Vadestedet

Går man i dag en tur ned omkring Magasin og Åboulevarden i Århus vil man sandsynligvis komme forbi Vadestedet. Dette refugium midt i midtbyen med caféer og restauranter hvor du kan få dig en fadøl til 56 kroner.

Helt tilbage i vikingetiden hvor Århus hed Aros sejlede vikingeskibe op gennem åen hvor vadestedet ligger, op til Immervad. I takt med udviklingen og industrialiseringen blev åen dog mere og mere nederen at lugte til og kigge på og derfor besluttede man at asfaltere hele lortet så der kunne køre biler i stedet for. Right on!

Åboulevarden i 1950'erne

Efterhånden begyndte folk dog at blive trætte af alle de biler og snakken begyndte at gå om at trylle åen frem igen. Endelig i midten af 90'erne blev asfalten hevet op og det der først blev kendt som "Den spanske trappe" blev bygget. Senere blev det dog omdøbt til "Vadestedet" via en afstemning, da der vist nok allerede var noget der hed den spanske trappe.

Der gik ikke længe før især de unge århusianere tog stedet til sig. Punks kom slæbende med Krudtugler fra Aldi i Grønnegade og de lidt rigere børn købte bajere i Føtex i Guldsmedgade. Hver mandag om foråret var der godt fyldt op med konfirmander med blåt hår og plastikhammere der lokkede de allestedsnærværende flaskesamlere med deres pant, "kom her, du må godt få min flaske", for derefter at tyre den ud i åen. Af og til var nogle af de andre gæster nødt til at true konfirmanderne med at smide dem i åen hvis de ikke stoppede med det pjat.

- En Ceres fad, tak
- Ja, 56 kroner, tak

Alt er dog ikke fryd og gammen. Ved midnatsåben, jazzfestival eller Festugen er der ofte slåskamp på stedet fordi folk fra forstæder som Trige, Tilst og Lystrup kommer til byen for at slå på tæven. Ydermere har man kunnet læse om problemer med psykisk syge der hærger stedet. En kvinde der hiver sit tøj af og tisser lige foran spisende gæster. En mand der løber nøgen op og ned langs Åboulevarden, mens han råber og skriger. For ikke at tale om den tidligere på bloggen omtalte kvinde med cigaretter i ørerne:

"Andre - sanseløst påvirkede af euforiserende stoffer eller alkohol - går rundt med cigaretter i ørene (sic), vælter borde og opfører sig truende". Ingen nævnt, ingen glemt.

"Ham, der tager tøjet af, er ikke aggressiv, men han kan virke meget anstødelig. Han løber nøgen op og ned langs åen, mens han råber og skriger"

Ja, der er altid garanti for underholdning når man tager et smut forbi Trappen, Åen, Vadestedet eller hvad du nu kalder den. Det er da også blevet et af de helt store brands når Brian Steen skal forsøge at lokke udenlandske profiler, som for eksempel Nando Rafael, til AGF:

- Det er jo lidt overraskende, når man går nede ved åen i Århus. Jeg var sikker på, at det ville stå på samtlige sider, men jeg tænkte bare okay, det er jo en mørk spiller, der er jo ikke nogen, der kan se, hvem det er. Jeg var jo også nødt til at vise ham åen, fortæller Brian Steen Nielsen.

Så hold godt øje næste gang du går nede ved åen en mørk aften, det kan være du ser BSN gå rundt med en mørk spiller som du ikke kan genkende fordi der er så mørkt.

Bye bye Nando

Ak, ak, ak. Der var en gang hvor jeg skadefro hånede finanskrisen. Dengang det var Stein Bagger, Finn Nørbygaard (fra Århus) og følelseskolde ejendomsmæglere det gik ud over. Nu har det imidlertid bidt mig i rumpen som dårlig karma: AGF har udlejet Nando Rafael til en tysk no-name 2. bundesligaklub (havde det så bare været Tennis Borussia Berlin - men ak, nej).

Åh, jeg husker hans debutkamp for AGF hvor han scorede mod Brøndby. Jeg var derude og jeg græd næsten af glæde.



Og hvem husker ikke pokalturen til Avarta hvor Nando startede på bænken og kom ind og afgjorde kampen og jeg råbte hans navn igen og igen så det gav genlyd helt over i spillertunnelen som lignede et spildevandsrør - jeg følte mig som en voksen teenagepige til en koncert med Backstreet Boys. Men de dage er forbi nu. Finanskrisen har talt og taget Nando fra mig. Jeg vil aldrig glemme dig.

"Blikket i øjnene, det faste håndtryk, den positive væremåde og ydmygheden..."