Du kender det godt. Du kommer gående inde i midtbyen, alene. Vandrende hvileløst rundt i Århus' gader. Måske har du krydset telefontorvet og gået igennem den lille port der fører ud til Strøget. Du drejer til højre og går forbi BR-butikken. Som du går der, stille og fredeligt i dine egne tanker, hører du lige pludselig en stemme. En stemme du absolut ikke ønsker at høre lige nu.
"
Hvaaa' saaaaatan!" Stemmen kan tilhøre hvem som helst. En fra din gamle folkeskole (sandsynligvis parallelklassen), en fra din gamle ungdomsuddannelse eller en irriterende person du bare altid mødte til fester eller i byen før i tiden. Det eneste du er klar over er at det er en person du bare ikke gider at tale med lige nu. En person du intet har til fælles med. En person der er indbegrebet af din diametrale modsætning i form af en frisk fyr fra Århus. Men bordet fanger og du er nødt til at reagere på tilråbet. Åhh.
"Neeeej. Ham gider jeg bare ikke snakke med"
"
Hey," svarer du mens du prøver at mønstre bare en eller anden form for entusiasme. Hvorfor gik han ikke bare videre eller nikkede 'dav' eller sådan noget? "
Hvad så, kører det?!!" spørger stemmen dig. Hvad skal man sige? "
Jaeh, det går okay." "
Bare sådan stille og rolig?" bliver stemmen ved. ("RoligT", tænker du, "stille og roligT!") "
Jaeh, der er ikke så meget". Stemmen kan nu godt fornemme at I intet har til fælles og at du ikke gider. Du gør da heller ikke noget for at skjule din attitude. "
Nå okay. Nå, men øh... vi snakkes!" siger den så. "
Yes, vi ses," siger du med tydelig lettelse og går videre. I ren panik går du måske ind i en FONA eller Matas, stadig rystet over mødet med stemmen. Men det er for sent. Stemmen har ødelagt din dag. Der er ikke noget at gøre. Du går tilbage til Busgaden, sætter dig ind i bussen og kører hjem.
"Nej, lad mig komme hjem herfra. Hjem og høre noget rock jeg kender"
Landets sande hovedstad. Aarhus.
