Hvad siger de? - 3

I anledning af at Stig Tøfting er vendt tilbage til AGF og skal agere frelsende engel på bænken i de sidste fem kampe er det kun på sin plads at markere det her på AITMOOS.

Brian Svin og Plæneklipperen. I kender rutinen. Hvad siger/skriger de?

Stoke!

Stoke er tilbage! Den legendariske rygtesmed fra AGF-fansiden mtac.nu. Han har ellers ikke vist sig siden august 2008 hvor han fejlagtigt tippede at Jan Kristiansen ville skifte til AGF (han endte som bekendt i Brøndby).


I morges dukkede han dog op igen med et brand varmt rygte. Rygtet lyder som følger, nogenlunde ordret og tegnsætningsmæssigt gengivet:

"Her til morgen har der været krisemøde mellem Brian Steen og Erik. Det forlyder at Erik er er tvunget til at vinde over Brøndby på søndag. Ellers bliver han fyret!"


Wutja! AITMOOS følger sagen...

Vadestedet

Går man i dag en tur ned omkring Magasin og Åboulevarden i Århus vil man sandsynligvis komme forbi Vadestedet. Dette refugium midt i midtbyen med caféer og restauranter hvor du kan få dig en fadøl til 56 kroner.

Helt tilbage i vikingetiden hvor Århus hed Aros sejlede vikingeskibe op gennem åen hvor vadestedet ligger, op til Immervad. I takt med udviklingen og industrialiseringen blev åen dog mere og mere nederen at lugte til og kigge på og derfor besluttede man at asfaltere hele lortet så der kunne køre biler i stedet for. Right on!

Åboulevarden i 1950'erne

Efterhånden begyndte folk dog at blive trætte af alle de biler og snakken begyndte at gå om at trylle åen frem igen. Endelig i midten af 90'erne blev asfalten hevet op og det der først blev kendt som "Den spanske trappe" blev bygget. Senere blev det dog omdøbt til "Vadestedet" via en afstemning, da der vist nok allerede var noget der hed den spanske trappe.

Der gik ikke længe før især de unge århusianere tog stedet til sig. Punks kom slæbende med Krudtugler fra Aldi i Grønnegade og de lidt rigere børn købte bajere i Føtex i Guldsmedgade. Hver mandag om foråret var der godt fyldt op med konfirmander med blåt hår og plastikhammere der lokkede de allestedsnærværende flaskesamlere med deres pant, "kom her, du må godt få min flaske", for derefter at tyre den ud i åen. Af og til var nogle af de andre gæster nødt til at true konfirmanderne med at smide dem i åen hvis de ikke stoppede med det pjat.

- En Ceres fad, tak
- Ja, 56 kroner, tak

Alt er dog ikke fryd og gammen. Ved midnatsåben, jazzfestival eller Festugen er der ofte slåskamp på stedet fordi folk fra forstæder som Trige, Tilst og Lystrup kommer til byen for at slå på tæven. Ydermere har man kunnet læse om problemer med psykisk syge der hærger stedet. En kvinde der hiver sit tøj af og tisser lige foran spisende gæster. En mand der løber nøgen op og ned langs Åboulevarden, mens han råber og skriger. For ikke at tale om den tidligere på bloggen omtalte kvinde med cigaretter i ørerne:

"Andre - sanseløst påvirkede af euforiserende stoffer eller alkohol - går rundt med cigaretter i ørene (sic), vælter borde og opfører sig truende". Ingen nævnt, ingen glemt.

"Ham, der tager tøjet af, er ikke aggressiv, men han kan virke meget anstødelig. Han løber nøgen op og ned langs åen, mens han råber og skriger"

Ja, der er altid garanti for underholdning når man tager et smut forbi Trappen, Åen, Vadestedet eller hvad du nu kalder den. Det er da også blevet et af de helt store brands når Brian Steen skal forsøge at lokke udenlandske profiler, som for eksempel Nando Rafael, til AGF:

- Det er jo lidt overraskende, når man går nede ved åen i Århus. Jeg var sikker på, at det ville stå på samtlige sider, men jeg tænkte bare okay, det er jo en mørk spiller, der er jo ikke nogen, der kan se, hvem det er. Jeg var jo også nødt til at vise ham åen, fortæller Brian Steen Nielsen.

Så hold godt øje næste gang du går nede ved åen en mørk aften, det kan være du ser BSN gå rundt med en mørk spiller som du ikke kan genkende fordi der er så mørkt.

Kongen vender tilbage

Beep Beep'm Beep Beep, yeah!

Det er med stor glæde at AITMOOS kan konstatere at den intensive kampagne for at Martin Jørgensen skulle vende hjem til Århus har båret frugt. Således kan Stiften fortælle at Martins skifte blot er en formalitet fra at blive til virkelighed. På spillerens CV kan der nu, ud over Danmark, altså igen skrives AGF.

*klap klap klap klap klap*

AITMOOS vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige tak. Tak til Martin Jørgensen for at vise klassen og vende hjem. Tak til Brian Steen Nielsen for at vise klassen og signe det tætteste man kommer på en levende legende i AGF. Tak for den uendelige historie. Og sidst, men ikke mindst: Tak for den overvældende interesse fra bloggens læsere.

Som Paul McCartneys bror, Mike McGear, sagde i 1967: Thank you very, very, very much!

Da Brian Steen kom til byen

Jul i Århus. Man har så høje forventninger til det at det næsten kun kan skuffe. Det er lidt som med AGF. Netop som man troede at "det var det for i år" så sker det uventede.

Vi befinder os på Århus Banegård i dag klokken 15.45. Toget fra København er netop ankommet til perronen. Dørene går op og folk strømmer ud. Pludselig standser tiden og alt foregår i slow motion. Alle andre mennesker falder i ét med omgivelserne. Kun en skikkelse lyser op i mængden. I togets døråbning møder mig et drømmesyn. Med store øjne siger til mig selv: "Det er Brian Steen!"

I ensom majestæt kommer han gående forbi mig med sin enorme karisma. Han kigger mig i øjnene. Vi har det man kalder et øjeblik. Han ved at jeg ved. Jeg genkalder mig Brian Steens beskrivelse af Nando da han skiftede til klubben: "Blikket i øjnene, det faste håndtryk, den positive væremåde og ydmygheden." Øjeblikket fylder mig med varme og glæde, men samtidig ærefrygt. Jeg overvejer om jeg skal sige noget til ham, måske "god jul" eller bare noget om AGF, men jeg ved at det blot vil ende sådan her:



Brian Steen går videre, jeg følger efter op mod udgangen. Der er kø ved rulletrappen. Brian Steen kaster et blik på køen, overvejer situationen og træffer en lynhurtig beslutning om at tage den almindelige trappe. Det kølige overblik er intakt. Han suser op af trappen, det er tydeligt at hans benmuskulatur stadig er, ja, nærmest overmenneskelig. Zoom! - så er han væk. Jeg efterlades alene tilbage i mine følelsers vold: Lykkelig, beruset, overvældet, melankolsk. Farvel, sportsdirektøren min.