Viser opslag med etiketten claus elgaard. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten claus elgaard. Vis alle opslag

onsdag den 8. juni 2011

På druk i Aarhus: Hurtige fadøl!

Hvem har ikke prøvet det. Man står i kø, måske til en halfest i Skæring, måske på et fodboldstadion, og venter på at komme til at give 60 kroner for en 4 cl. fadøl. Det tager en evighed at skænke øllene op. Men en opfinder fra Aarhus har løsningen. Turbo-fadølsanlægget som kan skænke seks øl på seks sekunder. Den tager vi lige igen. Seks øl på seks sekunder! Ikke siden "røret" på Sherlock Holmes Pub har man set noget lignende.

På Heidi's:
- Fem fadøl, ta... jamen. Jeg har jo blot lige bestilt dem!

Intet mindre end revolutionerende, og ikke overraskende at det er en aarhusianer der står bag opfindelsen. Allerede i september 2009 kunne du se Claus Elgaard berette om opfindelsen i TV2 Østjylland, ellers kan du se det her.

- Ooooh, det ser satme godt ud, det der!

Nu er fadølsanlægget så kommet på Communale, bedre kendt som NRGI Park. Det fik taget sin mødom i kampen fredag den 20. maj 2011 mod Næstved, men fans'ne var så mad efter at drikke fadøl at maskineriet brød sammen. Ak. De gyldne dråber fra Royal Unibrew dryppede ned som guddommelig regn.

- Slurp slurp slurp

Du kan se det hele i indslaget her nedenfor. Drik, drik, drik, drik, drik! (Lad dig ikke skræmme af den Silkeborg-fan i starten af indslaget, han forsvinder hurtigt igen).


fredag den 30. juli 2010

Elgaard går

Som man måske kan huske kunne AITMOOS tidligere i år fortælle den uhyggelige historie om hvordan eksil-københavneren Claus Elgaard på et tidspunkt var besat af spilledjævlen. Hans redning blev TV2 Østjylland i Skejby ved Århus, hvor han kastede noget kærkomment stjernestøv over den ellers lidt støvede nyhedsdækning. Nu er ballet dog forbi. Festen er slut. Terningerne er kastet, om man så må sige. Puks bror forlader skærmen for foreløbig sidste gang.

"So long, Århus"

Nu bekymrer du dig sikkert over hvad Claus nu skal lave fremover. Nu ryger han vel ikke lige lukt tilbage i spilledjævlens kløer? Bare rolig, kære læser, Claus har allerede gang i et nyt projekt.

"Så jeg starter ikke på bar bund, og vi har gang i et scoop, som hedder Funrace.dk. Det handler om, at firmaer kan købe sig ind på Løvelbanen ved Viborg og køre i 12 biler. Omkring det har vi et tip-top setup", udtaler han til Stiften. Det lyder som et kanon projekt. Held og lykke, Claus. Og fortsat godt Viborg.

Her kan du se den sidste udsendelse med Claus.

tirsdag den 26. januar 2010

Afsløring: TV2 Østjylland-vært besat af spilledjævlen!

Vi var mange der studsede første gang man så Claus Elgaard som vært på TV2... Østjylland? Den gamle champ fra TV2 Sporten. Puks storebror. Hvad lavede han i Århus? Rygterne føg omkring. Var Claus synsk? Kunne han forudse et snarligt mesterskab til AGF og ville derfor være på forkant med situationen og bosætte sig i smilets by?

Nu viser det sig imidlertid at Claus har båret rundt på en grusom hemmelighed. Han har været ludoman. Det fortæller han i en ny bog som udkommer i dag. Det er ikke småting der kommer på bordet. En bodypaintsession i Føtex i et desperat forsøg på at tjene penge. En ekskæreste der prøvede at dræbe ham med en hvid Opel Kadet. Eller dengang ham gamblede under et direkte tv-interview med racerkøreren Nicolas Kiesa, som du kan se Claus fortælle om her.

"Så ryger jeg på Rouletten"

Det lyder på mange måder vanvittigt og AITMOOS' redaktion har da også besluttet ikke at læse Elgaards bog. Det lyder ganske enkelt for uhyggeligt. Som manden selv siger: "Jeg er faktisk så skræmt, at jeg ikke tør læse bogen igen". Desuden har en grundig research vist at Claus rent faktisk bor i Vejle. Ligger det overhovedet i Østjylland?

"Åh hå hå, Claus, min dreng..."

Ligger du inde med billeder fra da Claus blev bodypainted i Føtex i Svendborg? Post dem her på bloggen!