Dansktopdrama i Aarhus

Der er mega beef på den aarhusianske dansktopscene! Som mange måske ved, så stammer både Richard Ragnvald, som tidligere har optrådt (get it?) på bloggen, og Birthe Kjær fra Aarhus. Så burde alt være godt, tænker man. De kommer fra samme by, har samme musiksmag og nogenlunde samme stampublikum. What's not to like?

 

- Spil noget fucking dansktop, mand! Noget fucking dansktop!!

Det er en kendt sag, at "Mad" Richard Ragnvald har et personligt venskab med Pia Kjærsgaard, hvad man ved selvsyn kunne konstatere i 1997. På Dansk Folkepartis årsmøde det år, hyldede Richard den dansksindede partileder ved at synge en ændret version af sit største hit, "Kære lille mormor". Teksten blev ændret til "Kære lille Pia, kære lille Pia, tillykke med dit parti", som blev sunget for en smigret lille Pia. Heavy lyrics, man. Det kom dog til at koste Richard dyrt. Folk ringede efterfølgende og aflyste ellers planlagte jobs. "Jeg mistede jobs for omkring 1 million kroner. En overgang var jeg simpelthen bange for, at det ville koste mig karriere, fordi jeg troede, at der ikke ville være nogle jobs at få," har han udtalt til bladet HER og NU.

- Hvaaa', Pia-mus, tror du, du kan få mig på Finansloven?

- Vi får se, du, vi får se. Vi skal lige finde nogle flygtninge at sende hjem først, så finder vi nok ud af noget...

Det var dog ikke det eneste, Richard kom ud for: "Jeg har været udsat for nogle ubehageligheder. Jeg kan blandt andet huske, at jeg i Nordsjælland fik kastet æg og øl på mit tøj". Og her troede man, at de kun drak rødvin i Nordsjælland. Der kan man bare se!

Nu kan man så læse i magasinet Atlas, at Ragnvald mener, at det er Birthe Kjær, der står bag den hetz, som sangeren blev udsat for efter "Pia-gate". Richard tager over: "Det viste sig så, at det var Birthe Kjær [der stod bag], og vi hilser kun overfladisk på hinanden i dag. Vi kommer begge fra Aarhus og sådan, men det der, det giver jeg overhovedet ikke noget for," fortæller Richard Ragnvald, uden at uddybe eller begrunde beskyldningerne. Koldt. Birthe Kjær afviser dog pure, at Richards anklager har noget på sig: »Jeg kunne da aldrig drømme om at blande mig i, hvad en kollega foretager sig – om han synger for den ene eller den anden, kommer da slet ikke mig ved. [...] Men det har absolut intet på sig. Men det forklarer mig så, hvorfor jeg har følt en vis kulde, når jeg har mødt Richard ude på festpladserne,« fortæller hun.

Ouch! Saftig historie, der. Birthe Kjær mente det åbenbart bogstaveligt, da hun sang den der med at male byen rød. Vildere, Aarhus-dansktop, vildere! Det er ren Wig-Wam.

Guide til Aarhus: Klostertorv

Vi husker alle, hvordan Pizza Hut lukkede. Dets spøgelse hjemsøger stadig pladsen, hvor det vandrer hvileløst rundt og spørger sig selv, hvorfor restaurantmarkedet i Danmark har det svært især inden for pizza.

- Wuhuhuuuuh, Klostertorv. Hvorfor købte I ikke min pizza? Den var så gu'r...

Engang var Klostertorv primært kendt for at være tilholdssted for drankere, junkier og deres løse hunde. De sad under det store træ for enden af pladsen, mens de kommenterede på de folk, der gik forbi. Det var ikke noget for den almindelige aarhusianer. Hvis folk ikke har noget arbejde, skal de i det mindste blive hjemme hos sig selv. Derfor blev der iværksat et tiltag, der skulle rydde Klostertorv for misbrugere. Det er det, man kalder for urban gentrificering, et begreb, som altid har ligget latent i AITMOOS' analyser, men som først nu bliver kaldet ved dets rette navn.

