Viser opslag med etiketten guldsmedgade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten guldsmedgade. Vis alle opslag

tirsdag den 28. januar 2014

Aarhus-mode

Hvor går du hen, når du skal shoppe i Aarhus? Et af de første indlæg på bloggen rettede fokus mod Aarhus' måske fashion hot-spot numero uno, Fatme! Hvor du kunne få hjemmesyede bukser uden lommer, partisantørklæder med duft af røgelse og gamle somali-suits med tre knapper. Høj klasse. Men ak. Hverken butikken eller indlægget er noget værd den dag i dag. Det var ellers en mega fed boutique.

Autentisk billede af en aarhusiansk kvinde, som næsten kun kan være Tina Dickow, der er på vej ned for at shoppe i Fatme i selskab med en lækker italienerfyr. Hot!

Nå, men når nu, der hverken eksisterer steder som Boutique Fatme eller Hafnia-Arkaden længere, så må man jo ty til andre orakler for at få kendskab til Aarhus-moden. Her kommer københavnermagasinet om mode og musik, Soundvenue, ind i billedet.

 
Soundvenue har tydeligvis ladet sig inspirere af det aarhusianske komikerpar, Finn Nørbygaard og Jette Torps show "Musik & Fis", da de skulle finde på deres slogan. Rygtet lyder endvidere, at magasinet en kort overgang overvejede at kalde deres slogan for "Musik og dyr".

Magasinet  har været en tur i "Smilets By", som de har fundet ud af, at Aarhus engang blev kaldt, og spurgt en række nyrige overklasse-aarhusianere om det "sejeste modespot" i Aarhus. Vi bringer her nogle af svarene:
BANG!
WUTJAH!
AIGHT!
U MAD BRO!
   
SHIT JUST GOT REAL!
  
YOU SO CRAZEH!

50% svarer altså i den ene eller anden form "Latinerkvarteret". Hvor overraskende! I det mindste nævner de ikke Solid!, hvor man ellers kan få nogle t-shirt med noget fedt print. Dog er Latinerkvarteret angiveligt ikke det eneste sted, man kan spotte sej mode:
 
 Eller som en anden formulerer det:

"Verdens mindste storby", indeed. Hvis du selv vil spotte den "fedeste street style", så tjek det ud her. Det er cirka lige så dumt, som det lader til at være.
- Aarhus-mode? Hvorfor spurgte I ikke bare os?

søndag den 15. august 2010

Guide til Århus: Guldsmedgade

For nylig var vi på besøg i Latinerkvarteret. Tæt på ligger en af Århus' mest legendariske gader. Guldsmedgade. Du har nok tit studset over navnet, som er opstået af at mange guldsmede boede i gaden i middelalderen, da Århus hed Aros. Ikke guldsmede som i insekter, men guldsmede som i smede der smedjer i guld. Så fik vi det på plads.

What, lå der en Fona i Guldsmedgade dengang? Åbenbart...

Guldsmedgade blev anlagt for at skabe forbindelse mellem Lille Torv og Klostergade. Så kan du komme direkte fra en druktur nede ved Åen hen til Heidi's, Sams eller Social Club uden at skulle gå en kæmpe omvej udenom. Det har mange nydt godt af siden.

Du kender sikkert dens shawarmabar nede mod Lille Torv. Sandsynligvis har du stået her i en brandert og blevet spurgt "Shawarma?" og svaret "Nej, stor falafel". De mange omkringstående kigger vantro på dig, tænker "Falafel? Hvad er det for noget?".

Det var her en ung mand, efter at have modtaget en god karakter på HF, ville fejre det med en shawarma. Han kom gående ind, glad og med næsen i sky, og overså dermed den lem midt på gulvet der var åbnet ned til et kælderrum. Den unge mand faldt ned i hullet og slog sig en smule, men fik en gratis shar som trøst. "Så snakker vi ikke mere om det, habibi".


Gaden er især berømt på grund af dens Føtex, som var Danmarks første. Vi husker hvordan Herman Salling fik visionen om en kæde af supermarkeder. Her skulle man kunne købe både devarer og Textiler. Ergo slog Føtex dørene op i Guldsmedgade i 1960, og den dag i dag kan man stadig købe billige øl man kan slæbe med ned til Åen.

Åbningsdag i 1960

Det er imidlertid ikke let at holde styr på gadens mange forretninger, som traditionelt set ofte skiftes ud. En ting den især er kendt for er dog dens mange osteforretninger, som spreder den liflige duft af tør og harsk ost ud i de århusianske næsebor. Hvem har ikke ligget med tømmermænd på gulvet i en lejlighed oven på en af ostehandlerne og haft psykedeliske ostemareridt i sommervarmen på grund af den stærke lugt.