Du går rundt inde i Århus. Du har lyst til nachos. Du har lyst til kaffe. Du har lyst til gøgl. Du er i humør til en tryllekunst. Der er kun et sted som kan levere denne komplekse sammensætning. Under Masken. Som navnet antyder er stedet dekoreret med diverse masker, det ligner noget selveste overtossen Ovartaci har udsmykket.
Det er imidlertid ikke tilfældet. Indretningen står ejer Hans Krull for. Jacob Haugaards gamle homeboy som, sammen med Mickey Lee, reddede Jacob fra at dø, da denne opsøgte junkie-stedet kaldet Spytbakken – fast besluttet på at købe en overdosis narkotika og sige farvel til livet, som du kan læse her. En heltemodig handling som gør Hans K til en legende i AITMOOS' øjn.
"B.F.F."!
Når du så er kommet ind på Under Masken og sidder og venter på dine varme nachos med salsa og cheddar, kan du kigge på de akvarier der er indbygget i væggene. Som hvis du befandt dig i selveste Kattegatcentret kan du altså sidde og betragte diverse fisk som svømmer rundt omkring dig. Måske lærer du så meget om de eksotiske akvariefisk at du kan deltage i Kvit eller Dobbelt?
"48.000 kr., min dreng. Dem kan du få mange nachos for"
Som indretningen antyder er du også sikker på at høre god musik på Masken. Kan du lide verdensmusik? Hvad med lidt Buena Vista Social Club, lidt Manu Chao... og hvis det skal være i den rockede ende, lidt Ben Harper? Hvor ellers kan du sidde og fingertromme på de runde borde mens du groover ud til endeløse, pseudo-spirituelle jams sammen med ligesindede Dave Matthews-fans?
"Oh yeah, baby. Under Masken, killer nachos" You go, Dave...
Tag en batiktrøje og en ruskindsvest på og kom da ned Under Masken. Tag "ja-masken" på, som Jim Carrey i The Mask. Tag Zorro-masken på som i Amelie. Men lov mig at lade være med at tage Scream-masken på. Det er simpelthen for uhyggeligt.
Overskriften antyder måske at der er tale om en af Sir Arthur Conan Doyles fortællinger om den excentriske detektiv. Gæt igen. Der er tale om en Århus-historie der er om muligt endnu mere dramatisk end noget Conan Doyle nogensinde kunne have udtænkt. Dæmp lyset, skænk en cognac og sæt dig til rette i lænestolen. Læs med.
Sherlock Holmes Pub i Frederiksgade slog dørene op for første gang i 1992. Konceptet var simpelt: Bring den engelske pubkultur til de århusianske ølmaver. Hvad bedre end at opkalde stedet efter den ærkebritiske, verdensberømte detektiv? Det skulle da lige være at al interiøret refererer til Sherlock Holmes. Billeder, memorabilia, tøj... Det er ikke nødvendigt med et forstørrelsesglas for at se hvor inspirationen stammer fra.
Århusianerne valfartede til. Tilbud som en stor Carlsberg (...ikke Ceres, desværre) for 20 kr og importøl (læs: Guinness) for 30,- hver dag indtil klokken 19.00, var for godt til at afslå. Fredag eftermiddag var det det rene ragnarok, med fulde gymnasieelever der brækkede sig og væltede ned af den lille trappe til toiletterne, alt imens Travis og The Verve bragede ud fra højtalerne. Folk kom op at toppes om rettigheden til røret, så man kunne blive ved med at drikke billige fad til langt efter kl. 19. Ah, røret. Kilden til drømme.
"The pipe, the pipe - that is what we like"
Om lørdagen troppede folk op for at se Premier League fodbold, med mindre der var en god rugbykamp. Så måtte man se sit fodbold et andet sted. Hele scenariet blev styret med hård hånd af manden bag, "Sølvræven", som sad oppe ved disken og talte sine penge.
Det lyder godt, og det var det også. Desværre blev det ikke ved. "Sølvræven" besluttede at sætte fadøllene op til 25 kr., og straks var helvede løs. Stamkunderne gjorde oprør, skældsord som "kapitalistsvin" føg om ørerne på den stakkels sølvræv. En række bartendere fik nok og besluttede sig for at lave deres eget sted. De købte den konkurrerende nabopub, "George Washington" og åbnede en ny pub. De kaldte den: The Golden Lion. Som for at håne Sølvræven. Med sig tog de en lang række af de faste kunder. Holmes var tydeligt rystet. Skulle dette morderiske bedrag blive hans endeligt?
