"Hvor blev de af?" - Mysteriet om FC Kammeraterne, del 2.

Vi er nu nået til anden og sidste del i opklaringsarbejdet om, hvad der skete med fodboldklubben FC Kammeraterne. Hvor blev de af? Du får svaret nu. Klik evt. her, hvis du ikke fik læst den første episode. I sidste afsnit hørte vi, hvordan det kørte derudaf for klubben. Det blev både til en tv-dokumentar og såmænd også til "Laudrup-prisen", ja, man kan spekulere i, om Brian Laudrup og Lars Høgh har ladet sig inspirere til deres gadefodboldsprojekt.

Kammerater.

Desværre varede fodboldklubbens og integrationsprojektets succes ikke ved. Kammeraternes dårlige ry, som måske var baseret på fordomme, måske erfaringer, måske begge dele, fik desværre endnu et hak i tuden i 2005 efter en voldsepisode i en Serie 6-kamp mod holdet med no-nonsense-navnet "FC Vietnam". 

Som man kan læse blev en dommer, som muligvis havde lort i sine lommer, angrebet med en sten, hvilket selvfølgelig ikke er okay. Som om det ikke var nok, nedbrændte Kammeraternes klubhus under en række påsatte brande i Gellerup i 2006.

Deprimerende læsning, næsten som en dårlig kliché. Det var dog en endnu mere tragisk begivenhed, der satte en stopper for FC Kammeraterne. Formanden og stifteren for klubben, Per Secher, som havde modtaget "Laudrup-prisen" i 1999, gik hen og døde.

 

Som man kan se arbejdede manden frivilligt de sidste år af hans liv, selv efter at det økonomiske tilskud var bortfaldet, hvilket muligvis hænger sammen med den daværende (og ikke den nuværende) borgerlige regerings nedskæringspolitik.

Det blev desværre også døden for FC Kammeraterne. Ikke flere Ronaldinho-driblinger på Tovshøjskolen. Medlemstallet faldt til et rundt 0.

Ja, det var jo en trist afslutning på fortællingen om holdet med verdens bedste navn, FC Kammeraterne. Her er det vigtigt at huske på, at det jo handlede om kammeratskab og glæden ved fodboldspillet. Så tør dine øjn. Kammeraterne vil altid leve videre i AITMOOS' drømmehjerte. Den her går ud til Per Secher, spillerne fra FC Kammeraterne og alle AITMOOS' læsere.

 

Den kan man lytte til, mens man tænke over, om "FC Kammeraterne" skal udtales "KAM-meraterne", ligesom i "karma", som i "Karma Chameleon", eller "Kamme-RAT-erne", som i "cigaret". Ved du hvad? Er sikker på at Kammeraterne kunne rumme begge dele.

"Hvor blev de af?" - Mysteriet om FC Kammeraterne, del 1.

Mange læsere på bloggen har sandsynligvis spillet fodbold som børn, måske ligefrem i HEI, som i mange år havde Danmarks bedste kvindehold. Ellers måske i VRI. Måske har visse læsere ligefrem spillet i den mest sagnomspundne klub i Aarhus' historie. Der er hverken tale om 'GF eller Fremad. Der er tale om en klub med det bedste navn nogensinde: FC Kammeraterne. Men hvor er klubben blevet af? Hvis man kigger på nettet er der stort set intet fornuftigt info at finde, blot en masse oversigter over kampe, som, vi kunne jo kalde dem Aarhus' FCK, har spillet. Det skal være lyv! AITMOOS er på sagen.

- Denne sag pirrer mine sanser, Watson. En fodboldklub kan ikke bare sådan forsvinde fra jordens overflade! Nej, der er mere på spil her. Jeg må udvide min bevidsthed for at finde svaret. Til opiumsbulen!

Først lidt baggrundsinfo. FC Kammeraterne var et integrationsprojekt fra Gellerup, som havde fået ry for at være et belastet område. Klubben blev stiftet i 1983. "Kammeraterne" havde hjemmebane på Tovshøjskolen, et sted som udeholdene frygtede, det var en sand heksekeddel.

Stemning på Kammi'ernes hjemmebane: der er ensrettet, fordi resultaterne kun gå én vej, en hjemmesejr! Klap klap klap klap!

FC Kammeraterne var et frygtindgydende hold, på godt og ondt. Holdets spillere spillede alle sammen lige som Ronaldinho, med vilde driblinger. Til gengæld var de også kendt for at gå lidt hårdt til modstanderholdets spillere, f.eks. at kalde folk med kort hår for "nazi". Det gav dem et lidt blakket ry, som man kan se af disse debatindlæg fra nettet (klik for fuld størrelse):

 ("FC Hjemmedrenge", ikke noget dårligt bud. Men hvad så, når man spiller på udebane?)

Det startede ellers så flot for klubben. I 1999 fik formand og stifter af klubben, Per Secher, den fornemme "Laudrup-pris", som han dog måtte dele med René Henriksen, også kendt som "den hvide etiopier". En stor anerkendelse.

To år efter blev der endda lavet en dokumentarserie i tre dele, som blev sendt på DR. Denne serie, med den dragende undertitel "På udebane i eget land", har AITMOOS dog desværre ikke kunnet støve op, trods en ihærdig og utrættelig indsats i form af en Youtube-søgning.

Tingene kørte altså tilsyneladende på skinner omkring årtusindskiftet. Men hvad skete der med klubben? Hvor blev den af? Få den rørende og spændende forklaring i næste og sidste del af Mysteriet om FC Kammeraterne. Kun her på bloggen! (Nu ikke noget med at søge på Google og snyde foran).