Den sande historie om et pakkebud

For mange måner siden modtog AITMOOS-redaktionen et anonymt tip fra den faste læser "Anonym". Det drejede sig om en artikel fra Stiften om et pakkebud, som i frustration over sin upålidelige scooter satte ild til selvsamme scooter. "Haha, god historie," tænkte vi her på redaktionen. Men snart gik det op for os, at der måtte ligge noget andet bag. Efter en månedlang, intens research kan vi derfor præsentere den autentiske fortælling om, hvad der i virkeligheden skete. Den kommer her:

 Historien starter med, at den unge mand, som vi vælger at kalde "Jimmy", kom kørende afsted på sin scooter. Han var godt tilfreds. Han skulle ud med pakker.

 

- Ja tak, lige ned igennem Busgaden, så er vi der. 

Det gik sådan set meget godt. Lige indtil der skete det, som der så ofte gør, at "Jimmy" simpelthen blev for mad. Han kørte alt for vildt, og scooteren røg ind under en varevogn, så pakkerne blev kvast.

 Bummer, man.

 

Efterfølgende var han ret bitter over det, der var sket, og derfor kørte han ned til Åen og surmulede i    regnen.

 - Lort. Kunne godt bruge en Guinness nu. 

Vi kender det alle sammen. "Fuck det, jeg tager i byen," tænkte han, og så tog han på SH og købte indtil flere rør.

Some might say
we will find a brighter daaaay ...

 

Næste dag havde han ikke overraskende tømmermænd. "Jimmy" var træt af sit job som pakkebud. Han gad faktisk ikke mere.

 

"Årh, det lort. Jeg siger op," tænkte han.

 

 Derpå gik han op til sin overraskede chef og sagde op.

- You can take that mail and that franking machine and all that other rubbish I have to go about with
and you can stuff 'em right up your arse!

 

Da han havde sagt op, ville han en tur til stranden for at klare sit hoved. Han ville egentlig have været ude ved Egå Marina, men han nøjedes med at tage en tur til Den Permanente, der som bekendt er Aarhus' svar på Brighton Pier. Han kørte dog forkert ved Grenåvej og måtte derfor spørge om vej.

- Ey, hva' så? Hva' vej ligger Den Permanente?
- Er du dum eller hva'? Det ligger neden for Risskov!
- Okay, tak.

 

Så kørte han ned til Risskov.

 

- Aaah ja, ud til skrænten, så jeg kan se havet og Den Permanente!
 

Skæbnen ville dog, at "Jimmy" ikke kunne få sin scooter ned ad den meget lange og smalle trappe, der leder ned til Den Permanente. Den var aaaalt for stejl. Derfor tog han en resolut beslutning og kylede scooteren ud over skrænten.

- Fuck det lort, mand.

 

"Jimmy" indså dog hurtigt, at det var dumt gjort, men det var der ikke noget at gøre ved. Han gik ned ad trappen for at købe en is, der kunne dulme hans tømmermænd.

 

 - Neeej, så har ishuset lukket. Udtur.

 

Så gik han ind til Aarhus igen.

 

- Så går jeg hjem Jeg går. Hej.  

 

Men vi kender det som sagt alle. Man er egentlig på vej hjem, men man får alligevel lige lyst til at snuppe en enkelt kold. Således også vort unge pakkebud. Den stærke aften sluttede af med, at det unge pakkebud tog en tur på Sway. Jimmeeeeey!

Og det var altså den ægte, virkelige historie om, hvordan pakkebudets scooter brød i brand. Selv tak. I sender bare Cavlingprisen med pakkebud.

Til minde om: Gøglerskolen

 I mange år var der en enkelt beklædningsgenstand, som lå øverst på ønskelisten for alle, der var en del af det aarhusianske punkmiljø i 90'erne. Glem alt om nittebælter, piercing i øjenbrynet eller sorte, udtrådte militærstøvler fra Army Store. Det mest eftertragtede, du overhovedet kunne gå rundt med, når du skulle sidde og drikke dine Aldi-øl nede ved Trappen nede ved åen, eller når du skulle på Æsken, var: den mytiske hættetrøje, hvor der på ryggen stod slet og ret: Gøglerskolen.

Hættetrøjerne var sandsynligvis af mærket Fruit of the Loom. Hvis du nogensinde har ejet en band t-shirt, har den med al sandsynlighed været af dette mærke. 

Skolen startede i 1989: "Nogle af bz'erne gik på Gøglerskolen dengang. De var der bare ikke, fordi de var til demonstrationer. På Gøglerskolen lærte de ellers, hvordan de skulle undgå konfrontationer under demonstrationerne. De kunne jonglere med kegler i stedet for at kaste med lokummer," som en underviser kan fortælle. Ved hver eneste koncert på Musikcaféen, i Børnenes Hus eller lignende kunne man være sikker på, at lydmanden og en stor del af publikum bar en sådan hættetrøje. For eksempel skrev Information om en koncert med gøglerbandet Oh No Ono i 2005: "Meget passende bevægede en fyr, med det lange hår fyldt med åbnemekanismen fra dåseøl, og iklædt en hættetrøje med ordet Gøglerskolen trykt på ryggen, sig længere og længere op foran."Ja, meget passende.

 

Ah ja, man husker det jo fra sine egne glade dage. Altid var der en gøgler af guds nåde, der gik rundt i demonstrationerne og jonglerede med kegler eller spillede djævlespil. Eller pustede med ild sågar. Vildt uhyggeligt, når man sad til et politisk landsmøde ude i Viby et sted og havde røget en dyrepasser fra Københavns hjemmedyrkede, økologiske pot. Har jeg hørt.