Som man ved overgiver Holmes sig ikke sådan lige. Pubben slog igen ved at oprette et særligt rum, hvor man kan komme helt tæt på nogle naturtro modeller af Holmes og Watson, som sidder og drikker te. Ikke engang Madame Tussauds kunne have lavet det bedre. Det var et mesterligt træk - atter engang havde Sherlock Holmes the upper hand.
"The wages of sin, Watson - the wages of sin!"
AITMOOS glæder sig til at se hvad næste del i følgetonen om Sherlock Homes og The Golden Lion bliver. Hvis du ikke kan vente kommer her et tip. Fra på fredag kl. 19.45 sender DR2 igen den fremragende tv-serie om Sherlock Holmes, med den definitive karakterskuespiller Jeremy Brett i hovedrollen. Han er Holmes; manisk, lunefuld og forført af narkotika. Da det alligevel er slut med de billige øl klokken 19, kan du lige nå hjem fra pubben og se det.
"Du må ikke gå ned i Mølleparken". Den besked har mange århusianske børn fået gennem tidernes løb. Mølleparken, dette ingenmandsland der lå foran Hovedbiblioteket. Eller Pøllemarken som den blev kaldt. Stedet hvor narkopusherne holdt til og hvor børn helt ned i 6-årsalderen fik tilbudt hårdt, tørt hash.
Folk i Århus var efterhånden trætte af det sted så det blev besluttet at shine pladsen op til et grønt bymiljø. Et åndehul for byens borgere hvor man kunne mødes og slappe af og hygge sig.
Nu skulle Mølleparken af med sit image som Pøllemarken en gang for alle. Som et paradis skulle det fungere som frirum hvor man kunne gå ned og leje en kajak og sejle op ad åen.
Desværre er det ikke gået helt efter planen. Ifølge naboer render misbrugere, unge autonome og løse hunde rundt i parken med tisseri i trappeopgange, åbenlys narkohandel, drukfester og bålafbrænding til følge. Stedet ligner efterhånden en losseplads.
Ja ja, Århus. Man kan måske tage marken ud af pøllen, men man kan ikke tage pøllen ud af marken.
Gennem længere tid har der været fokus på de lokale tv-helte i Århus; Carsten Hjort, Fritten og Kurt Leth. Det er dog ikke til at komme uden om den vel nok største gennem tiderne: Erling Bundgaard. Først som elsket tv-underholder på programmer som Fup eller Fakta, Gæt og Grimasser og Lørdagshjørnet i monopoltiden på DR. Siden var han med til at starte TV2 Østjylland op. Faktisk var han drivkraften bag at det flyttede fra Randers til Skejby i 1999, noget som Claus Elgaard som bekendt nyder godt af i dag. Tragikomisk er Erling dog selv flyttet til Randers - hvad gik der galt?
Erling som vi kender og elsker ham, det krøllede hår og mormors rapist-briller. I dag sporter han en noget smallere model som kan ses i et klip nedenfor.
Det er svært at beskrive Bundgaards skærmtække, det er noget der skal opleves ved selvsyn. I det første klip ser vi Erling dække kommunalvalget for TV2 i 1989. Erling dukker reelt først op ca. 3:45 inde i klippet, men snyd ikke dig selv for TV2's valgforskers assistent ved ca. 2:39. Nyd også musikken som akkompagnerer Bundgaard, den keyboardtrompet! Ren Penny Lane. Læg også mærke til Erlings talrige, omend umotiverede, referencer til sin egen fortid som quizvært. Som for at forsikre seeren om at der altså ikke er tale om underholdning, men seriøs politisk journalistik. Meta-tv i høj, høj klasse.
Endnu stærkere er klippet fra udsendelsen Monopolets Helte hvor man ser en, må man formode, ung Erling interviewe en, må man formåde, high Mick Jagger i 1973. Rolling Stones var i Danmark for at give koncert i noget så eksotisk som Vejlby-Risskov Hallen - en koncert som undertegnedes far i øvrigt var inde at se. Interviewet drejer sig primært om penge og er et studie i ægte rockjournalistik.
Som det fremgår af artiklen skulle der være usædvanlig stærk heroin i omløb i Jægergårdsgade. Så skulle du, kære læser, være blevet deprimeret over AGF's ageren på transfermarkedet og derfor lade dig friste af bloggens tidligere artikel om at være på druk i Jægergårdsgade til på mere end én måde at tage en tur på "Den Hvide Hest", så tænk dig lige om en ekstra gang, okay?