Viser opslag med etiketten uhyggeligt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten uhyggeligt. Vis alle opslag

tirsdag den 25. november 2014

Da-daaaah! AITMOOS-julekalenderen 2014

Julen sig nærmer, og det er med stolthed, at AITMOOS kan præsentere indholdet af AITMOOS-julekalenderen 2014: Da-Daaaah!


Ja, du læste rigtigt! Hver dag vil AITMOOS åbne kalenderen op for en af "De bedste Århus-historier" fra en "H.A. Yearhouse". Yearhouse... Year... house... År... hus. Get it?.

- De bedste Aarhus-historier som en julekalender! Ge-ni-alt!
- Ja, thumbs up, Paulie, thumbs up!

Forbered dig på revy-humor i hele december. Én lang sviner af Aarhus. Men hey; Aarhus ka' ta' det! 

Hov, hov.

Men ikke nok med det. Af og til vil der dukke gamle kendinge af bloggen op i forbindelse med "Århus-historierne". Ja!

- Bloggen for alle, der elsker Aarhus
Julekalenderen for alle, der elsker Aarhus...

Følg med i julekalenderen fra den 1. december. Det bliver en kæmpe succes med masser af læserkommentarer. Det' hel' sikker'.

- Ja, for du vil vel ikke lægge dig ud med Julemanden... vil du vel, sødde?

Vær så artig.

onsdag den 29. oktober 2014

Uhyggelig look-a-like

I det politiske liv i Aarhus går der en mand rundt, der i uhyggelig høj grad ligner entertaineren Martin Brygmann. Du ved, han var kendt for en 10-15 år siden, hvor han skrev sjove sange om sex og klædte sig ud som kvinde. Og han var ikke engang medlem af Linje 3! Men anyway, han har altså en look-a-like.
- En look-a-like, eh? Interessant, mon ami. Interessaaaaaaant...!

Der er tale om folketingspolitikeren Jens Joel (tydeligvis et kunstnernavn), som godt nok er født i Odense, meeeeeeen som bor i Brabrand og er valgt i Aarhus. Ja, ja. Se! Se, hvor han ligner! Skægstubbe, sovekammerøjne og Justin Bieber-hår. Han har hele pakken. Hot!

- Synes du? Tak!!

- Møs.