggen vil vide hvorfor jeg nævner Ceres. Derfor.
Ceres. Øllen man drikker når man er fra Århus. I cirka 150 velsignede år blev denne gudernes drik, som ganske rigtigt indholder korn, brygget i Århus. Alle århusianere genkender duften af ølbrygningen som, når vinden stod rigtigt, kunne duftes over hele byen. Alle har befundet sig i Cereskrydset og kærligt betragtet bryggeriet som det lå der, sandfarvet og tilsodet af områdets tunge trafik. Alle har gået rundt med Ceres på trøjen, druknet deres sorger, slingret ned ad Vestergade, taget på stadion, plankestiv, under indflydelse af Ceres. Byens øl.
I 2008 var det slut. Bryggeriet lukkede og grunden skulle ryddes og sælges for at Ceres' nye moderselskab, Royal Unibrew, kunne tjene penge. Øllen blev ikke engang brygget i Århus længere. Drømmen var forbi.
Den sidste Ceres fa'j der blev brygget i Århus
De sidste år af bryggeriets levetid var omstridte. For eksempel Århushistorien om dengang i 2001 hvor Prismet blev bygget for højt så den sandfarvede Ceresskorsten var nødt til at blive revet ned for at de arbejdende i Prismet ikke skulle få røg i øjnene. Den gamle, originale skorsten skulle erstattes af en ny 76 meter høj, royalblå en af slagsen. Den Gamle By var rasende. Først et stort mærkeligt prisme og nu en høj skorsten der ville ødelægge idyllen og den (noget paradoksale) illusion om at man virkelig befandt sig i en gammel by. Skorstenen kom dog op og snart begyndte rygterne at tage fart. Den blå skorsten var i virkeligheden et kæmpemæssigt rør (som kendt fra Sherlock Holmes pub) hvoraf man kunne tappe endeløse mængder af blå cola, Ceres Royal. Festen sluttede dog brat for et halvt års tid siden. Den 14. august 2009 blev skorstenen revet ned. Hvad der skal ske med Ceresgrunden er stadig uvist. Planerne går efter sigende på at rydde grunden helt og bygge en komplet ny bydel op. En tanke der unægteligt får ens Ceres Top til at smage markant mere bittert.
Så er det slut. Vink farvel til skorstenen og frisktappet blå cola. Ak.
Ak, ak, ak. Der var en gang hvor jeg skadefro hånede finanskrisen. Dengang det var Stein Bagger, Finn Nørbygaard (fra Århus) og følelseskolde ejendomsmæglere det gik ud over. Nu har det imidlertid bidt mig i rumpen som dårlig karma: AGF har udlejet Nando Rafael til en tysk no-name 2. bundesligaklub (havde det så bare været Tennis Borussia Berlin - men ak, nej).
Åh, jeg husker hans debutkamp for AGF hvor han scorede mod Brøndby. Jeg var derude og jeg græd næsten af glæde.
Og hvem husker ikke pokalturen til Avarta hvor Nando startede på bænken og kom ind og afgjorde kampen og jeg råbte hans navn igen og igen så det gav genlyd helt over i spillertunnelen som lignede et spildevandsrør - jeg følte mig som en voksen teenagepige til en koncert med Backstreet Boys. Men de dage er forbi nu. Finanskrisen har talt og taget Nando fra mig. Jeg vil aldrig glemme dig.
"Blikket i øjnene, det faste håndtryk, den positive væremåde og ydmygheden..."
90'erne var en skør tid. Et årti præget af grunge, hip hop, britpop samt ikke mindst skatere. Enhver tween med respekt for sig selv havde et par Bauer rulleskøjter; måske ligefrem in-linere. Jeg husker de eventyrlige fortællinger om Skate House hvor man kunne pimpe sine skøjter med fat laces og hjul i alle regnbuens farver.Desværre måtte undertegnede kigge langt efter den slags. I stedet blev jeg spist af med et par kopier fra BR i Veri til den fyrstelige sum af 300 kroner. Desillusioneret over de hånlige kommentarer og frustreret over ikke at være ret god til at stå på dem droppede jeg hurtigt drømmen om at blive skater.
Stoffet, som drømme er gjort af.
