Desperat look-a-like

Det er ingen hemmelighed, at det hidtil har været et sort år for Aarhus. Fortvivlede læsere har henvendt sig til bloggen i ren desperation.

Her kommer så, ikke nyhed, men dog et lille lys i mørket. En look-a-like med to AGF-legender; den afgående "head of youth"/succestræner, Jesper Fredberg, og den detroniserede førstekeeper, Steffen Rasmussen, bedre kendt som "Staff". 

Værsgo, Aarhus.

 

(Ja, okay, vi skal sgu snart have nogle gode nyheder fra "Smilets". Bloggen er jo tydeligvis ved at blive desperat).

Sporty look-a-like

AITMOOS rider videre på look-a-like-succesen og fortsætter med en sporty en af slagsen; to legender! Fra Aarhus. Til dig. Værsgo.

 Steffen Rasmussen, aka "Staff" aka "prototypen på en Venstre-mand"

En ung Erik Veje aka "Staff look-a-like"

Uhyggelig look-a-like

I det politiske liv i Aarhus går der en mand rundt, der i uhyggelig høj grad ligner entertaineren Martin Brygmann. Du ved, han var kendt for en 10-15 år siden, hvor han skrev sjove sange om sex og klædte sig ud som kvinde. Og han var ikke engang medlem af Linje 3! Men anyway, han har altså en look-a-like.

- En look-a-like, eh? Interessant, mon ami. Interessaaaaaaant...!

Der er tale om folketingspolitikeren Jens Joel (tydeligvis et kunstnernavn), som godt nok er født i Odense, meeeeeeen som bor i Brabrand og er valgt i Aarhus. Ja, ja. Se! Se, hvor han ligner! Skægstubbe, sovekammerøjne og Justin Bieber-hår. Han har hele pakken. Hot!

- Synes du? Tak!!

 

- Møs.

Portræt

I bloggens barndom postede vi i flere omgange et billede af byens fortabte søn, Duncan. Billedet er imidlertid så godt at det fortjener at bliver postet igen. Her.


Ja, det er i sandhed et dejligt billede. Hvad tænker han på? Hvor kigger han hen? Vi ved det ikke, men vi kan få timer til at gå med at spekulere over det.

Historien om Dunken er selvfølgelig velkendt, og vi skal ikke rippe op i den her. På det seneste har der dog været rygter om at han skulle være på vej hjem til AGF - til det kan vi bare sige "du er velkommen, min dreng". Specielt fordi bloggen har opdaget et nyere, om muligt endnu bedre billede af Duncan. Et hvor han ligner en kendt amerikansk skuespiller som tidligere har været brugt til at illustrere et indlæg om en Guide til Risskov. Der er kort sagt tale om en genoplivning af "look-a-like"-serien. Dog er det ikke så meget selve udseendet ligheden går på, men mere stemningen i billedet. Og så selvfølgelig håret.

...

"Hvad tænker han på? Hvor kigger han hen?" Kom med et bud.

Psykodrama

Sportspsykologen Erik Østenkjær var engang ansat i AGF. Det er han ikke længere, og nu er han en bitter mand. Læs selv her. Men hvad er der at være bitter over når man med langt hår og briller ligner Liam Gallagher, og med kortere hår ligner Eric Cantona? Jeg spørger bare!

"Nah, nah, nah. There's no rules. Show me the rule book".

"When the seagulls follow the trawler, it is because they think sardines will be thrown into the sea".

Slap lige af, Erik "Liam Cantona" Østenkjær. Man behøver ikke være psykolog for at fatte hvorfor du udtaler dig som du gør. Oi oi oi!

Look-a-likes: Frilandshaven i Argentina

Åh ja, dreaming of Frilandshaven. Hvem her kan sige sig fri for at have siddet den ene søndag aften efter den anden og ladet sig forføre af de to århusianere i Frilandshaven på DR2. Den rustikke Anne Hjernøe og energibundet Jørgen Skouboe.

En af grundene til at jeg har fulgt programmet tæt var af den simple årsag at Skouboe ligner den argentinske fodboldtræner José Pekerman. Når Jørgen løb rundt og jagtede bier, sammenlignede græskar eller fremstillede ting i piletræ, sad jeg i sofaen og udbrød "Åh! Ha ha, ja, ham Pekerman. Hvad han dog ikke finder på!".

José Pekerman, Argentina

Jørgen Skouboe, Frilandshaven

Storcenter Nord, ig'å

Der er et storcenter. Det ligger i Århus Nord. Det går under navnet... Storcenter Nord. Da jeg var omkring 11-13 år tilbragte jeg mange timer i dette center, primært når jeg skulle med min mor ud og købe tøj. Førhen var vi ofte taget den lange vej til Gellerup og City Vest (Cowboyland, anyone?), men nu var der altså kommet et storcenter der lå noget tættere på.

Jeg har ikke været der længe, men har kun gode minder derfra. F.eks. om dengang jeg gik på Prutten i Århus der lå lige i nærheden. Engang tog jeg ned i centret, og ved pizzeriaet så jeg en kvinde af anden etnisk herkomst en dansk, der kørte rundt med sin mand som sad i kørestol. Kvinden, der i øvrigt bar hovedtørklæde, havde nogle store flotte øjne, nogle dejlige dun på overlæben og en stor, karakteristisk næse som gjorde at hun lignede Klinger fra tv-serien M*A*S*H på en prik. Faktisk kan man sige at hun var som snydt ud af næsen på ham. (*ka-tjing!*)

Vi ses i Storcenter Nord

Derfor varmede det mit hjerte da jeg så at børnene stadig kommer i Storcenter Nord. Her er det i forbindelse med et AGF-arrangement i centret. Læg især mærken til den dreng der fører revolverjournalistik mod Jerry Lucena og stiller ledende spørgsmål hvor han slutter med et syngende "ig'å" - dét er noget der varmer i efterårskulden.

