Julebob

Det er snart jul og vanen tro fejrer AITMOOS den i Århus. Egentlig har jeg været ret træt af denne højtid i de sidste 15 år, men efter at have set denne video har jeg fået julestemningen tilbage:



Ja tak. Jeg får lyst til at lade mit hår gro langt og glat, jeg får lyst til at købe den X-Mas julekalender jeg så i Netto for nylig - en ramme med 24 X-Mas juleøl, en til hver dag op til juleaften - og drikke dem på én gang, i ægte chokoladekalenderstil. Faktisk minder klippet mig om engang til en jule-Club Drive på Musikcaféen hvor der blev spillet "mus", kastet med pebernødder og hevet julepynt ned til den store guldmedalje. Skåååål.

Skål i Blå Julecola

Skattefar

Som man kan se her er det tilsyneladende snart farvel til Jeremiah J. White III i AGF. Det er umiddelbart ikke manglende spilletid, men derimod hans skattesituation der er hovedårsagen til et vinterskifte. White har nydt gavn af den berygtede forskerskat i tre år, men det stopper til januar og nu vil han altså gerne videre. Ja okay, han var vel heller ikke mere end en okay indskiftningsspiller.

Jeg vil selv huske ham bedst fra hans debutkamp, 4-1 sejren over Fremad Amager i 1. division hvor han i øvrigt scorede. Og selvfølgelig klippet fra youtube som han blev hentet til AGF på baggrund af. Klippet lader til at være fjernet, men altså, man ser Jeremiah White løbe rundt i en kamp i den franske 2. division. Han løber op mod målet så hurtigt at kameraet ikke kan nå at følge med. Da det endelig får fokuseret ind på ham ser man han komme løbende tilbage mens han jubler over at have scoret. Jeg gennemså det mange gange i træk mens jeg prøvede at lure om klippet var speedet op. Lige så hurtigt som White var, lige så hurtig var Brian Steen til at skrive kontrakt med den kristne amerikaner.

Foto: agffodbold.dk

Her er et nummer til ære for "Jay". Tak for al den forskning du udarbejdede for de hvii'. Du får den i den overlegne mono-udgave.

Den århusianske Dylan

Steffen Brandt genfortolker Bob Dylan på århusiansk. Videoen er en tydelig reference til Dylans legendariske video til 'Subterranean Homesick Blues' fra 1965. I Brandts version er det dog ikke Allen Ginsberg der står og danser som en vildmand, men Jørgen Leth der, på sin gamle hjemmebane Aarhus Cyklebane, giver et nap med. Det virker, faktisk er det langt bedre end man umiddelbart skulle have troet.

Vagn på bloggen

Hvis du slår ordet 'sympatisk' op i ordbogen er der en stor sandsynlighed for at du vil finde et billede af Vagn. Den Århusbaserede journalist der rejser kloden rundt og snakker med godtfolk og digger det han ser. Hvad end det har været på floden, i Japan eller sågar i København har han en evne til at få folk til at åbne op for deres inderste tanker. Med sin rolige attitude, behagelige stemmeføring, sit varme blik og bløde fuldskæg skaber han tillid hvor end han kommer frem.

I want you to dig it!

Jeg husker ham først fra "Vagn i København" hvor han var vidt omkring i byen for at snakke med forskellige københavnere. En tur i Brønshøj, til byfest på Blågårds Plads (hvor han blev klædt på som en ægte nørrebroer) og i husbåd i Sydhavnen. Han fik tilsyneladende smag for at være om bord på et skib; næste gang vi så ham sejlede han fra den ene ende af Europa til den anden. "Vagn på Floden" blev genudsendt for et par år siden, og det var stærkere end nogen sinde. Specielt afsnittet hvor han besøger en vinbonde hvis marker ligger ned til floden gjorde stort indtryk. Derudover har han blandt andet været en tur i Japan og på New Zealand for at besøge kiwierne. Altid med en ydmyg og salig fremtoning. En sober udgave af Troels Kløvedahl, måske. Eller ligefrem en dansk udgave af Donovan?

I'd love to turn you on

Wear your love like umbrella

Hvor end han viser sit imødekommende væsen bliver Vagn mødt med sympati. Jeg skal ærligt indrømme at jeg flere gange taget mig selv i at drømme om slet og ret at være Vagn. Desværre har DR Bonanza ikke lagt nogle af hans programmer op. Man kan håbe at den nye kulturkanal finder dem frem fra gemmerne. Opfordringen er hermed sendt videre, with love from Aarhus In The Middle Of Our Street.

Silver som borgmester!