Med rulleskøjtebølgen fulgte også en anden trend der lagde sig som en dyne over Århus' unge: Skøjtehallen. Kids fra nær og fjern vrimlede til for at hænge ud og skøjte løs på den hårde is. Da jeg gik i 6.-7. klasse var flere af mine klassekammerater ofte derhenne, jeg husker det som værende dagligt. Rygterne gik om slåskampe, hashrygning, indvandrerbander fra Gellerup og en LSD-misbruger der havde kastet sig ud fra Skøjtehallens tag i den tro at han kunne flyve. Omstændigheder der gjorde at der gik lang tid før jeg fik lov at tage derhen. Da jeg langt om længe fik lov blev det blot til et enkelt besøg som sluttede ydmygende med at jeg måtte ringe hjem og bede om at blive hentet. Alt for mange mennesker, en alt for lang kø og ingen skøjter tilbage i daværende lille størrelse 39 gjorde at mit møde med Skøjtehallen ikke blev andet end et smerteligt minde for mig i flere år derefter.
Her kastede en LSD-misbruger sig angiveligt ud fra taget og døde. Ud fra højden af dømme virker det dog en anelse usandsynligt. Desværre.
Såret blev dog helet da jeg for et par år tilbage som sædvanlig så Jørgen de Mylius' musikprogram på tv2 Charlie. Her viste han en video med Cliff Richard der kører rundt med en (Memorex?) walkman på rulleskøjter i hvad der mistænkeligt ligner et stiliseret rapist outfit med en mullet, sort læderjakke og -buks og det som kun kan være mormors solbriller. I sir Cliffs akavede kørestil kunne jeg pludselig genkende mig selv i midt-90'erne på mine BR-kopier.
Rygterne siger at videoen til 'Wired For Sound' først skulle indspilles i Århus Skøjtehal, men at der var for lang kø og ikke flere skøjter tilbage i Cliffs størrelse.
AITMOOS præsenterer første del af følgetonen "På druk i Århus". I første omgang tager vi en tur til Jægergårdsgade, en gade der i den grad forstår at bære en brandert. Du kan snuppe en dram på bodegaen med det misvisende navn "Pub'en", forsøge at stave dig igennem de gotiske bogstaver på Jægerhyttens facade, eller hvad med en tur på Århus' svar på Horse Pub, Den Hvide Hest? Stedet hvor blandt andre White Pride holder til mens de drukner deres drømme om racehenhed og homoerotiske mandefællesskaber i selskab med spøgelset fra den mand der under tragikomiske omstændigheder kom til at drikke sig ihjel på 'Hesten' efter at have vundet en væddemålspulje under en kamp med Danmark ved VM i 2002.
WP-medlem bærer usynlig Nijab under det legendariske interview med Station 2: "Fat det, jeg vil på Den Hvide Hest! Forstår du ikke det? Jamen, hva' er dit problem dér, mand. Er du dum, eller hva'?"
Ja, der er nok steder at tage af, men desværre findes det flotteste sted der var i Jægergårdsgade ikke længere. Bodega 65. Stedet hvor du kunne få en halv liter Tuborg (i den tykke flaske med billedet af den tykke, svedende mand) for den rørende pris af 13 kroner. Jukeboksen var velassorteret og billig, med alt lige fra dansk top til Simon & Garfunkel. Ved sin stamplads sad Legenden Gunnar og foldede papir - frøer, fugle, julepynt, you name it, Gunnar foldede det.
Men den sidste tykke Tuborg er drukket, det sidste nummer med Bamses Venner er spillet på juken, det sidste stykke papir er foldet og den brune facade med de slanke hvide bogstaver er blevet malet over. '65' er nu angiveligt blevet afløst af en såkaldt vinbar. Rygtet vil vide at Gunnar er blevet henvist til Pub'en på den anden side af gaden når han får brug for en opstrammer til at dulme de mange smerter han har på fingrene efter at have skåret sig på det skarpe papir.
