Viser opslag med etiketten hadets by. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hadets by. Vis alle opslag

tirsdag den 27. maj 2014

Dansktopdrama i Aarhus

Der er mega beef på den aarhusianske dansktopscene! Som mange måske ved, så stammer både Richard Ragnvald, som tidligere har optrådt (get it?) på bloggen, og Birthe Kjær fra Aarhus. Så burde alt være godt, tænker man. De kommer fra samme by, har samme musiksmag og nogenlunde samme stampublikum. What's not to like?

- Spil noget fucking dansktop, mand! Noget fucking dansktop!!

Det er en kendt sag, at "Mad" Richard Ragnvald har et personligt venskab med Pia Kjærsgaard, hvad man ved selvsyn kunne konstatere i 1997. På Dansk Folkepartis årsmøde det år, hyldede Richard den dansksindede partileder ved at synge en ændret version af sit største hit, "Kære lille mormor". Teksten blev ændret til "Kære lille Pia, kære lille Pia, tillykke med dit parti", som blev sunget for en smigret lille Pia. Heavy lyrics, man. Det kom dog til at koste Richard dyrt. Folk ringede efterfølgende og aflyste ellers planlagte jobs. "Jeg mistede jobs for omkring 1 million kroner. En overgang var jeg simpelthen bange for, at det ville koste mig karriere, fordi jeg troede, at der ikke ville være nogle jobs at få," har han udtalt til bladet HER og NU.

- Hvaaa', Pia-mus, tror du, du kan få mig på Finansloven?
- Vi får se, du, vi får se. Vi skal lige finde nogle flygtninge at sende hjem først, så finder vi nok ud af noget...

Det var dog ikke det eneste, Richard kom ud for: "Jeg har været udsat for nogle ubehageligheder. Jeg kan blandt andet huske, at jeg i Nordsjælland fik kastet æg og øl på mit tøj". Og her troede man, at de kun drak rødvin i Nordsjælland. Der kan man bare se!

Nu kan man så læse i magasinet Atlas, at Ragnvald mener, at det er Birthe Kjær, der står bag den hetz, som sangeren blev udsat for efter "Pia-gate". Richard tager over: "Det viste sig så, at det var Birthe Kjær [der stod bag], og vi hilser kun overfladisk på hinanden i dag. Vi kommer begge fra Aarhus og sådan, men det der, det giver jeg overhovedet ikke noget for," fortæller Richard Ragnvald, uden at uddybe eller begrunde beskyldningerne. Koldt. Birthe Kjær afviser dog pure, at Richards anklager har noget på sig: »Jeg kunne da aldrig drømme om at blande mig i, hvad en kollega foretager sig – om han synger for den ene eller den anden, kommer da slet ikke mig ved. [...] Men det har absolut intet på sig. Men det forklarer mig så, hvorfor jeg har følt en vis kulde, når jeg har mødt Richard ude på festpladserne,« fortæller hun.


Ouch! Saftig historie, der. Birthe Kjær mente det åbenbart bogstaveligt, da hun sang den der med at male byen rød. Vildere, Aarhus-dansktop, vildere! Det er ren Wig-Wam.

onsdag den 31. juli 2013

Mågeskrig del 2

Ja. Så er den gal igen. Mange af de seneste indlæg har handlet om begivenheder, hændelser eller lignende, som først er blevet breaket her på bloggen, for siden at blive taget op af andre medier. Nuvel, det hele skal ikke gå op i ophavsret eller efterabning. Og man kunne måske spekulere i, at dette var grunden til, at der næsten aldrig bliver skrevet nye indlæg? Eh? Eller er det bare, fordi AITMOOS-redaktionen simpelthen ikke har føling med, hvad der sker i Aarhus? Svaret blæser i vinden.


For næsten tre år siden, i september 2010, bragte AITMOOS historien om, at aarhusianerne var trætte af at høre på mågernes skrig og skrål. Du kan læse historien, som i øvrigt blev bragt i Stiften (siden hvornår har der nu været noget galt i at finde inspiration andre steder fra?), her, men på grund af Stiftens deroute, har de valgt at blokere for alt tidligere indhold. Tilføj dertil spærrede Youtube-klip, og du sidder tilbage med et lidt tamt indlæg. Hell, man kan ikke engang læse artiklen om den sensationelle gråvingede måge på Aarhus havn! Altså bortset fra på AITMOOS.

Både fattigt og nærigt. Og hvad helvede er "KlubØstjylland" for noget?
 
Ikke desto mindre har nogle bindegale aarhusianere læst dette indlæg (jo, de har!), og besluttet sig for at jage mågerne ud af Aarhus. De kalder initiativet: "Mågerne ud af Aarhus". De har tilsyneladende fået vind i sejlene (eller skulle vi sige "luft under vingerne"? Wuuup!) på noget, der hedder Facebook, hvor de skriver: "Siden er oprettet for de tusinder af mennesker, der i foråret og sommerhalvåret føler sig generet af måger i Aarhus. Måger der forstyrrer nattesøvnen med skrig og skrål, måger der sviner og river skidt op af skraldespandene." Hadefuldt. De har endda også startet en underskriftindsamling. Cutting edge!

 - Yikes! ... skrååååårk!

Nu skal mågesagen så tages op i byrådet. For en gangs skyld tager AITMOOS parti med De Konservative, som mener, at "hvis man vælger at flytte til en havneby, må man acceptere, at måger er en del af pakken", som et Konservativt byrådsmedlem, med det usandsynlige burgøjsernavn Niels Christian Selchau-Mark, siger. En usandsynligt flot fyr, i øvrigt. Niels Christiaaaaaaaaan!

- Jeg har rigdom, succes, good looks... Jeg bor i en havneby! Hey, jeg kan leve med de måger, ik'å?

Aarhus har længe været kendt som "hadets by", men er det ikke snart ved at være nok nu? Skal folk nu flytte ud af byen til øde egne, som Lystrup eller Tranbjerg, fordi, de ikke kan holde det ud? Det kan ikke passe! Allerede for tre år siden skrev AITMOOS, at mågen er Donovans totemdyr, og derfor bør behandles med respekt. Det har mågehaderne bare glemt at læse. Fuck dem.

Autentisk billede fra mågedemonstration i Aarhus