Det er snart kommunalvalg. Gab, tænker man. Nu har vi moret os over de besynderlige valgplakater fra Schiller Instituttets Venner (hvem husker ikke det kryptiske slogan "Efter Finanskrakket - Magnettog over Kattegat" fra sidste valg?). Så er der Nihilistisk Folkeparti der umiddelbart virkede lovende, men efter at have set et indslag med dem, står man tilbage med en flov smag i munden. Magen til træt heavy metal-attitude og pinlig Roskilde Festival-humor. Nej tak. Så er der selvfølgelig den kontroversielle Wallait Khan's parti, Demokratisk Fællesskab. Den tidligere voldssigtede mand der sprang fra SF til Venstre og i øvrigt var borgmester i Pakistan samtidig med at han ville have en borgmesterpost i København. Se, dét er politik.

"Jeg vil være kalif i stedet for Kaliffen!"

Men hvem skal man stemme på hvis man bor i Århus? Valget står klart: Stem på Silver! Den 47-årige Obama-fan der blev gråhåret som 18-årig og har rørende slagord som "Århus tilbage til folket", "Vi skal gøre drømme til virkelighed" og "Vi skal tænke på andre end os selv". Det er mærkesager som AITMOOS kun kan støtte op om. Tømt for politisk indhold, jovist, men en borgmesterkandidat der stiller op udelukkende på baggrund af sin hårfarve fortjener i den grad anerkendelse. Overvej at sætte din stemme på en ægte sølvræv. Silver som borgmester.

Silver was the first of the gang with a gun in his hand...

Look-a-likes: Frilandshaven i Argentina

Åh ja, dreaming of Frilandshaven. Hvem her kan sige sig fri for at have siddet den ene søndag aften efter den anden og ladet sig forføre af de to århusianere i Frilandshaven på DR2. Den rustikke Anne Hjernøe og energibundet Jørgen Skouboe.

En af grundene til at jeg har fulgt programmet tæt var af den simple årsag at Skouboe ligner den argentinske fodboldtræner José Pekerman. Når Jørgen løb rundt og jagtede bier, sammenlignede græskar eller fremstillede ting i piletræ, sad jeg i sofaen og udbrød "Åh! Ha ha, ja, ham Pekerman. Hvad han dog ikke finder på!".

José Pekerman, Argentina

Jørgen Skouboe, Frilandshaven

På druk i Århus: Blå Cola

Fortæl en københavner at du godt kunne drikke en Blå Cola lige nu og vedkommende vil sandsynligvis kigge på dig med et lige så tomt og spørgende blik som det MacGyver altid er sikker garant for. En indfødt århusianer vil vide at der naturligvis er tale om en Ceres Royal Export. Denne læskende guldøl som kan få voksne mænd til at græde og teens til at gå amok nede ved Åen. Den er Danmarks mest solgte stærkøl og bærer stolt sin alkohol vol. pct. på 5,8%.

"En Blå Cola...? Okay, jeg skal bruge en liter terpentin, et træben og saften fra en brændenælde."

Jeg stødte først på dens gyldne dråber engang til forfest før en halvfest i, ja, hvor ellers, Skæring. Ikke nok med at det var mit første stævnemøde med den Blå Cola, det viste sig at der i anledning af forfesten (en disciplin der altid er blevet taget uhyre seriøst i den ellers så triste forstad) var blevet investeret i et fadølsanlæg. Den ene 'cola' efter den anden blev skænket, samtidig med at den ene teenager efter den anden måtte ud på toilettet og brække sig. Folk løb rundt i strømpesokker på den rimfrosne græsplæne og råbte i ekstase, mens de kiggede med vilde øjne op på den stjerneklare himmel - som havde de drukket af selve lyksalighedens kilde.

I årerne derefter er Royal'en blevet en trofast følgesvend på byturene i Århus, ikke blot hos mig, men for så godt som alle århusianere. Hvis man kan tale om en århusiansk nationaløl, er der næppe ret mange andre kandidater. Hvem husker ikke da Ceresbryggeriet valgte at skifte deres gamle, flotte murstensskorsten ud med en højere slank og moderne Royalblå, vist nok til ære for Prismet ved den gamle by. Desuden berigede de gaderne i Århus med merchandise. Jeg erindrer at have set flere elever fra min folkeskole gå rundt i Ceres Royal t-shirts. Derudover blev der fremstillet kasketter med det royale logo som blev båret med stolthed af en vis MetroExpress-sælgende stamgæst på Sherlock Holmes Pub, samt ikke mindst formanden for AGF's fanklub.

Den slidte kasket efterlader et stærkt indtryk af ægte århusiansk autencitet. Læg mærke til hvordan den mørkeblå farve efterhånden er blevet koksgrå. Lige så stærkt som øllen, kunne man fristes til at sige.

Jo, den Blå Cola har mange fans i Århus, og forståeligt nok også i resten af landet. Den fås både i flaske og på fad, men alle ved at den bør nydes direkte fra dåsen. Iskold.