Levende byliv på Klostertorv

I dag er sandheden snarere den, at torvepladsen karakteriseres af de butikker, der omgiver den og de varer, man kan købe i dem. Medmindre man vil sidde på de omkringliggende caféer, hvor navnet Smagløs bedst karakteriserer den generelle stemning, er selve torvet ikke ment som et sted, man opholder sig til hverdag. I stedet er det blot et sted, man krydser, enten for at komme ned til Strøget, eller for at komme hen til bussen og hjem med sine varer. Engang imellem bliver der dog opstillet en storskærm eller en scene, hvor man kan følge en kulturel begivenhed. Her kan folk sidde på de kolde brosten og se en landskamp, eller nyde tonerne af konservatoriejazz, mens de betragter sponsorernes logo, der kan tage æren for begivenheden.

- Æh, er der nogen, der ved hvordan man kommer tilbage til MGK herfra?

Engang imellem bliver disse scener befriet, som for eksempel når berusede mennesker en tidlig sommermorgen hopper op på scenen og råber obskøniteter deroppe fra, iskolde over for om naboerne hører det. Hæmmede og generte drenge stopper deres affekterede fnisen og frigiver en latter, som de ikke vidste de havde. Al pladsens ophobede apati uddrives gennem de grænseoverskridende, primitive udråb.

- Min pik, den er som Eiffeltårnet!

Foreløbig fortsætter pladsen dog med at være domineret af udendørsserveringens aluminiumsstole, der står skråsikkert på pladsens sirligt arrangerede brosten. En tom, hjemsøgt plads, hvor ingen kan gemme sig.

 Under brostenene, stranden! – Graffiti, Paris, maj 1968

På druk i Aarhus: A-Bar

Alle der har bevæget sig i det bogstaveligt talt u-hyggelige område ved Åen om aftenen har været der. Måske har du siddet og varmet op med konfirmanderne ved Vadestedet eller måske har du været en tur på Bridgewater. Eller kom du forvirret ud fra Fatme, omtåget af røgelse og mølkugler, og bevægede dig med usikre skridt ned mod åen. I hvert fald gik turen ofte over den smalle bro, over på den anden side.

Wo-ho-ho, jeg er patte. Skal bare lige nå over på den anden side...

Ovre på den anden side lå nemlig noget, der var som taget ud af Indiana Jones. "Hvad lå der dog?!", tænker du. "Er det Sway? Glazzhuset?? Trappen op til Clemens Bro??? Så sig det dog, for guds skyld!" Ja, okay. Det er ikke nogle af delene. Det der lå der var ganske enkelt Aarhus' længste bar.

Fjern jer! Jeg skal over og se Aarhus' længste bar!

Den dedikerede Aarhus-kender vil selvfølgelig vide at der er tale om baren på Gaz Station. En bar der var så lang, at den ikke kunne være på noget billede. En bar så lang, at alle idioter i Aarhus kunne være samlet på ét sted.

"Tænd ild i din brandert på Gaaaaaaz Station!"

Til trods for dette skudsikre koncept - en lang bar, hvor man kan få tanket op - ja, så dybt var konceptet - så er Gaz Station altså lukket for længst. Men frygt ej. Endnu et klassekoncept kommer til Aarhus: A-bar. Bedre kendt som Australian Bar. Stedet hvor gymnasieeleverne kommer for at drikke sig ned, og 38-årige erhvervsfolk kommer for at forføre de unge piger. Et dejligt udgangspunkt, som de andre eksportprojekter, som f.eks. Heidi's.

Allerede nu har A-bar lanceret nyheden på sin hjemmeside

Ja, der er sket noget siden gymnasieungdommen drak sig ned på Æsken eller Kurts mor. Kilden, tænker du? AITMOOS har sakset denne saftige nyhed herfra. Men du læste det her først. Det ved du godt.

Her i lejren

I artiklen Vi elsker vores pigtrådshegn på stiften.dk kan man i dag læse hvordan et kollegium i Hasle har fået sat et pigtrådshegn op. Ikke for at udgøre en "antifascistisk beskyttelsesmur" eller en "sikkerhedsmur" mod terrorister, men angiveligt for at beskytte sig selv mod indbrud og hærværk.

Tomt subjekt foran hegnet.

De elsker det hegn, der, som artiklen også nævner, "ligner næsten en kz-lejr". Hannah Arendt beskrev hvordan koncentrationslejren bliver den centrale og definerende institution i det totalitære samfund.
Nu også i Århus.