Scavenger. Ordet oversættes bedst til ådselæder, men kan også betyde gadefejer eller klunser. Meget passende kunne man i pladebutikken Scavenger klunse 2. hand plader til en billig penge. Eller som en anden ådselæder, det kunne være en grib, kaste sig over levningerne fra andre menneskers pladesamlinger. Efterfølgende kunne man så fortære dem hjemme på sit værelse og fordøje indtrykkene fra musikken mens man slog mave. Okay, nok med metaforerne.
Imidlertid svigtede størstedelen århusianerne dad-rocken. Efter mange års desillusion måtte Scavenger i 2008derfor desværre dreje nøglen om. Hvil i fred, oh gamle ørkenræv.
Ak, det nytter ikke at klikke på døren. Scavenger er lukket. The dream is over!
"Ooooog nuuuuu... nej, det er ikke en ekstra butterfly jeg har i min brystlomme. Eller... er det?"
Der var engang hvor lokal-tv var boss. Det var dengang (og før) der var noget der hed TV Danmark; det som nu er SBS-tv med kvindekanalen, mandekanalen osv. Det var dengang det hed 'Børnekanalen' hvor en ung, hot Pernille Aalund var vært. Det var før hun prøvede at blive Danmarks Oprah og svælgede i andre folks ulykkelige skæbner.
Århus Lokal tv's ukronede konge var uden tvivl Carsten Hjort. Med sin sirlige sideskilning, indladende facon og en altid insisterende brille tog han rundt i Århus og interviewede godtfolk, f.eks. en frisørsalon på Trøjborg hvor en yngling måtte lade sine lange surfer-lokker falde for åben skærm. Hans lyse og beroligende stemme havde en fængslende virkning på såvel publikum som de interviewede. En undergrundens Kurt "kom forbi" Leth, dog uden det vrisne element. Samtidig var han også vært for den lokale dansktopscene som blev sendt hver søndag. Jeg husker at jeg sad klistret til skærmen og så det med sne på og bare nød Carsten Hjorts showmanship.
Jeg fik engang at vide af en af Hjortens tidligere klassekammerater at den unge Carsten skulle have været slem til at mobbe de andre børn. Jeg ved ikke om det passer. Ærligt talt havde jeg kun hån til overs for den oplysning. Nogle af højdepunkterne fra Carstens karriere er samlet her. Læg især mærke til det første klip med Finn og Flemming - er det Bruce Foxton fra The Jam på guitar?
Århus. Festuge. Beatles. En kombination som burde være enhver Århus- og musikelskers våde drøm. I 1994 blev drømmen til virkelighed. Med populære stjerner som Michael Falch, Michael Bundesen fra Shu-bi-dua, Dodo samt ikke mindst den på alle måder bizarre new-age freak Majbritte Ulrikkeholm, var det højt profilerede The Glorious Beatles Circus Showen af festugens helt store satsninger det år. Et kæmpestort cirkustelt slået op ved amfiteatret ved Musikhuset dannede ramme om arrangementet hvor ovennævnte artister skulle nyfortolke de elskede Beatles-klassikere for det århusianske festugepublikum.
Fans rejste til fra nær og fjern - fra Thyregod til Tokyo. Jeg, Gl. Egå, var i en alder af ca. 12 år imidlertid noget skeptisk over for denne sammensætning af cirkus og Beatles, for slet ikke at tale om udvælgelsen af sangerne. Men en god ven, lad os bare kalde ham "Jens", var inde og se et af de 10 shows og gav dagen efter en fyldestgørende reportage. Sangene var radikalt omarrangeret og efter en måske 4-5 numre rejste en mand sig op og råbte: "Så spil da for helvede sangene ordentligt!", hvorefter han udvandrede. Det var mere eller mindre aftenens højdepunkt. Protestantens holdning blev i udbredt grad delt af anmelderne, og showet er da også gået godt og grundigt i glemmebogen. Ud fra hvad jeg kan huske fra et indslag fra TV2 Østjylland var det godt det samme.
Bondesen, Falcon, Majbritte og Dodo - "I am the walrus,goo goo g'joob!"
The Glorious Beatles Circus Show Ti koncerter under Århus Festuge Telt ved Århus Musikhus Dir.: David Firman Sol.: Michael Falch, Michael Bundesen, Dodo, Majbritte Ulrikkeholm. Kor, dansere og artister.
