Viser opslag med etiketten kommentarer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kommentarer. Vis alle opslag

tirsdag den 8. marts 2022

Rest easy, isenkræmmer

Redaktionslokalet på Stiften en onsdag formiddag. Stiften-koppen er halvt fyldt med lunken Peter Larsen-kaffe. Der er stille. En journalist sidder halvhjertet og bladrer Aarhus Onsdag igennem. Og så pludselig: Journalisten spytter den lunkne kaffe ud af munden og stirrer vantro ud i redaktionslokalet: "Hva' satan?! Schouby?! Har du hørt det? Isenkræmmeren på Trøjborg lukker!"


Efter 91 år lukker isenkræmmeren, som AITMOOS (naturligvis) allerede beskæftigede sig med i 2010, da vi bragte den vel nok definitive guide til Trøjborg, hvilket medførte udokumenterede påstande om nethandel, dårligt arbejdsmiljø og mobning i kommentarsporet. Samt en ivrig robot, der ville elske at gå til Trøjborg. Ild i bloggen!


I stedet rykker der angiveligt en "international kæde" ind. Lige hvad Trøjborg mangler. Slut med at bruge dine surt tjente lommepenge på en julegave til din syv år ældre kusine, som, når hun pakker den Disney-porcelænsfigur til 80 kroner (det svarer til 128 kroner i dag ifølge oldmoney.dk), som du gerne selv ville have haft, ud, slår en hånlatter op og udbryder: "Hvad skal jeg bruge den til?" I stedet kan du nu sikkert bruge de 80/128 kroner på en lunken café latte eller på en slatten Fruit of the Loom t-shirt lavet af slaver i Bangladesh. Trøjborg bliver aldrig det samme igen. Sæt de mange dannebrogsflag, der vajer over butikkens monumentale facade, på halv, og afspil absurd højt sørgemusik i halvtagets indbyggede højtalere. Sov godt, isenkræmmer.

onsdag den 9. august 2017

Kommentarer: En kommentar

Vi kender det alle. Du har postet et sjovt billede på Insta, tweetet en genial kommentar, måske skrevet et rammende og grineren blogindlæg om din barndomsby, som måske er indforstået, men dog almengyldigt. Og så sætter du dig i sofaen og venter, mens du forestiller dig alle de dejlige kommentarer fra bloggens mange læsere. Og du venter. Og du venter.


En af bloggens faste læsere har nu gjort AITMOOS-redaktionen opmærksom på, at det kan være svært at komme til at kommentere. Det er simpelthen for svært at logge ind. Derfor måtte han opgive at kommentere på det forrige comeback-indlæg. Ak. Ikke engang bloggens faste læser "Anonym" kommenterer længere.

Er det nu slut med kommentarerne? Ingen ved det. Men du skal ikke snydes for nogle af de bedste kommentarer i bloggens levetid. De følger nedenfor, og nu med ekstra kommentarspor. Enjoy!

 Det startede så godt. Her er der noget så sjældent som hele to kommentarer til et af de populære "På druk i Aarhus"-indlæg. Denne gang om Blå Cola.



En klassisk, men dog noget obskur kommentar fra den legendariske "Anomym" til et indlæg om Erling Bundgaard. Ingen ved i dag, hvad der skete "ten yeaars agooo" for over syv år siden.

 Se, den her er pinlig. Indtil i sidste uge havde ingen fra AITMOOS-redaktionen bemærket denne kærkomne kommentar fra Garabets familie. Garabet var ejer af den legendariske C.C. Kiosken. Vi siger forsinket tak for kommentaren og hylder Garabet.


Et af de mest populære indlæg i bloggens levetid var den omfangsrige og definitive Guide til Trøjborg. Her er det en anden "Anonym", der kommenterer den mere kendte "Anonyms" kommentar om arbejdsmiljøet hos Trøjborg Isenkram. En særdeles stærk kommentar.

 Åh, ja. Whittaker. Endnu en legendarisk læser af bloggen. Her har han kommenteret et billede i indlægget om Egå Marina. Nogen, der ved, hvor Whittaker er i dag? Skriv en kommentar!
Nå, nej, det kan man jo ikke ...