Desværre kan man vist ikke få fingre i en af de lækre trøjer længere. Men det kan kun være et spørgsmål om tid, før der er en designer, der laver et genoptryk. Hvis Punk Royal kan komme tilbage, så kan Gøglerskolen også.

Tak

Martin. Aarhus elsker dig.
<3

Sommer.Chillout.Aarhus.Noller.

Okay, bloggen har ligget stille i lang tid. Og hvor blev det lovede indlæg om den "overraskelse i ærmet", som der blev lovet helt tilbage i juni? Får vi se? Vi får se. Foreløbig kører AITMOOS videre med succestemaet om mode i Aarhus. Via Soundvenue. Det glitrede modeblad, der dækker sin hyperkapitalistiske dagsorden ind under en stadigt mere intetsigende musikdækning, har igen været en tur i Aarhus og se på "street style". Denne gang i forbindelse med et arrangement, der bar det mundrette navn "Sommer.Chillout.Aarhus." Ja da! Det er altså Danish For Progress så det basker.

Og ja, der står "Summer". Det er vel Danish for progress, ikk'?

Anyways. Soundvenue tog ud og tjekkede streetstyle ud. "Stemningen var god og gæsterne var skarpt klædt". Det er der kommet en usædvanlig stærk feature ud af. Vi bringer nogle af højdepunkterne. 

 

  

Det er som sagt en ufatteligt stærk minireportage, hvor billederne taler for sig selv, men der er dog også tekstlige guldkorn at finde. F.eks. "Jeg synes, at mangler meget af sådan noget her i Aarhus i forhold til København" og "Jeg synes, det er helt fantastisk, fordi der er nogle superseje fyrer tilbage i Aarhus, som laver det her." Det synes AITMOOS også. Det' da helt sikker'. 

Se hele tingen her.

På druk i Aarhus - Arnbitter

Af og til sker der det, at man opdager noget, som er decideret mindblowing. For eksempel, når man opdager, at den hæderkronede bitter Arnbitter stammer fra ... Aarhus! Oh yeah... that's right!

Læg mærke til, hvordan sloganet "The true spirit of Aarhus" spiller på både ånd og spiritus ... Ge-ni-alt! Hvor var de reklamefolk henne, da man fandt på "Danish for progress"? Og sprogforvirringen er ren The Julekalender. Stærkt!

Den bitre drik, som ifølge producenten kan spores tilbage til "engang i 60erne", er en "bitter i særklasse på 50% vol, som sammen med særligt udsøgte urter tilsat alkohol & blandet efter en hemmelig recept er med til at give ARNBITTER sin helt specielle styrke, karakter & smag". 

Rygtet siger, at Arnbitter fik sit navn, fordi opfinderen blev spurgt "Er'n bitter"? Dette rygte har AITMOOS dog ikke kunne bekræfte.

Arnbitter "vandt guldmedalje i 1970, ved den internationale vin & spiritusudstilling i Rotterdam. Arnbitter fik sølv ved The International Wine & Spirit Competition 2005 i London". Hmm, sølv. OK, men selvfølgelig lidt bittert.

Denne opdagelse får pludselig det hele til at gå op. Aarhus-sættet! Så er det derfor, det består af Ceres og en Arnbitter. Duh. En kold og en bette skarp. Det er sgu da gadesprog, mand!

Man kan få sig et Aarhus-sæt på adskillige brune værtshuse i byen, men som det fremgår af nedenstående annonce af "Meter Pikkelsen" (hohohohoho, byttet rundt på forbogstaverne!), kan man også få den natklubben på Store Torv:

"Keep it real Århus;-)!"

 

Efter sigende skrev Paul Weller dette hit efter en våd nat i Aarhus, hvor han hamrede adskillede Aarhus-sæt sammen med "den gamle mod".

Weller (tænker): - Årh, jeg har det ringe. Skulle ikke have drukket så mange Aarhus-sæt. 

Og husk, at det udtales "bitter" med [i], ikke med [e], som københavnerne siger det. B[i]tter, [e]kk'å?

The Who i Den Gamle By

Rolig nu. Der er desværre ikke tale om at The Who spiller i Den Gamle By. Til gengæld er det lykkedes museet at få fingre i en sjælden piratoptagelse af The Who’s koncert i Vejlby-Risskov Hallen fra september 1970. Som AITMOOS tidligere har fortalt spillede ikke blot The Who, men også Rolling Stones og Jimi Hendrix i Vejlby-Risskov Hallen i selv samme måned. Det var dengang Århus var stor nok til at arrangere koncerter, som man nu må til Herning for at se.

 

- Har I hørt det? Man kan høre Who-koncert i Den Gamle By...!

Koncertoptagelsen bliver spillet som baggrund til udstillingen ”My Generation” om rockmusik og LP-covers fra 1965-74. Den vises i Pavillonen i Den Gamle By. Det skal AITMOOS ind og se. Hvis du tager derind møder du sandsynligvis en mand der går under kælenavnet "Den gamle mod". Han kan fortælle dig masser af røverhistorier og hvordan det var at være mod-revivalist sidst i 70erne og være inde og se The Who-filmen Quadrophenia. Eller Er du gal, mand som den jo hed på dansk.

 
- Århh... jeg er gammel mod!

Så på med parkaen (eller skulle jeg måske nærmere sige din frynsede læderjakke?) og dit target badge, ind og se The Who i Den Gamle By. Nedenfor er en smagsprøve på hvordan det kan have lydt i Vejlby-Risskov Hallen i 1970.