Nuff said. Fesugen 2005. Duncan spiller sin vel nok bedste kamp for AGF, da de hviie den 28. august skyder årets Festuge i gang ved at slå de forsvarende mestre 3-0. Et halvt år senere blev han solgt til selv samme mestre og AGF rykkede ned sidst på sæsonen - men hvorfor skal jeg nu ødelægge det gode Festugehumør? I en tid hvor AGF ligger nr. 1 er det måske meget godt at huske tilbage på AGF f.n. - før nedrykningen - for at bevare begge ben på jorden og lægge medaljedrømmene til side for et kort øjeblik. Men så heller ikke længere.
Det er desværre ikke lykkes AITMOOS at finde levende billeder fra dagens Festugeminde. Dog skal du ikke snydes for lidt underholdning. I dag spiller Duncan aka "Judas" aka "Bagerens søn" stadig for den triste klub på Vestegnen og er derfor bandlyst fra at deltage i Århus Festuge. Det har aldrig været nogen hemmelighed at Dunken har haft en sød tand, som det tydeligt ses på billedet ovenfor - her kan du ved selvsyn se hvor glad han er for dessert. Læg i øvrigt mærke til de jokes som den nyligt udsprungne homofob Mike "Bøssekarl" Jensen, hvis enorme pande ville være det perfekte lærred at gense 3-0-kampen på, laver med Danmarks dejligste Dunk. Han virker som en super fyr, ham Mike.
Det er festuge i Århus for tiden. Her fra København kan vi kun drømme om alle de oplevelser en sådan festuge kan byde på. Men minderne har vi da lov at ha'. Derfor vil den næste uges tid byde på bloggens bedste minder fra den så berygtede festuge. Stay tuned...
- Ja dak!
- Are you ready to get fucked up, Aarhus?
Inkaer chiller ud i Botanisk Have efter at have tryllebundet det aarhusianske festugepublikum
- Hov hov, jeg er også inka...
"Hallo mand, hvor har I flyttet Boblen hen? Hvor skal jeg nu høre mit jazz?"
Hvis du tror du rende skal sprøjte her, kan du godt tro om igen. Forklaring følger.
Ikke blot de sædvanlige kedelige Okeido, men alle mulige slags. "Nam nam", "Black Jack", kondomer med en lakrids på spidsen ("fuck hvor klamt, hvad skal den bruges til?"), samt selvfølgelig "Nøkken"... de var der alle sammen. Unge drenge der knap nok havde fået hår på karamellen valfartede til for at forsyne sig. Ofte for at puste kondomerne op foran pigerne eller gnide dem der havde glidecreme på deres kameraters hoved. Der går ligefrem historier om drenge der havde kondomer fra bussen liggende i deres pung i årevis (Ingen nævnt...).
"Så min dreng, så er du klar til festugen."
Søren Andersen i færd med at lave en af sine utallige skudfinter
"Fuck da om det er din første AGF-kamp. Jeg scorer når det passer mig!"
Den sidste Ceres fa'j der blev brygget i Århus
Så er det slut. Vink farvel til skorstenen og frisktappet blå cola. Ak.
WP-medlem bærer usynlig Nijab under det legendariske interview med Station 2:
Sæt Quick-flaget på halvt - til ære for BODEGA 65
Ak, det nytter ikke at klikke på døren. Scavenger er lukket. The dream is over!
"Ooooog nuuuuu... nej, det er ikke en ekstra butterfly jeg har i min brystlomme. Eller... er det?"
Bondesen, Falcon, Majbritte og Dodo - "I am the walrus, goo goo g'joob!"
Nuff said. Fesugen 2005. Duncan spiller sin vel nok bedste kamp for AGF, da de hviie den 28. august skyder årets Festuge i gang ved at slå de forsvarende mestre 3-0. Et halvt år senere blev han solgt til selv samme mestre og AGF rykkede ned sidst på sæsonen - men hvorfor skal jeg nu ødelægge det gode Festugehumør? I en tid hvor AGF ligger nr. 1 er det måske meget godt at huske tilbage på AGF f.n. - før nedrykningen - for at bevare begge ben på jorden og lægge medaljedrømmene til side for et kort øjeblik. Men så heller ikke længere.