Renaissance Fair

Århus, en stille solskinsdag. Året er 2001 eller 2002. Jeg kommer gående ned ad Strøget sammen med min homeboy "Roger". Vi går ud på Clemensbro mens vi som sædvanlig prøver at undgå sælgerne fra Amnesty International. Pludselig bliver vi mødt af et løjerligt syn. Et par som er klædt i tøj fra Rænnesancen kommer gående hen imod os.

De rækker os en flyer og begynder at fortælle om et teaterstykke de er med i. Den kvindelige del af selskabet er yderst hot, så Roger og jeg lytter tålmodigt til hvad de har at fortælle os. De kan se at vi er interesserede så især manden bliver ivrig og gestikulerer på livet løs mens han beretter om forestillingen. Lige pludselig afbryder jeg ham og siger "Helt ærlig: Du er jo Kenneth Carlsen!". Roger og kvinden begynder at grine højt. "Kenneth" spiller dum og lader som om han ikke forstår hvad jeg snakker om. "Hvad mener du?", siger han. "Hold nu op. Du er Kenneth Carlsen", svarer jeg. Og ganske rigtigt. Med sit lange helt lyse hår, markerede ansigt og sine store, spørgende øjne ligner han grangiveligt den bedste mandlige tennisspiller Danmark nogensinde har fostret.

"Kenneth" modtager prisen for 'Bedste Mandlige Skuespiller' - eller er det prisen for 'Bedste Kenneth Carlsen look-a-like'?

"Kenneth" bliver bitter på mig, specielt fordi Roger bliver ved med at grine og komme med kommentarer om Kenneth Carlsen, til den hotte rænnesancekvindes store fornøjelse. Til sidst kan hun dog godt se at "Kenneth" får nederen på. Foraget går parret videre mens Roger og jeg råber ting om Kenneth Carlsen. Dagen efter kommer jeg gående alene uden for Badstuerock hvor jeg ser selv samme "Kenneth Carlsen" komme gående i civilt tøj. Han får øje på mig, jeg begynder at grine, men han giver mig den kolde skulder og går forbi mig med blikket stift rettet mod horisonten.

Men helt ærligt: Det var jo Kenneth Carlsen!

"Ja okay, det var mig"

Danmarks bedste fan II

Efter den overvældende reaktion oven på indlægget om den dansende FCK-fan, kommer her endnu en kandidat til titlen som 'Danmarks bedste fan'. Og bare rolig, denne gang bliver vi i Århus. Desværre drejer det sig ikke om byens hold, AGF, men derimod om en obskur engelsk klub ved navn Mantj... Mantsjsk... Maayn... Chester United.

I starten af dette årtusinde brugte AITMOOS en del tid og en frygtelig masse penge på et lille sted kaldet Sherlock Holmes Pub i Århus. Specielt fredag eftermiddag med store Carlsberg til en tyvekrone - måske købte man endda et rør. Hele historien om SH må du få en anden god gang.

 
"Elementært, min kære Watson. Vi skal da ha' et rør!"

Af og til tog man derind om lørdagen, når fredagens tømmermænd havde lagt sig, for at se engelsk fodbold. Jeg kan lige så godt afsløre at jeg ikke holdt med Mancstj... Utd., men et hold fra London, der dengang var noget fattigere end det er i dag. En sådan lørdag var yours truly taget ind for at se en kamp mellem netop disse to klubber. Gennem længere tid havde jeg lagt mærke til en meget mut mand der ofte befandt sig på SH når Utd. spillede, men aldrig sagde et ord. Efter i længere tid at have udspioneret ham kom jeg frem til at han ikke bare måtte være stum, men også døv. Derfor fik han tilnavnet "Den døvstumme fra SH". Skæbnen ville desuden at han med sit knivskarpe, korte grydehår lignede den daværende United-spiller Teddy Sherringham på en prik.

 

Den døvstumme fra SH med sin retarderede ven

Under kampen kom mit hold foran, hvilket bestemt ikke passede den døvstumme United-fan. Siddende på en barstol ved disken levede han virkelig med i kampen. På et tidspunkt havde Man U en stor scoringsmulighed, og vores ven så bolden inde. Dette resulterede i at han i et splitsekund jublede vildt, hvorved hans hævede arm ramte et ølglas der hang på en krog i baren så det røg på gulvet og smadrede. Imidlertid blev han siddende helt kold og lod som ingenting - det gik op for mig at han nok ikke havde kunnet høre det splintrende glas, eftersom han jo var døvstum. Kort tid derefter scorede hans hold så endelig, og efter en voldsom jubelscene hvor han var løbet frem i rummet, vendte han sig om og kiggede mig direkte i øjnene mens han rev og flåede i logoet på sin United-trøje.

" ... "

Blodet frøs til is i mine årer, men jeg bevarede overblikket, hilste på ham med min øl og så kampen færdig, uden dog nogensinde at slippe ham af syne. Efter at have sundet mig oven på oplevelsen kom jeg frem til at jeg jo nok bare var misundelig på al den uartikulerede passion der befandt sig inde under det korte grydehår.